Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Langkilde, Stæhr Johansen [formand] (fra 11/3 Hagen Hagensen), Juul-Madsen, Niels Ravn, Holmberg, Kofoed [næstformand], Per Møller, Nordqvist, Amtoft, Else-Merete Ross, Otto Mørch, Horn, Waldemar Laursen, K. Axel Nielsen, Axel Ivan Pedersen, Karl Max Rasmussen (fra 10/2 Boye Hansen) og Arne Larsen.

Ved loven nedsættes aldersgrænsen for kørsel med knallert fra 16 år til 15 år. Samtidig indføres et forbud mod to på én knallert. Begge disse ændringer trådte i kraft den 1. maj 1971.

Begrænsningen i ansvarsforsikringen på 150.000 kr. for hver tilskadekommen eller dræbt person ophæves. Samtidig er der af forsikringstekniske grunde fastsat et maksimum på 10 mill. kr. for de samlede personskader, der forårsages ved en enkelt begivenhed. Ændringen har virkning for personskader, der er forvoldt efter den 1. maj 1971. Ifølge justitsministerens udtalelse i fremsættelsestalen er der ikke hermed taget stilling til, hvorledes erstatningsniveauet ved personskader fremtidig skal være.

Lovændringen indeholder endvidere en bestemmelse, hvorefter overtrædelse af lokalt fastsatte regler om parkering og standsning bliver afkriminaliseret, sådan at der i stedet for straf pålægges en afgift for overtrædelsen af sådanne bestemmelser. Justitsministeren bliver samtidig hermed bemyndiget til inden for bestemte områder at overdrage parkeringskontrollen til et parkeringskorps bestående af parkeringskontrollører, der uden at have politimæssig uddannelse ansættes under politiet. Det fremgår af fremsættelsestalen, at det foreløbigt kun er justitsministerens hensigt at ansætte sådanne kontrollører i København.

Endelig gennemføres der den ændring, at knallerter får tilladelse til at bruge retningsvisere og stoplygter. Brugen af disse fritager dog ikke brugeren for selv at give tegn.

Det fremsatte lovforslag indeholdt endvidere bestemmelser om erstatning for uberettiget inddragelse af førerretten, politiets adgang til at fjerne og eventuelt bortsælge køretøjer, der henstår på et af færdselsloven omfattet område, samt hvorvidt tiltaltes anke af domme, hvorved førerretten frakendes, får eller kan tillægges opsættende virkning. Ved 2. behandlingen blev lovforslaget delt i to dele, således at 2. behandlingen blev afbrudt for 2. del, der indeholdt de lige nævnte bestemmelser, og 2. del blev herefter tilbagevist til udvalget til fornyet behandling. Der henvises her til den nærmest følgende sag, hvor det også omtales, at 1. behandlingen for en stor del var optaget af debat om emner, der ikke direkte var behandlet i det fremsatte lovforslag, nemlig spørgsmålet om der burde indføres generelle hastighedsgrænser og spørgsmålet om reaktionen overfor spirituspåvirkede trafikanter.

De spørgsmål, der blev reguleret ved nærværende lov fik stort set en velvillig modtagelse ved 1. behandlingen. Ved 2. behandlingen fremsatte et mindretal af udvalget (socialdemokratiet og SF's medlemmer) ændringsforslag om, at det foreslåede parkeringskorps blev kommunalt. Ved 2. behandling blev dette forslag stemt ned. Som en imødekommelse overfor de synspunkter, der lå bag ønsket om at gøre parkeringskorpsene kommunale, blev der indført en revisionsbestemmelse, hvorefter paragraffen om parkeringskontrollen skal forelægges til revision for folketinget i folketingsåret 1973-74. Ændringen i loven om bestyrelsen af de offentlige veje er en konsekvensændring.

Ved 3. behandling vedtoges nærværende lovforslag enstemmigt med 122 stemmer; 1 medlem (Gunhild Due (SF)) tilkendegav, at hun hverken stemte for eller imod.