Efter 1. behandling henvist til Erhvervsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Aktieselskabsloven gennemfører en tilbundsgående reform af den selskabsretlige side af erhvervslovgivningen. Loven, der må ses i nøje sammenhæng med den samtidig hermed gennemførte lov om anpartsselskaber, se nærmest følgende sag, indfører som en afgørende nydannelse medarbejderrepræsentation i de selskaber der omfattes af disse love, nye regler der skal sikre offentlighed og åbenhed omkring disse, samt nye regler om regnskabsaflæggelse.

I det følgende skal der kort redegøres for de væsentligste nydannelser i forhold til aktieselskabsloven af 1930:

1. Lovens område og aktieselskabers stiftelse.

Forskrifterne om aktieselskabers stiftelse er skærpet med det formål at sikre aktiekapitalens effektive indbetaling og hele stiftelsesgrundlagets forsvarlighed. Aktiekapitalen skal være på mindst 100.000 kr.

Handelsministeren havde oprindeligt foreslået, at aktieselskaber ikke skulle kunne stiftes med en mindre aktiekapital end 50.000 kr., hvilket beløb blev foreslået fordoblet af erhvervsudvalget, da det ikke fandt, at de 50.000 kr. var en tilstrækkelig pristalsregulering af 1930-lovens kapitalkrav på 10.000 kr. ligesom kommende EF direktiver indenfor selskabslovgivningen formentlig vil kræve langt højere beløb.

2. Offentlighed.

Aktiebogen skal iflg. § 26, stk. 2, være tilgængelig for bestyrelsen, offentlige myndigheder og for en repræsentant for arbejdstagerne i de selskaber, hvor disse ikke gennem deres valgte bestyrelsesmedlem har mulighed for at have indseende med, hvem der er aktionær.

Handelsministeren havde oprindelig foreslået, at aktiebogen skulle være tilgængelig for enhver, men udvalget fandt ikke dette forslag tilstrækkelig begrundet.

Loven indfører skærpede regler om regnskabsaflæggelse og revision, således at regnskaberne kræves aflagt i overensstemmelse med nutidige normer for god regnskabsskik. Endvidere foreskrives yderligere oplysningspligter (se §§ 69,73 og 108), navnlig vedrørende koncernregnskabet.

3. Finansiering.

For at lette selskabernes adgang til kapitalforsyning er der i loven optaget bestemmelser om konvertible og udbyttegivende gældsbreve, jfr. kap. VI.

4. Tegningsregler.

Reglerne om, hvorledes selskabet tegnes, er affattet i overensstemmelse med de nugældende regler i EF-følgelov nr. 503 af 29. november 1972. (se nærmest foregående sag).

5. Genemlforsamlingen.

I bestemmelserne herom indføres ændringer, der tilsigter at sikre mindretallet og den enkelte aktionærs interesser og at skabe et værn mod magtmisbrug fra aktionærmajoritetens side. Enhver aktie, der fremtidig udbydes til tegning, skal have stemmeret. Bestyrelsens og direktionens pligt til på generalforsamlingen at besvare aktionærernes spørgsmål om forhold, der er af betydning for bedømmelsen af årsregnskabet og selskabets forhold i øvrigt, samt spørgsmål, hvorom beslutning skal træffes, lovfæstes. Den almindelige minoritets beskyttelse fastsættes til 10 pct. Endelig fastsættes visse ufravigelige mindstekrav om den majoritet, der kræves til en vedtægtsændring.

6. Revision og granskning.

De udførlige regler herfor indeholdes i lovens kapitel 11, der omfatter revisionsarbejdes udførelse, fastsætter, at selskabet altid skal benytte mindst en statsautoriseret eller en registreret revisor, og foreskriver, at tvungen benyttelse af statsautoriseret revision skal finde sted ved selskaber, hvis aktier eller obligationer er genstand for offentlig kursnotering.

Oprindeligt havde handelsministeren foreslået, at grænsen for benyttelsen heraf var, om selskabets aktiver efter det senest godkendte årsregnskab overskred 2 mill. kr., men erhvervsudvalget foranledigede dette kriterium slettet.

Revisors karakter af selvstændigt selskabsorgan ved siden af bestyrelsens og direktionens understreges af reglerne om, at revisor får adgang til at indkalde til ekstraordinær generalforsamling, se § 70, og at revisorerne efter revisionen af årsregnskabet skal afgive en egentlig revisionsberetning til generalforsamlingen, se § 91. Udvalgets betænkning beskriver iøvrigt revisors pligter udførligt.

Som led i lovens øgede beskyttelse for en minoritet er der i § 95 indført bestemmelser om ekstraordinær granskning af et selskabs forhold. Det kræves, at anmodning til skifteretten skal have tilslutning fra aktionærer, der repræsenterer 25 pct. af aktiekapitalen.

7. Likvidation.

Loven indeholder udførlige regler om likvidation og medfører navnlig, at såfremt selskabet er insolvent, får en af skifteretten udnævnt likvidator afgørende indflydelse på boets behandling, mens aktionærerne mister enhver indflydelse, se kapitel 14. Som et resultat af udvalgsarbejdet blev yderligere indføjet den regel i § 121, hvorefter likvidator er pligtig til at indberette til aktieselskabsregisteret og eventuelt skifteretten om baggrunden for likvidationen m. m.

8. Selskabets ledelse.

Lovens væsentligste nydannelse på dette område, er reglen i § 49, stk. 2, om, at der i selskaber, der i de sidste 3 år har beskæftiget gennemsnitligt mindst 50 ansatte, har disse ret til at vælge to medlemmer af bestyrelsen blandt selskabets arbejdstagere.

Grundlaget for aktieselskabsloven var dels aktielovskommissio- nens betænkning fra 1964, betænkningen fra 1969 om fællesnordisk aktieselskabslovgivning, de ændringer, der var en følge af yderligere nordiske departementsforhandlinger, høringer af dansk erhvervsliv og andre interesserede, og endelig blev loven ændret i overensstemmelse med lov nr. 503 af 29. november 1972, der tilpassede aktieselskabsloven til EFs regler om selskabsret og etableringsret.

Loven fik en velvillig modtagelse fra ordførerne fra S og SF, hvorimod ordførerne fra V,K og RV stillede sig skeptisk overfor tidspunktet for gennemførelsen af en så gennemgribende reform. Imidlertid blev det oplyst overfor udvalget, at det vil vare flere år, før noget direktiv indenfor selskabslovgivningen kan forventes gennemført af EF, hvorfor udvalget ikke fandt tilstrækkeligt grundlag for at udskyde en tiltrængt reform. Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 134 stemmer.