Efter 1. behandling henvist til udvalget angående forureningsbekæmpelse.

Loven har følgende ordlyd:

„§ 1. Civil luftfart med overlydshastighed over dansk område er forbudt.

Stk. 2. Ministeren for offentlige arbejder kan i ganske særlige tilfælde gøre undtagelse fra forbudet i stk. 1.

§ 2. Overtrædelse af § 1, stk. 1, eller af vilkår, fastsat i en tilladelse efter § 1, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges en virksomheds ejer eller bruger bødeansvar, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 3. Loven træder i kraft den 1. juli 1972."

I forbindelse med lovforslagets fremsættelse udtalte ministeren for offentlige arbejder følgende:

„Det er et usædvanligt skridt, der tages med dette forslag. Som det vil vides,
bl. a. fra det forslag til ændring af lov om luftfart, som fremsattes tidligere i denne samling, er danske bestemmelser om luftfart i væsentlig grad baseret på regler vedtaget og anbefalet af •Organisationen for International Civil Luftfart, ICAO.

ICAO behandler også problemerne i forbindelse med overlydsflyvning, således som det nærmere omtales i bemærkningerne til lovforslaget, og arbejdet kan muligvis afsluttes sent i 1973. Når jeg har valgt ikke at afvente resultatet af dette arbejde, skyldes det, at der er vægtige indicier for, at civil overlydsflyvning vil indebære en alvorlig trussel mod miljøet, først og fremmest på grund af det såkaldte „overlydsknald", men muligvis tillige på grund af risikoen for en speciel forurening af atmosfærens øvre luftlag. På denne baggrund forekommer det velmotiveret at lade overlydsflyvningen bære bevisbyrden for, at den kan udføres uden denne trussel, således at den forbydes, indtil et tilfredsstillende bevis er ført.

Lovforslaget går videre end forslaget i Nordisk Råds rekommandation nr. 16/1971 om forbud mod civil overlydsflyvning over landområder i en sådan højde, at overlydsknaldet når ned til jorden. Dette forslag forudsætter, at der opstilles nærmere regler for flyvningens udførelse, og den fornødne viden for at kunne fastsætte sådanne regler savnes indtil videre.

På den anden side er lovforslaget mindre vidtgående end det forslag, som indeholdes i det socialdemokratiske forslag fra 1970 til folketingsbeslutning om bekæmpelse af forurening, der bl. a. omhandlede forbud mod enhver overflyvning med civile overlydsfly. Et sådant forbud ville sandsynligvis række videre end nødvendigt, idet overlydsfly, der flyver med hastigheder under lydens, ikke antages at medføre gener, der principielt adskiller sig fra dem, der kendes fra konventionelle jetfly.

Forslag af samme indhold som lovforslagets fremsættes i Norge og Sverige, hvor man har valgt at indarbejde det i den eksisterende luftfartslov, medens jeg har fundet, at forslagets ekstraordinære karakter understreges af, at det gennemføres i en særlig lov."

Lovforslaget, som i folketinget blev modtaget med tilslutning af alle partiernes ordførere, henvistes til behandling i udvalget angående forureningsbekæmpelse. Det fremgår af udvalgets betænkning, at udvalget har gjort sig bekendt med forsvarets bestemmelser for øvelsesflyvning med overlydshastigheder, og at man understreger betydningen af, at disse bestemmelser overholdes.

Et flertal (socialdemokratiets, det konservative folkepartis og venstres medlemmer af udvalget) indstillede lovforslaget til vedtagelse med en enkelt af ministeren foreslået ændring om lovens ikrafttrædelsestidspunkt, der blev foreslået fastsat til den 1. juli 1972.

Et mindretal (socialistisk folkepartis og det radikale venstres medlemmer af udvalget) indstillede lovforslaget til vedtagelse med ministerens ændringsforslag samt to af mindretallet foreslåede ændringer, hvis vedtagelse ville indebære forbud mod overlydsflyvning også af militære luftfartøjer.

Ved 2. behandling redegjorde forsvarsministeren og ministeren for offentlige arbejder for grundene til, at mindretallets ændringsforslag ikke kunne accepteres, og forslagene blev herefter forkastet med 107 stemmer mod 37.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 132 stemmer; 2 medlemmer (Kofoed og Philipsen) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.