Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som det af finansministeren fremsatte forslag til lov om ændring af kildeskatteloven m. fl. lovforslag (se side 73).

Lovforslaget er i det væsentlige en genfremsættelse af det af de samme forslagsstillere i foregående folketingssamling fremsatte lovforslag, jfr. folketingsårbog 1969-70, pag. 489 ff. Lovforslaget tilsigtede ved ændringer i ligningsloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 348 af 17. juli 1970, dels at afskaffe fradraget for renter af privat gæld, stiftet efter den 1. januar 1972, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, dels at afskaffe reglerne om medregning af over- og underskud af egen bolig ved en afvikling over en 10-årig periode, således at skattelovgivningen efter periodens udløb — fra indkomståret 1981 — efter forslagsstillernes mening ville være neutral over for valget af boligform.

I bemærkningerne til lovforslaget begrundedes det med, at renter af privat gæld ikke er driftsudgifter, men henhører til privatudgifter, der efter skattelovgivningens systematik ikke kan fradrages. Også udgifter og lejeværdi af privat bolig vedrører privatforbruget, hvorfor den skattemæssige behandling af dette spørgsmål hører nøje sammen med spørgsmålet om fradrag for renter.

Ved lovforslagets 1. behandling i folketinget blev det — til dels under henvisning til forhandlingerne i den foregående folketingssamling — afvist af såvel finansministeren som samtlige ordførere med undtagelse af ordføreren for forslagsstillerne. Det fremhævedes fra flere sider, at en gennemførelse af lovforslaget ville være til skade for lønmodtagerne. Man erkendte imidlertid, at det kunne være rimeligt at lade forslaget behandle i et udvalg og dér tage forskellige spørgsmål op i forbindelse med parcelhusejernes skattemæssige stilling.

Efter 1. behandling henvistes lovforslaget derfor til behandling i udvalget angående forslag til lov om ændring af kildeskatteloven m. fl. lovforslag. Udvalgets behandling af lovforslaget blev imidlertid ikke tilendebragt inden samlingens slutning.