Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Lovforslaget, der var et led i de foranstaltninger, som indgik i regeringens spareplan af 21. marts 1973, gik ud på en skærpelse af selskabsbeskatningen. Der foresloges således en forhøjelse af skattesatsen fra 36 til 40 pct. omfattende aktieselskaber og selskaber omhandlet i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, brugsforeninger og hovedforeninger, der beskattes som brugsforeninger, jfr. selskabsskattelovens § 1, stk. 2, 1. pkt., og gensidige forsikringsforeninger og erhvervsdrivende foreninger og legater m.v. samt udenlandske selskaber og foreninger med filial her i landet. Samtidig foresloges ophævet det i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, omhandlede indkomstfradrag på indtil 2 ½ pct. p.a. af selskabets indbetalte aktiekapital.

Herudover foresloges en ændring i loven om særlig indkomstskat vedrørende selskabers beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom. Herom anførtes i bemærkningerne følgende:

"Selskaberne svarer efter gældende regler ikke særlig indkomstskat, idet den særlige indkomst hos selskaberne beskattes sammen med den almindelige selskabsindkomst.

Efter gældende regler betaler selskaberne — ligesom dødsboerne og de skattepligtige personer — reelt en skat på 65 pct. af den del af fortjenesten på fast ejendom, der skal beskattes som særlig indkomst, jfr. § 2, nr. 13, i loven om særlig indkomstskat. For selskaberne må man for at nå frem til denne reelle beskatningsprocent, forinden skatten beregnes, forhøje fortjenesten på fast ejendom med 80 pct.

Det er meningen, at selskaberne fortsat reelt skal betale omkring 65 pct. i skat af fortjenesterne på fast ejendom. Da selskabernes skattesats imdilertid nu foreslås forhøjet fra 36 pct. til 40 pct., må den hidtidige 80 pct. forhøjelse af fortjenesten på fast ejendom tilsvarende nedsættes. I overensstemmelse hermed går forslaget ud på, at fortjeneste på fast ejendom, som indvindes af et selskab eller en forening m.v., forinden skatteberegningen skal forhøjes med 60 pct. Den foreslåede 60 pct. forhøjelse vil give en reel skat på 64 pct. for disse fortjenester."

Det ansloges i bemærkningerne til lovforslaget, at de foreslåede ændringer ville have medført et merprovenu for finansåret 1974-75 på omkring 300 mill. kr., hvoraf 45 mill. kr. ville være tilfaldet kommunerne.

Lovforslaget mødte ved 1. behandling en stærk kritik fra ordførerne for det konservative folkeparti, venstre og det radikale venstre, der alle gik imod den foreslåede stramning af den såkaldte dobbeltbeskatning og en yderligere tapning af de selskaber, hvis opgave er at opretholde mange og gode arbejdspladser. Det blev ligeledes fremhævet, at forslaget ville medvirke til, at tilskyndelsen til investeringer her i landet ville svækkes til fordel for investeringer i udlandet.

Skatte- og afgiftsudvalget, hvortil lovforslaget henvistes, nåede ikke at afslutte sit arbejde med lovforslaget, forinden statsministeren den 8. november udskrev valg til folketinget.