Efter 1. behandling henvist til miljøudvalget.

Loven, der finder anvendelse på levnedsmiddelområdet som helhed, afløser lov nr. 74 af 31. marts 1936 samt visse andre særlove.

Loven indeholder følgende hovedprincipper:

1. at beskytte forbrugeren mod sundhedsrisiko i forbindelse med levnedsmidler,

2. at beskytte forbrugeren mod vildledelse i forbindelse med levnedsmidler,

3. at tilvejebringe hjemmel for det såkaldte "positivlistesystem" for tilsætningsstoffer til levnedsmidler, d.v.s. at kun de tilsætningsstoffer, der udtrykkeligt er tilladt at anvende ifølge en af ministeren udfærdiget fortegnelse, må tilsættes levnedsmidlerne,

4. at tilvejebringe grundlaget for en planlægning og koordinering af laboratorievirksomheden og for et betryggende tilsyn med de forhold, hvorunder levnedsmidler fremstilles og forhandles, samt med indholdet i levnedsmidler,

5. at skabe lovgrundlag for levnedsmiddelrådet.

ad 1. Lovens kapitel 2 indeholder nogle grundlæggende principper om levnedsmidlers beskaffenhed med henblik på at sikre så vidt muligt, at fortæring af levnedsmidler ikke kan medføre nogen sundhedsmæssig risiko for konsumenterne, og at levnedsmidlerne er egnede til at tilføre forbrugerne de ønskelige mængder af livsvigtige næringsstoffer. Kapitlet indeholder endvidere en række nærmere udformede bemyndigelser for ministeren for forureningsbekæmpelse til at fastsætte regler om levnedsmidlers sammensætning, om tilsætningsstoffer, om begrænsning af forureninger i levnedsmidler m. m.

ad 2. I lovens kapitel 4 indeholdes regler, der sikrer, at levnedsmidler ikke sælges under omstændigheder, der er egnet til at vildlede forbrugerne med hensyn til varens oprindelse, fremstillingstidspunkt, beskaffenhed, art, mængde, sammensætning, behandling, egenskaber og virkninger. — Ministeren for forureningsbekæmpelse kan således fastsætte regler om, at færdigpakkede levnedsmidler skal mærkes med disse oplysninger.

Endvidere kan ministeren for forureningsbekæmpelse fastsætte regler om reklamering og salg af levnedsmidler, der angives at være særligt egnede for mennesker med behov for særlig kost på grund af sygdom, alder eller andre forhold.

ad 3. Lovens § 14 lovfæster positivlistesystemet, idet det bestemmes, at der i levnedsmidler, som sælges, kun må anvendes tilsætningsstoffer, der af ministeren for forureningsbekæmpelse er godkendt til anvendelse i vedkommende levnedsmiddel eller gruppe af levnedsmidler.

Ved afgørelsen af, om et tilsætningsstof skal optages på positivlisten skal der navnlig tages hensyn til, at forbrugerne beskyttes mod sundhedsrisiko, til, at rimelige teknologiske behov imødekommes, og til, at forbrugerne ikke vildledes.

ad 4. Lovens kapitel 9 tilsigter at skabe mulighed for en samlet planlægning af laboratoriernes placering og opbygning og for en hensigtsmæssig fordeling af opgaverne mellem statens levnedsmiddelinstitut, landsdelslaboratorierne og de kommunale laboratorieenheder.

Overtilsynet med levnedsmiddellovgivningen påhviler ifølge lovens kapitel 7 ministeren for forureningsbekæmpelse, medens den lokale tilsynskompetence ligger hos kommunalbestyrelsen, idet sundhedskommissionerne, der hidtil har varetaget dette tilsyn, er blevet nedlagt. (Se nærmest foranstående sag vedrørende lov om miljøbeskyttelse).

ad 5. I lovens kapitel 6 bestemmes, at ministeren for forureningsbekæmpelse kan nedsætte et levnedsmiddelråd, der over for ministeren er rådgivende for levnedsmiddelområdet som helhed.

Lovforslaget fik ved 1. behandling en velvillig modtagelse for så vidt angår dets principielle sigte, medens flere ordførere havde indvendinger mod den nærmere udformning af detaljer i forslaget.

Vedrørende lovens ikrafttræden, herunder indførelse af positivlistesystemet, udtaltes i udvalgets betænkning følgende:

"Specielt vedrørende den i § 14 hjemlede positivliste har ministeren oplyst, at Danmark som følge af medlemskabet af EF har forpligtet sig til pr. 1. juli 1973 at overholde bestemmelserne i rådsdirektiverne om farvestoffer, konserveringsstoffer og antioxydanter, dog således at de i overensstemmelse med direktiverne ændrede nationale bestemmelser finder anvendelse senest 1. juli 1974 på produkter, der handles i de nye medlemsstater.

Der er mellem ministeren og udvalget enighed om, at positivlisten nu gennemføres, således at der gives en overgangsperiode på op til et år, hvor levnedsmidler fortsat kan fremstilles eller importeres i overensstemmelse med de hidtil gældende bestemmelser om tilsætningsstoffer; levnedsmidler, der er lovligt fremstillet eller importeret inden for den nævnte periode, skal derudover lovligt kunne sælges i en yderligere periode på 1 år, således at positivlisten vil få fuld virkning efter udløbet af en almindelig overgangsperiode på op til to år fra 1. juli 1973.

EF-reglerne om farvestoffer, konserveringsstoffer og antioxydanter skal efterleves ved fremstilling og import af levnedsmidler fra 1. juli 1973, dog således at hidtil lovlige varer kan sælges indtil 1. juli 1974. For disse 3 tilsætningsstofgruppers vedkommende må positivlistens afdeling B derfor tilsvarende sættes i kraft henholdsvis 1. juli 1973 og 1. juli 1974; bestemmelserne i gældende bekendtgørelser om anvendelse af disse tilsætningsstoffer i enkelte levnedsmidler, der stemmer med EF-direktiverne, opretholdes indtil positivlistens almindelige ikrafttræden."

I betænkningen indstillede et flertal (udvalget med undtagelse af venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren for forureningsbekæmpelse og de af udvalget stillede ændringsforslag. Et mindretal (venstres medlemmer af udvalget) tilkendegav, at man ved betænkningens afgivelse ikke havde taget endelig stilling til lovforslaget, men ville afvente dettes 2. behandling.

Ved 3. behandling blev lovforslaget enstemmigt vedtaget med 142 stemmer (S, KF, RV, SF), medens 28 medlemmer (V) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.