Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.
Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.
Ved loven indføres en selskabsform, som i særlig grad er egnet for virksomheder med mindre kapital eller en begrænset, sluttet deltagerkreds. Denne lov, og den foran omtalte aktieselskabslov, opspalter således selskabslovgivningen i en lovgivning for "egentlige" aktieselskaber, og en lovgivning for en anden form for erhvervsdrivende selskaber med begrænset ansvar, anpartsselskaber.
Loven, der ligesom aktieselskabsloven træder i kraft 1. januar 1974, hviler på samme princip som aktieselskabsloven og følger denne så vidt muligt i systematik og indhold.
Således er de regler, der skal beskytte minoritetsanpartshavere, kreditorer eller samfundet i al almindelighed som udgangspunkt de samme i begge love. Dette gælder ikke alene regler om selskabets opløsning, erstatningsansvar og lignende, men også regler om offentlighed og arbejdstagernes repræsentation i bestyrelsen. For anpartsselskaber, hvis kapital overstiger en vis størrelse, svarer kravene til regnskabsaflæggelse, revision og offentliggørelse af regnskabet i det hele til de krav, der er opstillet i aktieselskabsloven. Små anpartsselskaber kan dog efter § 78, stk. 3 nøjes med at indsende status med visse noter, og små koncerner kan ligeledes slippe med en forkortet koncernbalance.
Indholdet af de enkelte bestemmelser i anpartsloven afviger kun fra aktieselskabsloven på punkter, hvor enten en afvigelse har været nødvendig, fordi der i et anpartsselskab ikke må udstedes værdipapirer af samme karakter som en aktie, eller hvor en afgivelse er fundet rimelig, fordi organisationsformen i et anpartsselskab er beregnet for virksomheder med en begrænset kapital eller en begrænset deltagerkreds. Reglerne om stiftelse og kapitalforhøjelse er således forenklet, idet det forudsættes, at alle anparter tegnes på en gang af en sluttet kreds. I de små anpartsselskaber stilles ikke krav om en bestyrelse, og reglerne om repræsentantskab er udeladt. Ej heller kræves en formel generalforsamling, hvis alle anpartshavere er enige om at træffe beslutning uden en sådan.
Lovforslaget var udarbejdet med udgangspunkt i aktielovkommissionens lovforslag af 1969, der foreslog visse særregler i aktieselskabsloven for mindre selskaber. Ved Danmarks tilslutning til EF blev det grundlag, hvorpå aktielovkommissionens vurdering hvilede, væsentlig ændret, idet de bestræbelser, der foregår indenfor EF for at harmonisere selskabsretten, må forventes at resultere i, at kommende direktiver om aktieselskaber vil have en detaljeret og indgående karakter, da disse regler alene er tænkt at skulle gælde for de egentlige aktieselskaber, dvs. sådanne selskaber, der typisk arbejder med en betydelig kapital og har et betydeligt antal aktionærer. Dette skyldes, at alle EFs oprindelige seks medlemslande har særskilte love om egentlige aktieselskaber og om andre selskaber med begrænset ansvar.
Derfor bad handelsministeren professor dr.jur Bernhard Gomard om at udarbejde et udkast til en lov om selskaber med begrænset ansvar, svarende til GmbH/SARL selskaberne efter de nuværende medlemsstaters lovgivning. Lovforslaget om anpartsselskaber bygger på prof. Gomards lovudkast, der har været gennemgået med en gruppe sagkyndige fra erhvervslivets og arbejderbevægelsens organisationer og fra den offentlige administration med henblik på at overveje reglernes tekniske udformning.
Lovforslaget fik en velvillig modtagelse i folketinget og blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 134 stemmer.