Efter 1. behandling henvist til socialudvalget. Lovforslaget blev fremsat sammen med
forslag til lov om ændring af lov om invalidepension m. v.
(Forhøjelse af ydelser),
forslag til lov om ændring af lov om pension og hjælp til enker m. tl. (Forhøjelse af grundbeløb m. v.) og
forslag til lov om ændring af lov om omsorg for invalidepensionister og folkepensionister. (Tilsyn, refusion, forhøjelse af beløb til personlige fornødenheder).
Lovforslagene blev — med undtagelse af det sidstnævnte — sat til forhandling sammen.
Ved loven, der er trådt i kraft 1. oktober 1972, er der gennemført en forhøjelse af folkepensionens grundbeløb og af pensionstillægget. Endvidere er der som lovens § 37 a indsat en bestemmelse, hvorefter socialministeren og Folkepensionistforeningernes og Invalideorganisationernes Kontaktudvalg forhandler inden fremsættelse af forslag om ændringer af grundbeløb og tillæg efter denne lov.
Størrelsen af det således forhøjede grundbeløb og pensionstillæg fremgår af følgende oversigt:
[ Se oversigt i Folketingsårbogen, 1971-72, side 297]
Til nærmere belysning af den gennemførte forhøjelse er der grund til at citere følgende afsnit af bemærkningerne til lovforslaget:
„Regeringen har på baggrund af de lønforbedringer som arbejdsmarkedets parter vedtog for lavtlønsområdet i foråret 1971 fundet det rimeligt, at personer, der oppebærer folkepension (bortset fra mindstebeløbet), invalidepension og enkepension, opnår en forbedring af deres vilkår, ud over hvad der er en følge af ovennævnte lovgivning. Ved nærværende lovforslag samt de samtidig hermed fremsatte forslag til ændringer i lov om invalidepension m. v., lov om pension og hjælp til enker m. fl. og lov om omsorg for invalidepensionister og folkepensionister stilles der derfor med virkning fra 1. oktober 1972 forslag om forhøjelser af pensionsbeløbene m. v. med ca. 300 mill. kr. på årsbasis.
Dette beløb foreslås anvendt med ca. 270 mill. kr. til forhøjelser af pensionernes grundbeløb, pensionstillæg og beløbet til personlige fornødenheder til pensionister på alderdomshjem og plejehjem samt med ca. 30 mill. kr. til forhøjelse af de i invalidepensionsloven omhandlede ydelser — invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, bistands- og plejetillæg samt invaliditetsydelse."
Lovforslagene fik ved 1. behandling tilslutning af Albertsen (S) og Kurt Brauer (SF). Ulla Worm (KF), Holger Hansen (V) og Valbak (RV) tog afstand fra de dele af lovforslagene, som vedrørte forhøjelser, idet der efter deres mening allerede var ydet tilstrækkelig kompensation, hvortil Valbak dog føjede, at det beløb, der måtte være til disposition for forhøjelser, burde anvendes til løsning af fradragsproblemet og afskaffelse af ægteparpensionen.
Af udvalgets betænkning fremgår følgende: Hele udvalget er enigt om at gennemføre den som § 37 a foreslåede bestemmelse, et mindretal (det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget) finder, at der ikke foreligger noget efterslæbsproblem, og at den foreslåede anvendelse af beløbet på 300 mill. kr. stærkt vil begrænse mulighederne for at løse påtrængende opgaver på andre sociale og sundhedsmæssige områder. Mindretallet indstiller herefter lovforslaget til forkastelse, idet man beklager, at bestemmelsen om forhandlingsret er kædet sammen med forhøjelserne.
Ved 3. behandling blev der ført en længere debat, hvori foruden ordførerne økonomi- og budgetministeren og Poul Schlüter (KF) deltog. Lovforslaget blev vedtaget med 83 stemmer (S og SF samt Moses Olsen) mod 79 (KF, V og RV); 1 medlem (Djurhuus) tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.