Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Ellen Strange Petersen [næstformand], Hanne Budtz, Lembourn, Knud Østergaard (fra 23/3 Burgdorf), Merete Bjørn Hanssen, Evan Jensen, Per Møller, Jørgen Andersen, Meta Ditzel, Else-Merete Ross [formand], Niels Matthiasen, Jørgen Peder Hansen, K. J. Mortensen, Johan Nielsen, Knud Nielsen, Poul Nilsson og Gunhild Due.

Lov nr. 118 af 15. april 1964 om statstilskud til kunstmuseer blev første gang revideret ved lov nr. 272 af 18. juni 1969, jfr. omtalen i folketingsårbog 1968-69 side 396-397.

Ved nærværende revisionslov sker der en yderligere ajourføring af tilskudsbestemmelsen i loven § 5, idet basisåret ændres fra 1967-68 til 1969-70.

Endvidere klargøres det, hvordan statstilskuddet til museer, der ikke oppebar stedlige tilskud i basisåret, skal begrænses. Museer, der først i finansåret 1970-71 eller senere får bevilget stedlige tilskud, og som ved særlig bevilling på finansloven opnår anerkendelse efter lovens § 2, kan således efter loven højst oppebære 100 pct. af de senest bevilgede kommunale og amtskommunale tilskud, og statens tilskud kan ikke overstige 200.000 kr., medmindre særlig hjemmel opnås på finansloven. Bestemmelsen vil bl. a. få betydning for Louisiana-museet i Humlebæk, der ikke har oppebåret stedlige tilskud i 1969-70, men som i henhold til givne tilsagn vil oppebære kommunale og amtskommunale tilskud i 1971-72 til et samlet beløb af 385.000 kr.

Herudover indeholder loven følgende ændringer:

Formålsparagraffen i kunstmuseumslovens § 1 er ændret således, at lovens definition af et kunstmuseum er udgået. Herefter vil støtte efter loven kunne ydes også til museer, der f. eks. koncentrerer sig om udenlandsk kunst.

I kunstmuseumslovens § 4 har det hidtil været bestemt, at konserveringsanstalten på statens museum for kunst står til rådighed for de af loven omfattede museer i det omfang, disse ikke selv på betryggende måde kan varetage konserveringen. Denne bestemmelse er nu ændret således, at der er åbnet mulighed for, at konservering kan foregå enten på statens museum for kunst eller på det museum, der ejer kunstværket, evt. med bistand fra et andet museum, der råder over en tidssvarende konserveringsanstalt.

I statens kunstmuseumsnævn har der hidtil været 1 repræsentant for de 4 kommunale organisationer, udpeget af disse i fællesskab. Ved loven udvides nævnet med 1 medlem, således at Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening hver udpeger 1 repræsentant.

Endelig skal det nævnes, at der er indsat en ny bestemmelse i loven, hvorefter ministeren for kulturelle anliggender bemyndiges til at bestemme, at visse større museer ikke eller kun delvis skal være undergivet statens kunstmuseumsnævns administration og tilsyn af statens museum for kunst. Fritages et museum helt for nævnets administration, udpeger ministeren en tilsynsførende til at varetage visse af de opgaver, der har været henlagt til nævnet. I andre tilfælde afgør ministeren, om en tilsynsførende skal udpeges.

Loven har virkning fra den 1. april 1971 og skal optages til revision i folketingsåret 1972-73.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at den samlede merudgift ved lovforslagets gennemførelse anslås til ca. 570.000 kr.

Lovforslaget blev i folketinget fremsat og behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om kulturhistoriske lokalmuseer, jfr. nærmest efterfølgende sag.

Lovforslagene fik en velvillig modtagelse af alle ordførere i folketinget, idet dog især Niels Matthiasen (S) fremkom med en del kritiske bemærkninger, herunder bl a. denne, at de tanker, som findes i kulturbetænkning nr. 517, heller ikke med nærværende lovforslag blev søgt gennemført. Han efterlyste iøvrigt lejlighed til en generel drøftelse af museumsplanlægningen, museumsfinansieringen og den kulturformidling, som er knyttet til museernes eksistens. Kulturministeren anførte bl. a., at der var meget af det, der står i betænkning nr. 517, han gerne så gennemført, men som han måtte erkende hørte hjemme i mere langsigtede perspektiver, fordi der er så mange andre samfundsopgaver, der skal løses.

Lovforslagene henvistes til behandling i et udvalg, som med kulturministeren bl. a. drøftede spørgsmålet om eventuel nedsættelse af en museumskommission. Det fremgår af betænkningen, at udvalget med ministeren er enig i, at det vil være mest hensigtsmæssigt med et mindre udvalg, der kan arbejde hurtigt, og som kan tilkalde sagkyndige, man ønsker at rådføre sig med.

Ministeren har over for udvalget skitseret følgende kommissorium, som eventuelt kunne gives et sådant udvalg:

„Udvalget har til opgave at undersøge mulighederne for at samle de gældende museumslove i én lov, der eventuelt indeholder bestemmelser om museernes forpligtelser over for rigsantikvaren i relation til dennes varetagelse af de opgaver, der er pålagt ham ved naturfredningsloven og bygningsfredningsloven m. v. Udvalget skal endvidere have til opgave at overveje ønskeligheden af og mulighederne for, at museerne inden for en amtskommune koordinerer virksomheden f. eks. gennem oprettelse af museumsråd og etablering af visse fælles faciliteter, samtidig med at de enkelte museer inden for regionen specialiseres i det omfang, hvori der er naturlige forudsætninger herfor. Det bør i denne forbindelse tages i betragtning, om der — som berørt i betænkning nr. 517 — kan findes nye veje, ad hvilke formidling af museernes værdier til et almindeligt publikum og til uddannelsessøgende kan finde sted. Det bør overvejes, om statstilskud under en fremtidig struktur bør ydes til den regionale museumsorganisation, eller om det fortsat bør ydes til det enkelte museum. Udvalget bør endvidere undersøge mulighederne for en mere systematiseret, varigere eller tidsbegrænset deponering af museumsgenstande og kunstværker, tilhørende statsmuseer, på lokale museer og for udlån af museumsgenstande og kunstværker fra offentlige museer til skoler og andre institutioner. Endelig bør udvalget overveje museernes personalemæssige forhold, herunder personalets uddannelse og eventuelle efteruddannelse.

Udvalget er i øvrigt bemyndiget til under sit arbejde at tage andre museumsproblemer af faglig og strukturel natur op og fremkomme med forslag om sådanne."

Folketingsudvalget indstillede lovforslaget til vedtagelse med en enkelt af ministeren foreslået ændring vedrørende den i lovforslaget indeholdte bemyndigelse for ministeren til at bestemme, at visse større museer ikke eller kun delvis skal være undergivet statens kunstmuseumnævns administration. Ifølge lovforslaget kunne ministeren bestemme, at visse af de opgaver, der har været varetaget af nævnet, skulle overdrages til en tilsynsførende, udpeget af ministeren. Ved ændringsforslaget, som nu indeholdes i loven, skal ministeren udpege en tilsynsførende i de tilfælde, hvor museer undtagelsesvis helt fritages for nævnets administration.

I overensstemmelse med en indstilling i betænkningen besluttede folketinget, at udvalget i henhold til forretningsordenens § 7, stk. 6, skulle vedblive at bestå indtil samlingens afslutning, for derved at give udvalget mulighed for at erhverve det bedst mulige kendskab til museernes problemer med henblik på de videre overvejelser af, hvorledes disse problemer bør søges løst.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 161 stemmer.

Udvalget afgav den 3/9 en beretning.