L 159 Forslag til lov om ændring af lov om mægling i arbejdsstridigheder.

(Ændring af afstemnings- og sammenkædningsreglerne m. v.).

Af: Kai Moltke (UFG)
Samling: 1970-71
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til lov om ændring af lov om mægling i arbejdsstridigheder, se side 115.

Lovforslaget, der behandledes bl. a. sammen med det ovennævnte lovforslag, var en uændret genfremsættelse af et i folketingsåret 1968-69 fremsat lovforslag.

Dets væsentligste indhold var bestemmelsen om afskaffelse af kompetente forsamlingers adgang til at supplere medlemsafstemningers resultat samt en begrænsning af forligsmandens adgang til at sammenkæde afstemninger om mæglingsforslag.

Forslaget blev ved 1. behandling klart afvist af arbejdsministeren, Erling Dinesen (S), Asger Jensen (KF), Jens Peter Jensen (Sorø amt) (V) samt Erik Hansen (Ålborg amt) (RV), medens Krog Hansen (SF) og Kjær Rasmussen (VS) udtrykte en vis sympati for det.

Udvalget tilendebragte ikke sit arbejde inden folketingsårets udløb.
Partiernes ordførere
Erling Dinesen (S), Asger Jensen (KF), Jens Peter Jensen (V), Erik Hansen (RV), Ove Krog Hansen (SF), Svend Erik Kjær Rasmussen (VS) og Hanne Reintoft (DKP)