Efter 1. behandling henvist til lønningsudvalget.
Ved loven, der i det væsentlige bygger på lov nr. 191 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, foretages en ajourføring af de hidtil gældende regler for tjenestemænd m. fl. i folkeskolen på Færøerne, således at disse regler paralleliseres med de for tjenestemænd i den danske folkeskole gældende bestemmelser, dog er en del af de beføjelser, der i den danske tjenestemandslov er tillagt vedkommende minister, under hensyn til de særlige forhold på Færøerne overført til skoledirektionen på Færøerne.
Om baggrunden for og indholdet af loven oplystes i bemærkningerne til det fremsatte lovforslag bl. a. følgende:
Ved lov nr. 199 af 12. april 1949 om lønninger og pensioner for lærere ved folkeskolen på Færøerne, hvilken lov trådte i kraft den 1. april 1949, overførtes i hovedsagen de for den danske folkeskole gældende lønningsbestemmelser i lov nr. 414 af 12. juli 1946 om lønninger m. m. for folkeskolens lærere til den færøske folkeskole.
Efter at den danske lærerlønningslov af 1946 blev afløst af lov nr. 156 af 7. juni 1958 om lønninger m. m. til folkeskolens lærere, blev — efter færøsk ønske — den færøske lærerlønningslov af 1949 afløst af lov nr. 210 af 18. maj 1960 om lønninger m. v. til lærere ved folkeskolen på Færøerne, hvorved ligestillingen i lønmæssig henseende mellem de færøske og de danske folkeskolelærere i hovedsagen blev bevaret.
Ved gennemførelsen af den danske tjenestemandsreform af 1969 er der fra 1. juli 1969 sket en ændring i dette forhold.
Den færøske lærerforening rejste samtidig med, at der skete en ændring i de danske folkeskolelæreres lønningsvilkår, ønske over for Færøernes skoledirektion om fortsat fra 1. juli 1969 at regne at få lønmæssig ligestilling med de danske folkeskolelærere.
I overensstemmelse med lærerforeningens ønske har skoledirektionens sekretariat på grundlag af principperne i den danske tjenestemandslovgivning af 1969 udarbejdet et udkast til en ny færøsk lærerlønningslov. Dette udkast har været forelagt lærerforeningen, der ved skrivelse af 8. juli 1970 meddelte, at den i princippet kunne acceptere udkastet i den foreliggende form. Foreningen havde dog gerne set visse ændringer vedrørende vandrelærernes stilling og vedrørende tjenesteboliger.
Efter behandling af udkastet vedtog skoledirektionen enstemmigt at indstille til Færøernes landsstyre, at der blev gennemført en ny lærerlønningslov i overensstemmelse med udkastet.
Ved den nye danske tjenestemandslovgivning, der trådte i kraft 1. juli 1969, og som også gælder for tjenestemænd i folkeskolen, er der sket den meget væsentlige ændring, at løn- og andre ansættelsesvilkår fremtidig skal fastsættes ved aftale mellem ministeren for statens lønnings- og pensionsvæsen, nu økonomi- og budgetministeren, og tjenestemændenes centralorganisationer. Som følge heraf indeholder lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken alene de grundlæggende regler om tjenestemandsforholdet samt regler om forhandling og indgåelse af aftaler.
I lov nr. 13 af 18. juni 1969 om tjenestemandslønninger m. m. og klassificering af tjenestemandsstillinger i staten, folkeskolen og folkekirken er der samtidig fastsat regler om lønrammer og klassificering, der gælder, indtil aftale måtte blive truffet efter tjenestemandsloven.
I lov nr. 292 af 18. juni 1969 om tjenestemandspension er der givet nærmere regler om pensioner for pensionister, der pensioneres efter den 1. juli 1969, og i lov nr. 81 af 12. marts 1970 er der fastsat nye beregningsregler for pensioner
m. v. til personer, der var pensioneret før den 1. juli 1969.
De vigtigste ændringer i pensionsbestemmelserne er: bortfald af pensionsbidrag, pensionsanciennitet fra et tidligere tidspunkt, en ny beregningsmåde, mulighed for tidligere afgang samt ægtefællepension.
I overensstemmelse med den nye lovgivning er der truffet aftale om lønvilkår
m. v. mellem ministeren for statens lønnings- og pensionsvæsen og tjenestemændenes centralorganisationer i maj 1970 samt april, juli og august 1971. Ved disse aftaler er der ydet tillæg til lønnen ud over den i 1969 aftalte.
I det af skoledirektionen udarbejdede udkast var for så vidt angår løn- og andre ansættelsesvilkår henvist til den danske tjenestemandslovgivning.
Under udkastets behandling i det færøske landsstyre blev denne henvisning affattet således, at de ved aftale fastsatte ændringer af de i lønnings- og klassificeringsloven indeholdte bestemmelser om løn- og andre ansættelsesvilkår, jfr. ovenfor, først træder i kraft for tjenestemænd i den færøske folkeskole efter endelig godkendelse af landsstyret. Der blev endvidere vedtaget enkelte andre ændringer, hvoraf de vigtigste var placeringen af en del tjenestemænd i lavere lønrammer end de for tilsvarende stillinger i den danske folkeskole gældende, at de i lovforslaget fastsatte lønningsregler og dermed samhørende bestemmelser først får virkning fra den 1. juli 1971 for tjenestemænd, der var ansat på dette tidspunkt, at der ikke ydes stedtillæg, samt at lønninger pristalsreguleres efter det færøske pristal.
Færøernes lagting har — efter indstilling af et flertal i tingets finansudvalg — den 5. april 1971 vedtaget, at forslaget gennemføres med de af landsstyret foretagne ændringer samt med en mindre af lagtinget foretagen ændring. Forslaget er herefter af landsstyret og rigsombudsmanden på Færøerne fremsendt til undervisningsministeriet med indstilling om, at der af undervisningsministeren fremsættes lovforslag i overensstemmelse med lagtingets vedtagelse.
Forslaget har i undervisningsministeriet været genstand for videre behandling, hvorunder der er foretaget en del mindre ændringer af teknisk og redaktionel karakter.
Med hensyn til de økonomiske konsekvenser af lovforslaget bemærkes følgende:
Statskassens tilskud foreslås som hidtil fastsat til 55 pct. af lønudgifterne og 80 pct. af pensionsudgifterne.
Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 134 stemmer.