Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (af Henry Christensen m. fl.), se side 463.

Lovforslaget indeholdt bestemmelse om, at den nominelle værdi af grundskyldpromillen ikke må overstige det dobbelte af vedkommende primærkommunes udskrivningsprocent, idet dog grundskylden i Københavns og Frederiksberg kommuner kan udskrives med den således beregnede grundskyldpromille med et tillæg på 20. Højst 1/5 af vedkommende primærkommunes samlede skatteindtægt kan dog udskrives som grundskyld.

Endvidere indeholdt lovforslaget en bestemmelse om, at primærkommunerne højst må hæve grundskylden med 4 promille pr. år.

Efter lovforslaget skulle loven have virkning fra og med skatteåret 1973-74.

I forbindelse med lovforslagets fremsættelse udtalte ordføreren for forslagsstillerne bl. a. følgende:

„Den stærke stigning i grundværdierne i løbet af 1960erne og en generel tendens til at hæve de kommunale og amtskommunale grundskyldpromiller har medført, at ejendomsskatterne i visse områder af landet er blevet en stor belastning. Ikke kun for parcelhusejerne, men også for lejerne, der jo igennem stigninger i lejen må betale de højere ejendomsskatter.

Selv om det er et ekstremt eksempel skal jeg ikke undlade at nævne Herstedernes kommune, hvor grundskylden til kommunen nu beløber sig til 80 promille og til amtet 20 promille. Hertil kommer for erhvervsejendomme yderligere dækningsafgiften.

Virkningen af en sådan udvikling er bl. a. alvorlig for de pensionister, der i sin tid købte et beskedent parcelhus bl. a. for igennem en løbende opsparing at kunne sikre sig en billig bolig i alderdommen. Den stærke stigning i grundværdierne har sammen med den stærke stigning i grundskyldpromillerne imidlertid i mange tilfælde — også i kommuner med væsentlig lavere grundskyldpromille end Herstederne — medført, at pensionister alligevel ikke har råd til at blive boende i deres parcelhus.

Jeg er ganske vist opmærksom på, at regeringen foreslår, at den mulighed, kommunerne hidtil har haft for at lade grundskylden indestå som lån i ejendommen, nu udvides til, at alle kommuner skal tilbyde en sådan ordning.

Vi mener imidlertid ikke, at problemerne løses hermed. Det er en sorg for mange mennesker, der igennem et langt liv har sat en ære i at svare enhver sit, nu at være tvunget til lige så langsomt at spise deres formue op ved, at kommunens lån i ejendommen år for år bliver større, hvis de skal have mulighed for at blive boende. Et folkepensionistpar kan ikke — som de skal i Herstederne — betale
f. eks. 7.500 kr. om året i grundskyld, fordi deres grunds vurdering efterhånden er nået op på 75.000 kr.

Vi foreslår derfor, at der lægges et loft over kommunernes adgang til at udskrive grundskyld. Ikke et stift loft, men et loft, der forhindrer, at for stor en del af kommunens indtægter udskrives over ejendomsskatterne og dermed også skal betales af de personer, hvis indkomst er for lav til, at de skal betale indkomstskat.

Det vil sige, at de kommuner, der allerede har en meget høj grundskyldpromille, må sænke den eller undlade at hæve den. Men for de fleste kommuner, hvor grundskyldpromillen er af moderat størrelse, betyder lovforslaget ingen ændring ud over, at det hindrer, at der fra det ene år til det næste foretages en drastisk forhøjelse af ejendomsskatterne. Vi finder disse regler påkrævede, og vi mener ikke hermed på urimelig måde at gribe ind i det kommunale selvstyre.

Den supplerende regel om, at højst en femtedel af kommunernes skatter må udskrives over grundskylden, er bl. a. motiveret i det forhold, at 15. alm. vurdering sandsynligvis vil indebære en ny, betydelig stigning i grundværdierne. Uden dette supplerende loft ville virkningen af det første loft i løbet af nogle år kunnevise sig illusorisk."

Lovforslaget blev i folketinget behandlet sammen med venstres forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, se side 463. Forslaget blev afvist af indenrigsministeren, som ikke mente, at der burde gribes ind overfor kommunernes handlefrihed på det foreligggende område. Ministeren var dog indforstået med at tage problemet op igen, hvis man fremover konstaterer helt urimelige grundbeskatninger. Heller ikke de øvrige partiers ordførere kunne medvirke til forslagets gennemførelse.

Det udvalg, hvortil lovforslaget blev henvist til behandling, afgav den 15/9 en beretning.