Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

"Folketinget opfordrer regeringen til snarest at fremsætte lovforslag om en arbejdsmiljøreform på grundlag af det af arbejdsrådet i september 1973 til arbejdsministeriet fremsendte lovudkast."

Om baggrunden for forslaget udtalte ordføreren for forslagsstillerne i sin fremsættelsestale:

"Den tidligere regering lagde afgørende vægt på, at den gennem længere tid forberedte arbejdsmiljøreform blev gennemført i denne folketingssamling.

Vi mener fortsat, at sikkerhed og sundhed på arbejdspladserne og en menneskeliggørelse af arbejdsmiljøet i videste forstand er en af de mest centrale og påtrængende opgaver på arbejdsmarkedet.

Allerede i september 1973 fremsendte arbejdsrådet til arbejdsministeriet et udkast til et lovforslag om en ny og moderne arbejdsmiljølovgivning, der også indebar, at de tre nuværende arbejderbeskyttelseslove skulle erstattes af en ny lovgivning om arbejdsmiljø.

Det er med beklagelse, vi må konstatere, at forslaget endnu ikke er fremsat, og da vi ikke kan få klar besked af regeringen om, hvornår forslaget kan forventes fremsat, må vi anbefale tingets medlemmer at stemme for dette forslag."

Ved 1. behandling oplyste arbejdsministeren, at det af arbejdsrådet udarbejdede lovudkast ikke havde været ledsaget af nogen redegørelse for forslagets økonomiske og administrative konsekvenser. Den daværende arbejdsminister, Erling Dinesen, havde derfor nedsat et sagkyndigt udvalg til at foretage en nærmere udredning af konsekvenserne, og resultatet af dette udvalgs arbejde kunne ikke forventes at foreligge før tidligst i løbet af april måned. Så snart resultatet forelå, var arbejdsministeren indstillet på, at lovforslaget blev fremmet mest muligt, men det var afgørende for ministeren, at dette lovforslag ligesom andre lovforslag blev ledsaget af fyldestgørende oplysninger om de økonomiske og administrative konsekvenser. Ministerens redegørelse fik tilslutning fra de fleste af partiernes ordførere, og også ordføreren for forslagsstillerne, Erling Dinesen (S) kunne erklære sig nogenlunde tilfreds med ministerens bebudelse af, at et lovforslag om en arbejdsmiljøreform meget snart kunne ventes. Han mente dog nok, at problemerne omkring lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser kunne have været afklaret på nuværende tidspunkt. Aage Frandsen (SF) kunne tilslutte sig forslaget til folketingsbeslutning, men kunne ikke lade være med at undre sig over, at man fra socialdemokratiets side pludselig havde fået sådan et hastværk nu, efter at den tidligere socialdemokratiske regering i 2 år havde haft alle muligheder for at fremkomme med forslag. Også Freddy Madsen (DKP) kunne tilslutte sig forslaget, men mente ikke, at Erling Dinesen havde grund til at være tilfreds med ministerens svar. De økonomiske konsekvenser af et lovforslag om en arbejdsmiljøreform ville kunne klarlægges under behandlingen af lovforslaget i arbejdsmarkedsudvalget. Poulsgaard (FP) kunne derimod ikke medvirke til forslaget til folketingsbeslutning, idet de eksisterende regler på området efter fremskridtspartiets opfattelse var gode nok, hvis de blot blev efterlevet.

Arbejdsmarkedsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.