Efter 1. behandling henvist til lønningsudvalget.

Lovændringen, der har virkning fra den 1. januar 1970, vedrører apotekerlovens bestemmelse om nettoafgift af og nettotilskud til apoteker og var en nødvendig følge af tjenestemandsreformen i 1969.

I henhold til de hidtidige bestemmelser havde slutlønnen til en tjenestemand i 26. lønningsklasse været afgørende for, om et apotek skulle betale nettoafgift til eller modtage nettotilskud fra apotekerfonden. Afgiften eller tilskuddet betales med 40 pct. af forskellen mellem afgiftsgrænsen og nettooverskuddet.

For at sikre, at de hidtidige afgiftsprincipper videreføres, var en ændring af apotekerlovens § 48 om den interne fordeling af apotekernes overskud nødvendig, idet en forhøjelse af medicinpriserne ellers ville være påkrævet.

Med den gennemførte ændring af § 48, som fastsætter grænsen til lønnen i statens 35. lønramme med et særligt tillæg på 600 kr., er de principper bibeholdt, som lovens afgiftssystem hviler på.

Lovforslaget gav ikke anledning til nogen større debat i folketinget.

Lønningsudvalget, hvortil lovforslaget henvistes, indstillede forslaget til vedtagelse uden ændringsforslag, men understregede nødvendigheden af en revision af det samlede apotekervæsen, samt at spørgsmålet om apotekernes honorarindtægter måtte tages op til overvejelse i forbindelse med statens gennemgang af de resterende honorarområder.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 130 stemmer.