Efter 1. behandling henvist til udvalget for forretningsordenen.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

"Folketinget nedsætter en parlamentarisk kommission, der omgående går i gang med at

a. undersøge den centrale planlægning af de højere uddannelser gennem de sidste 10 år.

b. undersøge, hvordan studiernes faglige indhold og niveau er blevet fastlagt.

c. undersøge, hvordan de løbende bevillinger til den højere uddannelse er blevet fordelt, og hvordan den effektive udnyttelse af disse bevillinger har været.

Kommissionen afslutter sit arbejde inden for seks måneder efter dens nedsættelse."

Ordføreren for forslagsstillerne (Bendix) anførte i sin fremsættelse, at det konservative folkeparti var dybt bekymret over udviklingen inden for de højere uddannelser. Disses effektivitet og kvalitet var af afgørende betydning for såvel samfundet som den enkelte.

"— — For at tilvejebringe det bedst mulige beslutningsgrundlag for de afgørende beslutninger, der må træffes på dette område, foreslår det konservative folkeparti derfor, at der nedsættes en parlamentarisk kommission i henhold til grundlovens paragraf 51. En sådan kommission vil være et velegnet instrument til en dybtgående og hurtig undersøgelse, der kan bane vejen for de politiske beslutninger, der skal fastlægge rammerne for den videre udvikling af de højere uddannelser i Danmark. Der er ingen mulighed for, at folketinget i dag kan smyge denne politiske styringsopgave af sig, og folketinget må derfor forberede sig på sit ansvar. — — —"

Undervisningsministeren afviste forslaget med følgende indlæg:

"De i grundlovens § 51 omhandlede parlamentariske undersøgelseskommissioner er i dansk praksis en sjældenhed. Den seneste, vi havde, var i 1945. Da nedsatte man en parlamentarisk kommission, som skulle undersøge forholdene ved og under besættelsen for at sætte folketinget i stand til at afgøre, om der kunne gøres ansvar gældende mod nogen minister.

Dette kunne med formandens tilladelse være et direkte citat fra den seneste udgave, udkommet i 1973, af professor Max Sørensens "Statsforfatningsret". Selv om bestemmelsen efter sit indhold ikke er begrænset hertil, er dens anvendelse i særlig grad begrundet i tilfælde, hvor det drejer sig om at undersøge, om der er grundlag for ministertiltale, og her kan jeg også henvise til professor Alf Ross: "Dansk statsforfatningsret" .

Fra forslagsstillernes side er der intet anført, som efter min og regeringens mening kan motivere et så drastisk skridt som det, man her har foreslået. Men helt bortset herfra har det jo allerede fra statsministerens tiltrædelseserklæring været bekendt for ethvert medlem i folketinget, at jeg i denne samling ville fremkomme med en redegørelse for situationen omkring de højere og andre videregående uddannelser på grundlag af et omfattende materiale. Det har endvidere, da det foreliggende forslag blev fremsat, været bekendt, at denne redegørelse ville blive afgivet i nær fremtid og derefter ville danne grundlag for en debat her i tinget, og denne debat på baggrund af min redegørelse finder som bekendt sted torsdag den 25. april, altså om et par dage.

Ud fra enhver betragtning må det være den eneste rimelige måde at lade de problemer, som forslagsstillerne har motiveret i deres forslag, behandle i den debat, vi skal have nu på torsdag, og derfor må jeg på regeringens vegne afvise det konservative forslag."

Forslaget fik ved 1. behandling ikke tilslutning fra noget partis ordfører bortset fra Träff (FP), der fandt, at det var et udmærket forslag, og kunne give det sit partis fulde tilslutning.

Ved forhandlingens slutning foreslog formanden forslaget henvist til udvalget for forretningsordenen. Träff (FP) foreslog det henvist til undervisningsudvalget.

Formandens forslag om at henvise forslaget til udvalget for forretningsordenen vedtoges med 75 stemmer mod 22, hvorved det af Träff stillede forslag var bortfaldet.

Udvalget for forretningsordenen afgav 17. september en beretning over dette og to tilsvarende forslag.