Forslaget til folketingsbeslutning, der ifølge de almindelige bemærkninger til forslaget især tog sigte på én side af arbejdspladsdemokratiet: retten til at lede og fordele arbejdet, havde følgende ordlyd:

"Folketinget opfordrer regeringen til sna,rest at fremsætte lovforslag, der sikrer en demokratisering af arbejdspladserne efter følgende retningslinjer:

1. Til at varetage lønmodtagernes interesser og udøve en del af de beføjelser, der tilkommer lønmodtagerne, skal der i virksomheder med mindst 10 ansatte oprettes virksomhedsråd, der skal vælges af de ansatte.

2. Lønmodtagerne skal have repræsentation i virksomhedernes øverste ledelse, bestyrelse og direktion, hvor der er mindst 10 ansatte.

3. Virksomhedsrådet skal have en afgørende indflydelse med hensyn til sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold i virksomheden. Denne indflydelse skal udøves i samarbejde med et arbejdstilsyn, der skal sikre, at de regler, der fastsættes af samfundet om miljø, sundhed og sikkerhed, overholdes.

4. Beslutninger i private virksomheder om ansættelser, forfremmelser og afskedigelser og produktionens udvidelse, indskrænkning, omlægning og tilrettelæggelse samt arbejdets fordeling forudsætter tilslutning fra lønmodtagernes valgte repræsentanter.

5. Virksomhedsrådet skal have adgang til alle informationer om virksomhedens regnskaber, budgetter, produktionsplaner, indkøbs- og salgsteknik m.m. i samme omfang som bestyrelsesmedlemmerne.

6. Virksomhedsrådet skal i offentlige virksomheder og koncessionerede selskaber overtage de daglige ledelsesfunktioner inden for den lovgivning og de bestemmelser, som folketing, kommunalbestyrelse og administrative myndigheder fastlægger.

Forslaget, der fremsattes samtidig med forslag til folketingsbeslutning om lønmodtagernes andel i merværdien og etablering af en lønmodtagerfond samt forslag til folketingsbeslutning om samfundsstyring af kapitalmarkedet, (se nærmest foregående og nærmest følgende sag), nåede ikke at komme til 1. behandling.