Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, se side 73.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Ved loven foretoges enkelte ændringer i lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten, jfr. lovbekendtgørelse nr. 348 af 17. juli 1970, som ændret ved lov nr. 490 af 18. december 1970.

Lovens hovedformål var at lette adgangen for de i et selskab ansatte lønmodtagere til at kunne udnytte et tilbud fra selskabet om at kunne tegne aktier på fordelagtige vilkår.

Ifølge skattelovgivningens hidtidige regler skal de ansatte svare almindelig indkomstskat af værdien af den ret, som et selskab måtte indrømme dem til at tegne aktier eller andelsbeviser, i det følgende betegnet som medarbejderaktier. Ved loven åbnes der mulighed for at fritage medarbejderne for denne beskatning, når de selv udnytter tegningsretten, men naturligvis ikke, hvis de straks sælger denne. Ved en sådan ordning tilskyndes medarbejderne til frivilligt at foretage en vis opsparing samtidig med, at medarbejderne ved vilkår om båndlæggelse af medarbejderaktierne i et vist åremål knyttes nærmere til selskabet.

Det er en betingelse for tilladelsen til skattefrihed, at vilkårene for udstedelsen af medarbejderaktierne godkendes af finansministeren i de enkelte tilfælde. Ved fremsættelsen af lovforslaget udtalte finansministeren, at det må være en forudsætning for godkendelse af den enkelte ordning, at adgangen til at tegne medarbejderaktier skal stå åben for alle medarbejderne i selskabet, men adgangen skal dog kunne begrænses i forhold til de enkelte medarbejderes årsløn i selskabet, f. eks. til en vis procentdel af vedkommende medarbejders samlede aflønning i selskabet i det foregående år. Det må endvidere være en forudsætning, at aktierne unddrages medarbejdernes frie rådighed i et vist åremål, der i al fald ikke må være under 2 år, regnet fra udnyttelsen af tegningsretten. Bortset herfra skal aktierne i enhver henseende have samme rettigheder som selskabets øvrige aktier, således med hensyn til udbytte og stemmeret.

Ved fremsættelsen indeholdt lovforslaget kun disse bestemmelser om medarbejderaktier, men efter ændringsforslag under folketingsbehandlingen indføjedes med hele folketingsudvalgets tilslutning forskellige andre bestemmelser i loven.

Således er ved en tilføjelse til ligningslovens § 7 naturalydelser og kostpenge til værnepligtige og til frivilligt personel i uddannelsestiden gjort skattefri. Det samme gælder visse erstatninger til neurosedynskadede (thalidomidskadede) børn, og dette sidste med virkning også for erstatninger, modtaget før indkomståret 1971.

Endelig er der i loven indføjet en tilføjelse til ligningslovens § 27 B. Efter denne bestemmelse kan investeringstilskud, ydet efter egnsudviklingslovens § 11, efter den skattepligtiges valg medregnes til den skattepligtige indkomst over en periode på 10 år. Tilføjelsen går ud på, at reglerne tillige skal finde anvendelse på finansieringstilskud, som Dagspressens Finansieringsinstitut yder til danske dagblade.

Ved 1. behandling i folketinget, da lovforslaget som nævnt kun vedrørte medarbejderaktier, blev det modtaget positivt af Grünbaum (S) og regeringspartiernes ordførere, men det betonedes, at lovforslaget kun kunne betragtes som en beskeden detalje med hensyn til spørgsmålet om demokratisering af ejendomsretten. Ømann (SF) havde ikke noget særligt imod lovforslaget, selv om han heller ikke tog det særligt højtideligt, hvorimod Sigsgaard (VS) og Hanne Reintoft (DK) ikke kunne tiltræde lovforslaget.

Under udvalgsbehandlingen stillede de socialdemokratiske medlemmer af udvalget ændringsforslag om, at adgangen til at tegne medarbejderaktier skal begrænses til en vis del af den pågældende medarbejders årsløn, idet dog højst 50.000 kr. af denne skal tages i betragtning i så henseende. Ændringsforslaget forkastedes ved lovforslagets 2. behandling med 79 stemmer mod 45, medens 3 medlemmer undlod at stemme.

I udvalgsbetænkningen vendte Ømann (SF) sig imod lovforslagets bestemmelser om medarbejderaktier, der åbnede mulighed for skattefrit at tildele friaktier til højere funktionærer. Efter Ømanns opfattelse ville ordningen for den menige arbejder alene betyde en uheldig binding til virksomheden og udnyttelse af hans sparemidler.

Ved lovforslagets 3. behandling vedtoges det herefter med 134 stemmer mod 2 (VS), medens 11 medlemmer (SF og DK) undlod at stemme.