Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven er sammen med lov om ændring af skattekontrolloven (se foranstående nr. 11) et led i bestræbelserne på at bekæmpe skatte- og afgiftsunddragelser. Loven tilsigter en effektivisering af toldvæsenets kontrol ved at kontrolbeføjelserne udbygges på visse punkter. Således får toldvæsenet adgang til at kræve virksomhedernes regnskabsmateriale udleveret eller indsendt til kontrolgennemgang på tjenestestedet. Endvidere pålægges pengeinstitutter m. v. at give toldvæsenet oplysning om deres økonomiske mellemværender med registrerede virksomheder. Ved disse bestemmelser tilstræbes samtidig en harmonisering af toldvæsenets og skattevæsenets kontrolbeføjelser.

Loven indeholder en bemyndigelse til finansministeren til at fastsætte regler om toldvæsenets og skattemyndighedernes udveksling af oplysninger, der har betydning for kontroludøvelsen. I forbindelse med udvidelserne af kontrolbeføjelserne tilvejebringes på denne måde de lovmæssige forudsætninger for en udbygning af samarbejdet.

Med loven bortfalder fradragsretten for afgift vedrørende anskaffelse og drift af personbiler. (Denne bestemmelse indsattes på udvalgets foranledning ved et ændringsforslag under udvalgsbehandlingen). Herudover indeholder loven yderligere en række detailbestemmelser, hvorom henvises til lovforslagets bemærkninger.

Loven træder i kraft den 1. juli 1973.

Under udvalgsbehandlingen drøftedes specielt reglerne omkring momsgodtgørelse for biler, da man fandt, at den gældende ordning i mange tilfælde medførte utilsigtede og urimelige fordele for biler, der kun delvis anvendes til erhvervskørsel.

Finansministeren stillede derfor ændringsforslag, hvorefter der helt nægtes fradragsret for udgifter vedrørende anskaffelse og drift af personbiler.

Et mindretal (det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget) kunne ikke tiltræde dette ændringsforslag, som man fandt ville skabe nye urimeligheder.

Om selve lovforslagets hovedsigte var der dog bred enighed, og ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 149 stemmer.