Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Grete Hækkerup, Ritt Bjerregaard, Finn Christensen [formand], Gorrsen, Harris Jensen, Tove Lindbo Larsen, Bent Sørensen [næstformand], Kristine Heltberg, Ruth Olsen, Karen Thurøe Hansen, Gerda Møller, H. C. Toft, Mette Madsen, A. Chr. Andersen, Raunkjær (fra 10/5 Niels Jørgen Nielsen), Ole Vig Jensen og Edele Kruchow.
Loven har følgende indhold:
„§ 1. Kommunerne ansætter skolelæger, sundhedsplejersker, sygeplejersker og hjælpepersonale i det omfang, det er nødvendigt for at sikre, at der foretages forebyggende helbredsundersøgelser af alle børn i den undervisningspligtige alder og i børnehaveklasser og føres kontrol med sundhedstilstanden i skolerne.
Stk. 2. Efter kommunalbestyrelsens bestemmelse kan der tilbydes skolebørn over den undervisningspligtige alder forebyggende helbredsundersøgelser.
§ 2. Alle børn, der går i skole, skal tuberkuloseundersøges af skolelægen i samarbejde med en lungeklinik. Børnene har ret til vederlagsfri calmettevaccination, hvis de reagerer negativt ved tuberkulinprøven.
Stk. 2. Samtlige lærere og andre, der er beskæftiget ved skolerne, skal hvert år tuberkuloseundersøges af skolelægen i samarbejde med en lungeklinik.
§ 3. Skolelægen kan fritage et barn for undersøgelser efter § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, såfremt det ved lægeattest godtgøres, at barnet på anden måde er undersøgt som efter disse bestemmelser.
§ 4. Den kommunale skolelægeordning forvaltes efter reglerne i lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender.
§ 5. Amtsrådet kan godkende overenskomster mellem to eller flere kommuner om fælles skolelægeordning.
Stk. 2. Ændring i eller ophævelse af et sådant fællesskab kræver amtsrådets godkendelse.
§ 6. Regler om omfanget af de kommunale forpligtelser efter
§ 1 fastsættes af indenrigsministeren.
§ 7. Retningslinier for tilrettelæggelsen af undersøgelserne efter § 1 og § 2 fastsættes af sundhedsstyrelsen.
§ 8. Kommunalbestyrelser og amtsråd er forpligtet til efter regler fastsat af sundhedsstyrelsen at give oplysninger om virksomheden i medfør af denne lov.
§ 9. Loven træder i kraft den 1. august 1972.
Stk. 2. Lov nr. 413 af 12. juli 1946 om skolelæger ophæves.
§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger."
I forbindelse med lovforslagets fremsættelse udtalte indenrigsministeren bl. a. følgende:
„Den gældende skolelægelov fra 1946 med senere ændringer har sammen med øvrige foranstaltninger, der tjener til sygdomsforebyggelse og sundhedsoplysning, medvirket til, at sundhedstilstanden og den almindelige hygiejne også blandt skolebørn og i skolerne er blevet forbedret.
Det er vel imidlertid ingen hemmelighed, at der fra tid til anden er rejst kritik af skolelægeundersøgelserne. Hovedpunkterne i kritikken er nævnt i bemærkningerne til lovforslaget. Jeg er enig med kritikerne og de sagkyndige, der har arbejdet med problemerne, i, at hovedsagen må være at få rutineundersøgelser af en så relativt stor gruppe, som der her er tale om, dirigeret i retning af, at de, der virkelig har behov for hjælp, får en sådan.
Jeg vil ikke hermed sige, at med gennemførelsen af det foreliggende lovforslag er alle problemer løst. Vi har — i enighed med de sagkyndige — tilsigtet at lægge en ramme om en skolelægeordning i primærkommunens sociale og sundhedsmæssige regie. Uden et fortsat bredt samarbejde også med skolevæsenet og alle, der beskæftiges heri, og med hjemmene vil intentionerne imidlertid ikke kunne lykkes.
Den rejste kritik og en henstilling fra undervisningsministeriet, som indenrigsministeriet har overtaget området fra, har ført til, at forslaget begrænser den obligatoriske skolelægeordning til børn i børnehaveklasser og i den undervisningspligtige alder. I løbet af nogle år vil hovedparten af landets skolebørn være omfattet som følge af undervisningspligtens udvidelse. I sundhedsstyrelsen og hos de lægelige organisationer ses der med nogen betænkelighed på denne begrænsning. Jeg vil dog ikke tro, at der bliver noget større problem med at få den kommunale skolelægeordning til at fungere for skoleelever over den undervisningspligtige alder, som virkelig har behov for hjælp, hvis alle samarbejdende kræfter sættes ind."
Lovforslaget fik en velvillig modtagelse i folketinget. I den af folketingsudvalget afgivne betænkning anføres bl. a., at udvalget har taget til efterretning, at det ikke vil være muligt inden for skolelægeordningens rammer at gennemføre helbredsundersøgelser af andre unge end skolebørn. Udvalget henstillede imidlertid til indenrigsministeren, at kommunerne evt. via sundhedsstyrelsens retningslinier gøres opmærksom på den forskelsbehandling, der eventuelt kan opstå, hvis unge, der søger erhvervsfaglig uddannelse, ikke får tilbud om forebyggende helbredsundersøgelser.
Udvalget rejste endvidere over for ministeren spørgsmålet om en samordning af den forebyggende sundhedspleje i daginstitutioner og folkeskole, og udvalget noterede sig, at ministeren har tilkendegivet, at lovforslaget ikke forhindrer en sådan koordinering af den forebyggende sundhedspleje, og at han med socialministeriet har optaget forhandling om spørgsmålet.
Endelig fremgår det af betænkningen, at udvalget har drøftet mulighederne for en vis koordinering af skolelægeordningen inden for de enkelte amtskommuner, og at udvalget fandt det naturligt, at dette problem tages op til nærmere overvejelse i forbindelse med den forestående revision af lov om embedslægevæsenet.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt og uændret med 135 stemmer.