Efter 1. behandling henvist til undervisningsudvalget.

Loven fastsætter i § 1, at uddannelserne ved Ålborg universitetscenter begynder den 1. september 1974.

I § 2 fastlægges, hvilke uddannelser der overføres til universitetscenteret, idet disse ved lovens ikrafttræden 1. juli 1974 blev varetaget af andre uddannelsesinstitutioner:

1. Socialrådgiveruddannelsen ved Den sociale Højskole i Ålborg.

2. Det almene erhvervsøkonomiske studium (H. A. studiet) ved Handelshøjskolen i Københavns filial i Ålborg.

3. De erhvervsøkonomiske specialstudier (H.D. studiet) ved Handelshøjskoleafdelingen i Ålborg.

4. Ingeniøruddannelserne ved Ålborg Teknikum.

5. Ingeniøruddannelserne ved Danmarks Ingeniørakademis afdelinger i Ålborg.

Ifølge § 6 ledes Ålborg universitetscenter af en rektor, der er udpeget af undervisningsministeren, og et interimstyre, indtil en statut for universitetscentret er udarbejdet, og de første valg er afholdt i henhold til lov af 13. juni 1973 om styrelse af højere uddannelsesinstitutioner. Sådanne valg skal ifølge paragraffen være afholdt senest den 15. december 1975.

Lovforslaget var en konsekvens af det planlægningsarbejde, der blev foreskrevet i § 2 i loven af 4. juni 1970 om Københavns universitets placering og universitetscentre, der begynder sådan: "Der oprettes et universitetscenter i Ålborg, som kan påbegynde uddannelserne senest i 1974-75."

Om nærmere enkeltheder vedrørende baggrunden og gennemførelsesproceduren ved centrets oprettelse og dets planlagte virksomhed fra starten i 1974 henvises til lovforslagets bemærkninger.

Af fremsættelsestalen fremgår:

"Ålborg universitetscenter er tænkt netop som et center og ikke som et universitet i traditionel forstand. Heri ligger, at det ikke kun skal have de længerevarende kandidatuddannelser, der kendes fra de hidtidige universiteter og de højere læreanstalter, men også skal rumme videregående uddannelser af kortere varighed. Samme hensyn søges tilgodeset ved opbygningen af et universitetscenter omkring Odense universitet og i forbindelse med centret i Roskilde.

Det karakteristiske for universitetscentret i Ålborg er, at der i det tænkes integreret en række videregående uddannelser, som allerede ligger i Ålborg. Det fremgår således af centerloven af 1970 og dens forarbejder, at man tænkte sig centret opbygget på grundlag af disse eksisterende uddannelser, som skulle koordineres og udvikles og suppleres med uddannelser på universitetsniveau. Hovedindholdet af det nu fremsatte lovforslag er derfor integrationen i centret af en række uddannelser, der i dag hører hjemme på selvejende institutioner.

Det har været inddraget i det forberedende planlægningsarbejde, at også den selvejende institution Ålborg Seminarium skulle integreres i centret. Efter regeringens opfattelse bør folkeskolelæreruddannelsen imidlertid ikke indgå i centret, og seminariet er derfor ikke med blandt de institutioner, der efter lovforslaget tænkes integreret i dette.

Ud over de tidligere nævnte uddannelser tænkes ingeniøruddannelserne ved Danmarks Ingeniørakademis Ålborg-afdelinger overført som et væsentligt element i centret, og hertil kommer — som. den eneste allerede etablerede uddannelse, der ikke ligger i Ålborg — landinspektørstudiet, som tænkes flyttet fra Landbohøjskolen i København til Ålborg universitetscenter. Landinspektørstudiet nævnes ikke i selve lovteksten, da det flyttes fra én statsinstitution til en anden.

Landinspektørstudiet og de uddannelser, der nævnes i lovforslagets § 2, er dem, der tænkes integreret, så de bliver en del af Ålborg universitetscenters egne uddannelser. Herudover er der i fælles samarbejdsudvalg udarbejdet forslag til samarbejdsaftaler mellem Ålborg universitetscenter og en række andre universitetsinstitutioner i Ålborg, som hører under andre ministerier, eller som af andre grunde ikke kan integreres i selve centret. Disse aftaler skal sikre, at fordelene ved et delvis fællesskab kan udnyttes. I denne gruppe vil Ålborg Seminarium komme til at indgå, ligesom det overvejes at inddrage de andre nordjyske seminarier i et samarbejde med universitetscentret."

Endvidere fremhæver forelæggelsestalen de væsentlige spørgsmål omkring de ansatte ved de institutioner, der integreres i centret, og situationen for de studerende, der er begyndt på en af de integrerede uddannelser på den hidtidige uddannelsesinstitution.

Med hensyn til de ansatte fremgår det af lovforslagets § 5 og af bemærkningerne til denne bestemmelse, at der skal tilbydes dem ansættelse ved centret på lige så gode vilkår, som de hidtil har haft, og at der derefter skal forhandles med deres organisationer om deres fremtidige ansættelsesvilkår under hensyn til stillingsstrukturen som helhed.

Om de studerende fremgår det af bemærkningerne til § 7, at man har til hensigt af fastsætte bestemmelser, hvorefter studerende, der er begyndt på en af de overførte uddannelser før 1. juli 1974 — der efter lovforslaget er skæringsdag for integrationen — kan gennemføre uddannelsen efter hidtil gældende regler.

Endelig fremhæves spørgsmålet om uddannelsernes kontakt med "aftagerne", hvorved menes de personer, der skal beskæftige de uddannede fra Ålborg universitetscenter, og med samfundet i øvrigt.

Det siges herom, at for nogle af de uddannelsers vedkommende, som tænkes integreret i centret, har der gennem sammensætningen af institutionernes bestyrelse været en fast kontakt, med erhvervslivet, som har kunnet sikre, at de erhvervsrettede uddannelser stemte med erhvervslivets behov. Det er interimstyret, der efter lovforslaget skal forestå centret i den første opbygningsperiode, meget magtpåliggende, at en lignende og også en bredere kontakt etableres for alle centrets uddannelser gennem et eller flere rådgivende organer.

Centrets uddannelser er for tiden ved at blive udformet i et omfattende studieplansarbejde, og et udkast til bekendtgørelse om centrets basisuddannelser er — som det nævnes i bemærkningerne — til behandling i ministeriet for tiden. Indgangen til centret skal altså efter de foreliggende udkast og dets forudsætninger ske via en basisuddannelse, og studieformen i basisuddannelserne tænkes at skulle være problemorienteret og at skulle lægges i rammer, der sikrer både fagligt indhold og alsidighed.

Undervisningsudvalget undergav lovforslaget en grundig behandling, og understreger i sin betænkning, at det lægger vægt på, at kontakten til det omgivende samfund sikres, og indstiller, at dette sker ved oprettelsen af et samarbejdsudvalg med repræsentation fra bl. a. Ålborg kommune, Nordjyllands amt, Kommunernes Landsforening, Industrirådet, Arbejdsgiverforeningen, Provinshandelskammeret og fagbevægelsen.

Endvidere lægger udvalget afgørende vægt på, at rammebekendtgørelsen om overbygningsuddannelserne foreligger i forbindelse med centrets start, og at studiebeskrivelserne er færdige inden udgangen af januar 1975.

Et flertal (udvalget med undtagelse af socialistisk folkepartis medlem af udvalget) ønsker at understrege, at bekendtgørelsen om basisuddannelserne skal udtrykke, at den studerende skal opnå generel teoretisk og faglig orientering, kendskab til de vigtigste videnskabelige metoder inden for området samt evne til problemformulering.

Basisuddannelserne bør omfatte følgende elementer:

1. arbejde med de grundlæggende teorier og metoder inden for basisområdet,

2. studium af et eller flere problemorienterede projekter og

3. øvelse i brugen af de til området hørende hjælpemidler og apparater.

Flertallet lægger vægt på, at bekendtgørelsen for basisuddannelserne åbner mulighed for såvel individuel som gruppebedømmelse ved den afsluttende eksterne bedømmelse. Bedømmelsesgrundlaget bør være enten det samlede arbejde i basisuddannelsen eller et enkelt projekt, udvalgt af den studerende, suppleret med en oversigt over, hvilke emner den studerende i øvrigt har beskæftiget sig med. Denne bedømmelse bør være både skriftlig og mundtlig, idet det skriftligt udarbejdede materiale skal fremlægges og drøftes på et seminar, hvor censorerne vil være til stede. Ministeren har oplyst, at hun vil optage forhandling med interimstyret om prøveformer, som både åbner mulighed for ved den eksterne prøve at bedømme den enkelte og bedømme hans mulighed for at arbejde i en gruppe. Prøven har således til formål, dels at undersøge om den studerende har et solidt fagligt overblik over det stofområde, som basisuddannelsen dækker, dels åbnes der mulighed for at vurdere den studerendes evner til inden for en given tidsramme at opstille et realistisk besvarelsesniveau. Mundtlige prøver tænkes altid at være en individuel prøve, som også omfatter de områder, som andre i gruppen har udarbejdet i den fremlagte rapport.

Et mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) finder, at disse stramme anvisninger vil hæmme lærernes og de studerendes muligheder for at eksperimentere med nye metoder og forsøgsordninger, og finder, at denne binding strider mod de grundtanker, som er udgangspunkt for centrets oprettelse.

Fremskridtspartiets medlemmer havde under lovforslagets behand ling udtrykt, at de ikke kunne medvirke til oprettelsen af Alborg universitetscenter på nuværende tidspunkt, og lovforslaget blev derfor ved 3. behandling vedtaget med 123 stemmer mod 22 (FP).