Efter 1. behandling henvist til udvalg på 21 medlemmer: Erik Andersen (Fr.borg amt), Auken, Lysholt Hansen, Risgaard Knudsen (formand), K. J. Mortensen, Inge Fischer Møller, Orla Møller, Preben Steen Nielsen, Frandsen, Morten Lange (næstformand), Arne Larsen, Simonsen, Ninn-Hansen, Poul Schlüter, Stetter, Enggaard, Nyboe Andersen, Lennart Larson, Niels Helveg Petersen, Dahlgaard, Nordqvist.

Ved lovforslaget foreslås oprettet en "Lønmodtagernes Investerings- og Udbyttefond."

Ifølge § I er formålet hermed at sikre lønmodtagerne medejendomsret, medbestemmelse og medindflydelse i erhvervslivet og på de enkelte virksomheder og samtidig opnå en mere ligelig fordeling af formuer og indkomster.

Fondens midler skal ifølge § 2 tilvejebringes ved, at alle arbejdsgivere, som beskæftiger lønmodtagere, for hvem der skal betales ATP-bidrag, skal indbetale bidrag i forhold til den udbetalte A-indkomst. Bidraget skal for 1974 udgøre ½ pct. af den udbetalte A-indkomst stigende hvert år med yderligere en halv pct., indtil det i 1983 når op på den endelige sats, 5 pct.

Ifølge § 4 skal lønmodtagerne i fællesskab eje fondens formue, og deres andele skal ifølge § 5 fastsættes på den måde, at summen af samtlige arbejdsgiverbidrag for det pågældende år med fradrag af administrationsudgifter divideres med antallet af andele. Hel andel opnås af lønmodtagere, for hvem der i kalenderåret er indbetalt mindst 32 hele ATP-ugebidrag. Halv andel opnås på grundlag af mindre end 32, men dog mindst 16 ugebidrag. For de godskrevne andele skal lønmodtagerne ifølge § 6 modtage fondsbeviser med angivelse af andelsbeløbets størrelse. Fondsbeviserne udstedes i serier for det enkelte kalenderår og godskrives indtægterne af de investerede midler en gang årligt i forhold til deres pålydende med tillæg af tidligere foretagne godskrivninger. Bortset fra dødsfald skal indløsning af fondsbeviser ifølge forslagets § 10 kun kunne ske enten 7 år efter serieårets udløb, eller når ejeren er fyldt 67 år.

Om anbringelsen af den fondskapital, der foreslås tilvejebragt ved de foran nævnte arbejdsgiverbidrag, og som i forslaget benævnes som "lønmodtagerkapitalen", er der i §§ 11-22 foreslået nærmere regler.

For aktieselskaber, der beskæftiger mindst 50 lønmodtagere, foreslås det i § 11, at 2/3 af det årlige arbejdsgiverbidrag skal forblive indestående i selskabet som en til aktiekapital konverteret lønmodtagerkapital, dog at lønmodtager-aktiekapitalen højst skal kunne udgøre 50 pct. af det enkelte selskabs samlede aktiekapital. Når denne grænse nås, kan arbejdsgiverbidragene ikke længere konverteres til aktier, men må derefter indbetales kontant.

For mindre aktieselskaber med fra 20 til 50 ansatte foreslås i § 19, at 2/3 af det årlige arbejdsgiverbidrag kan forblive indestående i selskabet som lønmodtager-aktiekapital på vilkår, der bl. a. indebærer, at selskabet tiltræder en nærmere angivet ordning om arbejdstagernes minimumsrepræsentation i bestyrelsen.

For andre private erhvervsvirksomheder, som beskæftiger mindst 10 lønmodtagere (herunder aktieselskaber med under 20 lønmodtagere) foreslås det i § 20, at der skal være adgang til at lade 2/3 af arbejdsgiverbidraget indestå i virksomheden som lån.

Den del af arbejdsgiverbidragene, der efter disse regler ikke skal eller kan forblive indestående i virksomhederne som aktiekapital eller som lån, indbetales kontant til fonden, der i videst muligt omfang anbringer midlerne aktivt i erhvervslivet ved køb af aktier eller i form af indskud i kommanditselskaber eller på anden måde som ansvarlig kapital.

Fondens aktiebesiddelse er tillige det middel, der skal sikre lønmodtagerne medindflydelse, idet det i § 24 foreslås, at stemmeretten og andre beføjelser, der er knyttet til de af fonden erhvervede aktier, skal udøves af lønmodtagerne i de pågældende virksomheder.

Reglerne om fondens organisation er indeholdt i forslagets §§ 27-31. Fonden foreslås ledet af et repræsentantskab, en bestyrelse og en direktion. Repræsentantskabet skal bestå af 60 medlemmer, hvoraf 24 udpeges af arbejdsministeren, medens lønmodtagerne repræsenteres af 36 medlemmer, hvoraf 18 udpeges af LO. Repræsentantskabet er fondens øverste myndighed og vælger bestyrelsen, der leder fondens administration efter de af repræsentantskabet fastsatte retningslinjer. Bestyrelsen ansætter direktionen, der har den daglige ledelse.

Lovforslaget blev ved 1. behandling anbefalet af Erik Andersen (Fr.borg amt), der betegnede det som det første skridt på den rigtige vej til økonomisk demokrati. De øvrige ordførere var derimod stærkt kritiske over for lovforslaget. Ordførerne for KF, V og RV vendte sig især mod bestemmelserne om den obligatoriske konvertering af arbejdsgiverbidrag til fondsaktier i aktieselskaber med mere end 50 ansatte og bestemmelserne om den centrale fond.

Simonsen (KF) hævdede, at med den centrale fond er ØD blevet en ideologisk kamp om vældige kapitaler i stedet for et spørgsmål om den enkeltes forhold til sin egen arbejdsplads. Han udtalte bl. a.: "Den enkelte får ikke mere indflydelse ved indførelse af regeringens forslag. Det er fagforeningerne, der nu bliver arbejdsgiveren. Fonden bliver en koncern, der omfatter alle større virksomheder. Det er efter vor opfattelse ikke udbredelse af ejendomsretten, men det stik modsatte. Det er LOs magt, man styrker."

Også Enggaard (V) advarede mod en sådan kapitalkoncentration på så få hænder, hvorved der ville skabes en hidtil uset magtstilling på nogle få organisationslederes hænder. Denne magtstilling for fonden og fondens ledelse ville efter hans opfattelse gøre det muligt at gennemføre en kapitalstyring, som ville kunne sætte tidligere tiders planer om socialisering i skygge. Han udtalte til slut: „Det overrasker næppe nogen, at venstre ikke for nogen pris vil række hånd til en socialisering af det danske erhvervsliv, sådan som det efter vores mening er indbygget i regeringens forslag."

Niels Helveg Petersen (RV) fandt forslaget uanvendeligt. Dets gennemførelse ville skabe en ny form for kapitalisme — en organisationskapitalisme eller LO-kapitalisme. Resultatet ville blive det modsatte af en spredning af den økonomiske magt, det ville blive en koncentration af den økonomiske magt. Man ville opbygge endnu en stærk magtfaktor uden for folketinget med indflydelse på tilrettelæggelsen af den økonomiske politik.

Frandsen (SF) var enig med regeringen i de formulerede formål, men ikke om fremgangsmåden. Der var andre veje at gå, og han nævnte især tre: sikring af demokrati på arbejdspladsen, styring af kapitalmarkedet og inddragelse af gevinster på jord og kapital. Han nævnte endvidere, at bidrag i forhold til lønsummen kunne virke som en skat på arbejdskraften. Bidragene burde i stedet ydes i forhold til værditilvæksten i virksomhederne. Han fandt ligeledes, at regeringens forslag om repræsentantskab og bestyrelse tog alt for lidt hensyn til de enkelte lønmodtageres muligheder for at få indflydelse på fonden, ligesom han kritiserede regeringens forslag om placeringen af fondens midler, idet han fandt, at placering af fondens midler i virksomheder måtte være afhængig af, om de ansatte ønskede det.

Ved afslutningen af lovforslagets 1. behandling fremsatte Ninn- Hansen på det konservative folkepartis vegne følgende forslag om motiveret dagsorden:

"Idet folketinget udtaler, at forhandlingerne under første behandling af forslag til lov om lønmodtagernes medejendomsret har klargjort, at forslaget ikke er egnet til at danne grundlag for lovgivning, opfordrer tinget regeringen til at trække lovforslaget tilbage og nedsætte et udvalg, hvori repræsentanter for alle betydende lønmodtagerorganisationer, erhvervsrepræsentanter og andre sagkyndige kan undersøge principper, der inden for grundlovens rammer kan danne grundlag for øget lønmodtageropsparing og udbredelse af ejendomsretten til den enkelte.

Tinget går derefter over til næste sag på dagsordenen."

Forslaget om motiveret dagsorden forkastedes med 81 stemmer (S og SF) mod 20 (KF), idet 45 medlemmer (V og RV) undlod at stemme med den motivering, at det er sædvane, at lovforslag, der kommer til 1. behandling, også underkastes udvalgsbehandling.

Lovforslaget, der henvistes til et udvalg på 21 medlemmer, opnåede ikke at blive færdigbehandlet inden folketingsårets afslutning.