I skrivelse af 21. maj 1974 anmodede justitsministeren om folketingets samtykke til, at der rejstes tiltale mod folketingsmedlem Mogens Glistrup for overtrædelse af straffeloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven. Der henvistes i justitsministerens skrivelse til en vedlagt sagsfremstiling, hvor der nærmere var redegjort for omfanget af den påtænkte tiltale. Vedlagt skrivelsen var endvidere de i sagsfremstillingen omtalte udkast til anklageskrift samt kopi af rigsadvokatens skrivelse af 17. maj 1974 til statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet om tiltalebeslutningen.

Andragendet blev i overensstemmelse med forretningsordenens § 25, næstsidste punktum, henvist til udvalget for forretningsordenen, der — efter at have behandlet sagen — den 7. juni afgav en betænkning (B. sp. 769), som indeholdt to indstillinger:

"Et flertal (udvalget undtagen fremskridtspartiets medlemmer) indstiller, at folketinget giver samtykke til, at justitsministerens anmodning imødekommes. Flertallet finder, at det for folketinget forelagte materiale udgør et tilstrækkeligt grundlag for folketingets bedømmelse af, om samtykke til tiltalerejsning bør gives. Flertallet finder ikke, at der i sagen foreligger sådanne særlige forhold, som kunne begrunde en fravigelse af folketingets sædvanlige praksis, gående ud på, at samtykke til tiltale efter grundlovens § 57, 1. pkt., gives.

Et mindretal, fremskridtspartiets medlemmer af udvalget (Bay, Bodart, Glistrup og Holten), finder ikke, at det hidtil i sagen tilvejebragte materiale udgør sædvanligt og tilstrækkeligt grundlag for, at der kan meddeles samtykke i medfør af grundlovens § 57.

1) For så vidt angår forholdet under IV, foreligger iflg. skrivelse af 30. maj 1974 fra folketingssekretæren alene "ekstrakt af et udkast til anklageskrift".

En sådan ekstrakt giver begrebsnødvendigt ikke folketingets medlemmer det fornødne grundlag for at stemme for eller imod anmodningen, idet de simpelt hen ikke kan vide, hvad de stemmer for eller imod, når de ikke har oplysning herom, men kun en ekstrakt. I øvrigt er denne særdeles knapt udformet, jfr. bilag 5 c.

2) Af folketingssekretærens nævnte redegørelse fremgår videre, at der vedrørende de 32 klientforhold kun for folketinget foreligger udkast til anklageskrift vedrørende det ene.

Det fortaber sig derfor, hvordan omstændighederne er i de 31 andre. Dette er et alt for ufuldkomment grundlag for folketinget at meddele samtykke på vedrørende alle 32 forhold.

3) Om de foran under 1) og 2) nævnte forhold samt det af folketingssekretæren under I behandlede udtaler folketingssekretæren, at efterforskningen må "anses" for afsluttet.

Denne formodning er hverken bestyrket eller afkræftet i det forelagte materiale og må derfor indtil videre henstå som et ikke uvæsentligt usikkerhedsmoment.

4) Ifølge folketingssekretærens erklæring ligger det fast, at der foregår "fortsat efterforskning".

Når dette er tilfældet, bør folketinget afholde sig fra at træffe afgørelse i sagen, indtil denne fortsatte efterforskning er tilendebragt. Det vil være svært sagligt at begrunde det
utidige hastværk fra folketingets side, som ville ligge i, om folketinget, mens efterforskningsarbejdet kun er halvgjort, tog stilling for eller imod § 57-samtykke. Afgørelse af et sådant må forudsætte og har i hidtidig praksis stedse forudsat, at det er et samlet efterforskningsresultat, der forelægges folketinget. Kun til et endeligt resultat kan der på sagligt grundlag tages definitiv stilling. Dette gælder i ganske særlig grad i den foreliggende sag, hvor der efter alt oplyst foreligger en nøje indre sammenhæng mellem det allerede efterforskede og det af anklagemyndigheden endnu ikke gennemgåede materiale.

5) Sagen adskiller sig markant fra vistnok alle andre straffesager derved, at anklagepunkterne i meget vidt omfang er udformet, før sigtede har haft lejlighed til at udtale sig derom. Folketingssekretæren anser det for sandsynligt, at noget sådant ikke har været tilfældet i tidligere § 57-sager. Han finder dog, at det "næppe" i den anledning kan være stridende mod grundlovens § 57 at meddele samtykke.

Selv om dette måtte være rigtigt, turde det være klart, at det, at sigtede ikke endnu har kunnet få ordet, udgør et særdeles vægtigt moment til støtte for, at man ikke skal forhaste sig med at meddele § 57-samtykke. I den foreliggende sag er det i hvert tilfælde ikke noget modargument herfor, at sigtede har ret til at nægte at udtale sig. Det har sigtede nemlig ikke gjort. Det er meget betænkeligt at slutte fra sigtedes ret i så henseende til, at han i forhold til grundlovens § 57 skal være stillet dårligere, når han ikke på noget tidspunkt har gjort brug af denne ret, men fra første færd besvaret alle ham stillede spørgsmål.

6) Ved udvalgets andet møde i sagen begærede et af udvalgsmedlemmerne (Bodart), jfr. bilag 8, at sagens akter blev fremsendt til udvalget, for så vidt angår mindst 3 af de i anklagemyndighedernes udkast nævnte typiske forhold. Udvalgsflertallet nægtede medlemmet at få dette materiale til brug for udvalgets behandling af sagen. Mindretallet er således berøvet adgang til over for de andre udvalgsmedlemmer at dokumentere, at sagen på markant måde adskiller sig fra sædvanlige juridiske sager og i virkeligheden er omfattet af den type sager, som grundlovens § 57, 1. pkt., tilstræber at friholde folkestyret og domstolene for.

Allerede som følge af hvert af de foran omtalte seks punkter indstilles, at samtykke i henhold til § 57 ikke meddeles på det hidtil i sagen tilvejebragte grundlag. Det forventes i øvrigt, at dette grundlag vil blive væsentlig forbedret i løbet af få måneder, når østre landsrets domme foreligger i de færdigforberedte civile sager, der den 10. juni d.å. bliver berammet til domsforhandling af tidsoverskueligt omfang."

Som bilag til betænkningen var optrykt:

1. Justitsministerens skrivelse af 21. maj 1974 til folketingets formand.

2. Rigsadvokatens skrivelse af 17. maj 1974 til justitsministeriet.

3. Kopi af rigsadvokatens skrivelse af 17. maj 1974 til statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet.

4. Sagsfremstilling udarbejdet af rigsadvokaten.

5. Udkast til anklageskrift vedrørende

a. Mogens Glistrups egne skatteforhold.

b. et enkelt af de i alt 32 klientforhold.

c. straffelovens § 296 (ekstrakt).

6. Skrivelse af 28. maj 1974 fra Mogens Glistrup til folketingets udvalg for forretningsordenen.

7. Skrivelse af 30. maj 1974 fra folketingssekretæren til udvalget for forretningsordenen med underbilag: Skrivelse af 29. maj 1974 fra Mogens Glistrup til udvalget for forretningsordenen.

8. Skrivelse af 31. maj 1974 fra J. P. Bodart til udvalget for forretningsordenen.

Eneste behandling af indstillingen fra udvalget for forretningsordenen fandt sted 12. juni (F. sp. 7592). Om behandlingen må i det hele henvises til forhandlingerne.

Foruden folketingets formand, Skytte (RV), hvade følgende ordet under debatten: Glistrup (FP), Arentoft (FP), Bay (FP), Bodart (FP), Nøhr Frandsen (FP), Gede (FP), Klausen (FP) Lindholt (FP), Poulsgaard (FP), Tillisch (FP), Jens Peter Jensen (V), Ninn-Hansen (KF), Erhard Jakobsen (CD), Flygaard (DR), Poul Westergaard (DR) og Birgit Busk (U).

Under forhandlingerne fremsatte Lindholt følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 7605):

"Idet folketinget udtaler, at spørgsmålet om ophævelse af hr. Glistrups immunitet ikke er modent til folketingets stillingtagen på nuværende tidspunkt og på det foreliggende grundlag,

tilbagesender tinget sagen til fornyet udvalgsbehandling

og går derefter over til næste sag på dagsordenen."

Afstemningen over forslaget om motiveret dagsorden fandt sted ved navneopråb. Forslaget forkastedes med 133 stemmer mod 27; l medlem stemte hverken foreller imod; 18 medlemmer var fraværende. (F. sp. 7634).

Afstemningen over udvalgsflertallets indstilling fandt ligeledes sted ved navneopråb. Udvalgsflertallets indstilling vedtoges med 134 stemmer mod 26; 2 medlemmer tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod; 17 medlemmer var fraværende (F. sp. 7636).