Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Svend Jakobsen, Albertsen, Finn Christensen, Grete Hækkerup [formand], Harris Jensen, Evald Kristensen, K. J. Mortensen [næstformand], Ruth Olsen, Jette Boutrup, Karen Thurøe Hansen, H. C. Toft, Ulla Worm, Kofoed, A. Chr. Andersen, Mette Madsen, Edele Kruehow og Gerda Tosti Nielsen.

Ved loven indføres en offentlig autorisationsordning for personer, der har bestået eksamen ved en af indenrigsministeriet godkendt skole for fodterapeuter, herunder har gennemgået den foreskrevne praktiske uddannelse.

Samtidig indfører loven den ordning, at kun personer, der har autorisation som fodterapeut, må betegne sig som fodterapeut. Den hidtidige betegnelse „fodplejer" ændres til „fodterapeut", men de tidligere af Den almindelige danske Lægeforening meddelte autorisationer til fodplejere (fodterapeuter) sidestilles ganske med de nu indførte offentlige autorisationer.

Loven følger i hovedtræk principperne i de tilsvarende love for
f. eks. sygeplejersker, jordemødre samt terapiassistenter. I lovens kapitel I indeholdes betingelserne for at opnå autorisation som fodterapeut samt reglerne om fratagelse af autorisation. I kapitel II findes reglerne om fodterapeuters rettigheder og pligter, og i kapitel III findes reglerne om det fodterapeuterne af sundhedsstyrelsen undergivne tilsyn. Herudover indeholder loven dels nogle straffebestemmelser, dels nogle overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser.

Loven trådte i kraft den 1. juni 1972.

Om baggrunden for lovforslagets fremsættelse udtalte indenrigsministeren i fremsættelsestalen:

„Fodterapeuter, der indtil nu har været benævnt fodplejere, er
hidtil blevet autoriseret af et særligt udvalg under Den almindelige danske Lægeforening. Denne ordning, der har eksisteret siden 1942, indebærer, at lægeforeningen har godkendt fodplejerskolens uddannelsesplaner, udsendt annonceringsregler for fodterapeuter m. v. Der er kun én skole, der giver den således godkendte uddannelse, nemlig fodplejerskolen i København.

Medens skolen tidligere blev drevet for private midler, står skolen nu under tilsyn af indenrigsministeriet, der ligeledes dækker alle udgifter i forbindelse med skolens drift. Endvidere godkendes uddannelsesplaner m. v. for fodterapeutuddannelsen nu af det under- indenrigsministeriet nedsatte uddannelsesnævn for sundhedsvæsenet.

På denne baggrund har lægeforeningen meddelt, at foreningen ønsker at blive fritaget for sin medvirken ved autorisation af fodterapeuter.

Jeg er enig i, at lægeforeningen bør fritages for denne opgave.
Staten bør derfor nu tage skridtet fuldt ud og tilvejebringe den nødvendige lovhjemmel for en offentlig autorisationsordning med de hertil knyttede retsvirkninger."

Lovforslaget fik ved 1. behandling en velvillig modtagelse af samtlige partiers ordførere. Forslaget henvistes til behandling i et udvalg, som i betænkningen indstillede det til vedtagelse med et enkelt af ministeren stillet ændringsforslag om en forenkling af lovsproget. Ved 2. behandling henstillede Svend Jakobsen (S) på udvalgets vegne til indenrigsministeren, „at den forøgelse af uddannelseskapaciteten, som må antages at blive nødvendig i løbet af meget få år, må blive etableret vest for Store-Bælt."

Ved 3. behandling stillede indenrigsministeren et ændringsforslag, hvorved lovens ikrafttrædelsestidspunkt blev ændret fra „straks" til:: „1. juni 1972". Lovforslaget blev herefter vedtaget enstemmigt med 153 stemmer.