Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Ved loven bemyndiges finansministeren til efter forhandling med landbrugsministeren at fastsætte regler om nedsættelse af forbrugerpriserne på mælk og mejeriprodukter, der sælges på hjemmemarkedet, således at disse varer helt eller delvis kan friholdes for merværdiafgiften.

En ordning, der tilsigtede at friholde mælk og mejeriprodukter for den oprindelige merværdiafgift på 10 pct., var gældende i tiden fra merværdiafgiftens ikrafttræden i 1967 til udgangen af januar 1973. Denne tidligere ordning ville med det nuværende prisniveau have kostet ca. 265 mill. kr. årlig. Den omfattede imidlertid kun mælk og mejeriprodukter af dansk oprindelse og blev derfor ophævet samtidig med, at den dagældende hjemmemarkedsordning for disse produkter blev ophævet og Det europæiske økonomiske Fællesskabs markedsordning for mælk og mejeriprodukter trådte i kraft her i landet.

Det er tanken, at den nu gennemførte ordning ikke alene skal omfatte danske varer, men også mælk og mejeriprodukter indført fra udlandet, således at ordningen ikke vil virke diskriminerende mod udenlandske varer.

Ved en nedsættelse af forbrugerpriserne svarende til en moms på 15 pct. anslås udgifterne til den nu gennemførte ordning at beløbe sig til ca. 400 mill. kr. årlig.

Lovforslaget, der ifølge ministerens erklæring ved fremsættelsen var et led i regeringens samlede økonomiske politik, fremsattes sammen med følgende øvrige lovforslag:

forslag til lov om ændring af lov om tobaksafgifter,

forslag til lov om ændring af lov om afgift af øl,

forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter, forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m. v.,

forslag til lov om ændring af lov om afgift af benzin og

forslag til lov om ændring af lov om vægtafgitt af motorkøretøjer m. v.

Disse lovforslag, der sammenlagt tilsigtede en stramning af finanspolitikken med ca. 1 milliard kr., skulle i øvrigt ses i sammenhæng med det af økonomiministeren fremsatte forslag til lov om regulering af kreditformidling (se A.I. nr. 12) samt bebudede besparelser på statsbudgettet og en bedre samordning af kommunernes og statens budgetpolitik.

Lovforslaget indeholdt ved fremsættelsen tillige en række bestemmelser om forkortelse af landbrugets og fiskeriets frister for momsindbetaling, som i 1968 var blevet lempet under hensyntagen til disse erhvervs daværende vanskelige økonomiske situation. Disse bestemmelser blev under hensyntagen til den hastende karakter af lovforslagets bestemmelser om prisnedsættelse for mælk og mejeriprodukter udtaget under udvalgsbehandlingen ved et ændringsforslag af finansministeren, der samtidig erklærede, at han snarest ville fremsætte et særskilt lovforslag herom til erstatning for de udtagne bestemmelser. Et sådant lovforslag blev derefter fremsat den 8. november 1973 (se A.2. nr. 8 om forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven [Betalingsfrist for landbrug og fiskeri m. v.]).

Lovforslaget, der delvis blev behandlet sammen med størsteparten af de foran nævnte øvrige lovforslag i det samlede udspil fra regeringen vedrørende den økonomiske politik, blev under 1. behandling kritiseret stærkt af ordførerne for det konservative folkeparti, venstre og det radikale venstre bl. a. på grund af dets sammenkædning med de øvrige lovforslag i den såkaldte afgiftsbuket. De pågældende partier kunne ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse, hvilket de også gav udtryk for i den af udvalget afgivne betænkning.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 81 stemmer (S og SF) mod 80 (KF, V og RV), medens et medlem (Skovmand) undlod at stemme.