Efter 1. behandling henvist til det politisk-økonomiske udvalg.
Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:
"Folketinget opfordrer regeringen til snarest at fremsætte lovforslag med følgende indhold til opbremsning af den voksende inflation:
1) Retten til fradrag i indkomsten af renter for al nytegnet privat gæld afskaffes straks.
a) For ikke-tinglyst eksisterende privat gæld afskaffes rentefradraget i løbet af en 3-årig periode.
b) Fradrag af renter af eksisterende tinglyst gæld i ejerboliger afvikles over en 15-årig periode. Afviklingen sker i forbindelse med en gradvis afskaffelse af "overskud" eller "underskud" på ejerboligerne.
2) Finansiering af alt boligbyggeri forenkles og billiggøres, således at en væsentlig del af finansieringen sker ved indeksregulerede offentlige lån til lav rente. Ordningen skal omfatte såvel ejerboliger som alt udlejningsbyggeri.
Midlerne fremskaffes dels ved overførsel af offentlige midler, der hidtil er anvendt på boligsektoren, dels ved udstedelse af indeksregulerede boligfondsbeviser, som afsættes såvel på det frie marked som til offentligt kontrollerede fonds, forsikringsselskaber og lignende institutioner, der er forpligtet til værdifast pengeanbringelse.
3) I forbindelse med et opnået rentefald skabes muligheder for konvertering af gamle lån med høj rente til indeksregulerede lavrentelån.
4) Der foretages en offentlig vurdering af alle ejendomme, der skal lægges til grund for al långivning.
5) Med udgangspunkt i denne vurdering fastsættes et tinglysningsloft til regulering af lånoptagelsen.
6) Tillægslån i eksisterende beboelsesejendomme tillades kun tinglyst til finansiering af ejerskifte eller om- eller tilbygninger og kun inden for tinglysningsloftet.
7) Lov om særlig indkomstskat udvides til at omfatte alle ejendomme. For ejerboliger indrømmes fritagelse ved geninvestering i ny ejerbolig.
8) Der fastsættes maksimalavance ved salg af jord."
I de bemærkninger, der ledsagede forslaget, fremsatte forslagsstil1erne bl. a. følgende generelle betragtninger:
"Den hidtidige meget stramme skattepolitik har ikke formået at skabe balance i dansk økonomi. Tværtimod har de høje skatter bidraget til at formindske opsparingen og forøge skatteunddragelserne.
Inflationen har nu taget yderligere fart, og valutasituationen er stadig ikke tilfredsstillende.
Da en yderligere skattestramning ikke er tilrådelig eller mulig, og da større besparelser på de offentlige budgetter først kan slå igennem efter længere tid, må andre midler bringes i anvendelse.
Forslaget tilsigter en drejning af det økonomiske forløb gennem en række foranstaltninger, der har det tilfælles, at de virker bremsende på inflationen.
Dette i sig selv er af direkte interesse for lønmodtagerne, hvis lønreguleringer halter langt bag efter pristallet, ligesom inflationen har været til skade for brede lag af selvpensionister.
I samhandelen med udlandet er det afgørende, at pris- og omkostningsudviklingen holdes i ave.
Det er endvidere væsentligt for samfundets økonomi, at de værdistigninger, der foregår, ikke konverteres til forbrug."
Ved 1. behandling fremhævede økonomi- og budgetministeren, at forslaget nok omhandlede foranstaltninger mod inflationen, men dog kun berørte en del af inflationsbegrebet. Ministeren fandt, at selv om forslaget indeholdt interessante tanker, så var det dog i nogen grad tanker, som der allerede blev arbejdet med i nogle af folketingets udvalg. Han fandt det derfor rigtigst, at de pågældende udvalg fik lejlighed til at videreføre deres arbejde hermed, uden at der gennem vedtagelsen af en sådan folketingsbeslutning blev pålagt regeringen helt bestemte, kontante opgaver.
Det politisk-økonomiske udvalg, hvortil forslaget henvistes, nåede ikke at afslutte sit arbejde hermed inden folketingsårets udløb.