Ændringerne i udlændingeloven vedrører for det første spørgsmålet om domstolskontrol med frihedsberøvelse af udlændinge i medfør af udlændingeloven. Det bestemmes, at de almindelige regler om administrativ frihedsberøvelse — der ikke hidtil har omfattet dette område — skal anvendes. Frihedsberøvelsen skal dog vare over 3 dage, før sagen kan kræves bragt for retten. Til gengæld bestemmes det, at rettens behandling skal ske inden 24 timer efter kravets fremsættelse, medmindre udlændingen forinden er afvist, udvist eller løsladt.
De øvrige ændringer i udlændingeloven er foranlediget af den indstilling, som arbejdsministeriets udvalg om behandlingen af de udenlandske arbejdere afgav den 18. november 1969. I overensstemmelse med indstillingen bestemmes det, at der til en arbejdstilladelse kan knyttes betingelser bl. a. om, at den pågældende skal indmelde sig i sygeforsikring og arbejdsløshedskasse. Ligeledes i overensstemmelse med ovennævnte indstilling bestemmes det, at justitsministeren kan fastsætte regler, hvorefter de, der beskæftiger udlændinge, hvad enten det sker mod eller uden vederlag, skal underrette arbejdsformidlingskontorerne. Denne sidste bestemmelse er indsat for at kunne oprette et centralregister for fremmedarbejdere for derved at kunne etablere en styring af tilgangen af fremmed arbejdskraft. Endvidere ophæves udlændingelovens § 20, hvorved de almindelige regler om offentlighed i forvaltningen bliver gældende for området.
Ændringen i retsplejeloven er en konsekvens af indførelse af domstolskontrol med frihedsberøvelse i medfør af udlændingeloven.
Ved 1. behandlingen anbefalede K. Axel Nielsen (S) forslaget. Han ønskede en kort udvalgsbehandling, da han gerne ville se de udtalelser, der var indhentet over forslaget. Gerda Møller (KF) kunne anbefale alle dele af lovforslaget. Jens Frandsen (V) kunne tilslutte sig alle dele af lovforslaget. Rigmor Christensen (RV) kunne tilslutte sig princippet i lovforslaget om en bedre retsstilling for udlændinge.
Der var mange problemer, som man gerne ville gennemdrøfte i et udvalg. Aksel Larsen (SF) fandt, at der var meget godt i forslaget, men ville ikke af den grund give grønt lys og sige, at det var nøjagtig som det skulle være. Kjær Rasmusen (VS) fandt, at 3 dages reglen var foreslået, fordi man så nåede at få de fleste ekspederet ud af landet, inden de tre døgn var gået. Han fremhævede, at den foreslåede domstolskontrol kun vedrørte spørgsmålet, om frihedsberøvelsen havde været nødvendig, men ikke om afvisningen eller udvisningen var lovlig. For så vidt angik udvisning, burde der indføres pligt for myndigheden til at indbringe det for domstolene, og dette burde have opsættende virkning. Også ved afvisning burde der indføres kontrol af politiets afgørelser, ligesom selve lovgrundlaget måtte reformeres, således at beslutningerne kom til at hvile på et mere fremskridtsvenligt grundlag. Han fandt det forkert, at indmeldelse i sygeforsikring og arbejdsløshedskasse blev gjort til en betingelse for opholdet. Det måtte være muligt at finde en ordning med tvungen forsikring, hvor det offentlige sørgede for, at det blev ordnet, og hvor restancer blev indkrævet på en eller anden måde, uden at sanktionen var udvisning af landet. Med hensyn til den centrale registrering måtte det sikres, at fremmede ambassader og sikkerhedstjenester ikke fik adgang til dette register.
Forslaget blev henvist til et udvalg. Et flertal (udvalget med undtagelse af SF) indstillede lovforslaget til vedtagelse med et af justitsministeren stillet ændringsforslag, hvorefter ikrafttrædelsesdatoen ændredes fra 1. april 1970 til 1. juni 1970. Et mindretal (SF) indstillede forslaget til vedtagelse med et af mindretallet stillet ændringsforslag samt med det af justitsministeren stillede ændringsforslag. Det af mindretallet stillede ændringsforslag gik ud på at ændre lovforslagets regel om, at frihedsberøvelsen først efter 3 dage og kun efter begæring kunne indbringes for domstolene til, at frihedsberøvelsen automatisk inden 24 timer skulle bedømmes af en dommer.
Det fremgik af udvalgets betænkning, at Dansk Flygtningehjælp overfor udvalget havde fremsat ønske om, at der blev oprettet et nævn med rådgivende og procedureformende beføjelser underlagt justitsministeriet til behandling af sager vedrørende udlændinge, der anmodede om politisk asyl i Danmark. Flygtningehjælpen havde tidligere — i 1965 — over for justitsministeriet stillet forslag om et udlændingsnævn. Justitsministeriet havde afvist forslaget. Under et samråd med udvalget havde justitsministeren nu oplyst, at man nu hverken fra rigspolitichefens eller justitsministeriets side ville afvise tanken om under en eller anden form at etablere et udlændingsnævn. Spørgsmålet om en revision af de nordiske fremmedlove var for tiden genstand for overvejelse i et nordisk udvalg på grundlag af et medlemsforslag fra Nordisk Råd om forudsætningerne for en ensartet nordisk fremmedlovgivning og en samstemmende nordisk udlændingspolitik. Udvalgets betænkning, som ventedes til efteråret, ville indeholde forslag om en gennemgribende revision af fremmedlovens regler om afvisning og udvisning af udlændinge, herunder et forslag om afskaffelse af den generelle beføjelse for justitsministeren efter dansk, norsk og finsk lovgivning til at beslutte udvisning og afvisning af en udlænding, når hans forhold måtte give anledning dertil. Oprettelsen af et udlændingsnævn forudsatte — efter justitsministerens opfattelse — nøje overvejelse af en lang række spørgsmål angående nævnets sammensætning, arbejdsområder og kompetence. Det var nødvendigt, at disse overvejelser skete i lyset af afvisnings- og udvisningsreglernes materielle indhold, og spørgsmålet om oprettelse af et udlændingsnævn burde derfor efter justitsministerens opfattelse tages op i forbindelse med den nært forestående revision af disse regler.
Ved 2. behandlingen motiverede K. Axel Nielsen (S) hvorfor han gik imod det af Poul Dam (SF) stillede ændringsforslag. De 24 timer var for kort tid til, at de oplysninger, der var nødvendige, inden der træffes afgørelse af, om den pågældende skulle afvises, udvises eller have tilladelse til at blive her i landet, kunne tilvejebringes.
Gerda Møller (KF) udtalte med hensyn til spørgsmålet om et udlændingsnævn, at man ikke på forhånd kunne afvise tanken om, at afgørelsen om politisk asyl kunne træffes ud fra andre end politimæssige og administrative hensyn, og at sagkyndige med kendskab til forholdene ude i verden gennem sæde i et udlændingsnævn kunne deltage i beslutningsprocessen. Med hensyn til det af SF stillede ændringsforslag fandt hun ikke anledning til at indføre en videregående regel for den kategori af frihedsberøvelsen, som ikke var omfattet af den grundlovsfæstede domstolsprøvelse, fordi dette så naturligt måtte føre til overvejelse om at indføre samme regel med hensyn til de øvrige administrative frihedsberøvelser, og en sådan ændring fandt man ingen grund til.
Per Federspiel (V) ville med tilfredshed hilse et udlændingsnævn, når denne nyskabelse var så gennemarbejdet, at den kunne komme. Han afviste Poul Dams ændringsforslag, der efter hans opfattelse i virkeligheden ville stille adskillige udlændinge, der midlertidigt måtte berøves friheden, ringere, derved at de blev tvunget ind i en retlig behandling, som de måske ikke var interesseret i.
Meta Ditzel (RV) udtalte, at de radikale ikke var uenige med SF i, at problemerne i forbindelse med administrativ frihedsberøvelse snarest burde undersøges. Bl. a. forekom det ikke helt tilfredsstillende, at domstolsprøvelse forudsatte et initiativ fra den forurettede. Imidlertid mente hun, at problemerne måtte behandles samlet og ikke isoleret for udlændinge, der frihedsberøves. Det måtte også være rimeligt at afvente resultatet af de undersøgelser, der på nordisk plan var i gang for at tilvejebringe ensartede materielle og formelle regler ved behandlingen af sager om udlændinge. Med disse bemærkninger kunne hun anbefale lovforslaget med det af ministeren stillede ændringsforslag til vedtagelse.
Poul Dam (SF) var enig i, at lovforslaget var et fremskridt. Han ønskede dog, at tage spørgsmålet om lovligheden af frihedsberøvelsen i det hele taget op til behandling. Han havde derfor stillet et ændringsforslag, hvorefter frihedsberøvelsen inden 24 timer automatisk blev bedømt af en dommer. Den, efter hans opfattelse, kunstige sondring mellem anholdelser, som skulle underkastes domstolskontrol, og administrativ frihedsberøvelse burde afskaffes, sådan at der overhovedet ikke kunne ske frihedsberøvelse uden domstolskontrol. Det var en tilfældighed, at det var blevet dette område, hvor det først blev taget op. Henvisningen til, at udlændingen kan komme i kontakt med sit lands repræsentation, var ikke særligt tungtvejende; det gjaldt i en del tilfælde folk, hvis forhold til legationen eller ambassaden ikke var det mest hjertelige, og hvor henvisningen derfor næsten virkede som en dårlig vittighed.
Kjær Rasmussen (VS) kunne støtte det af Poul Dam stillede ændringsforslag. Han syntes, at det var en god ting, at man ville oprette et udlændingsnævn. Dog syntes han ikke, at det pågældende nævn blot skulle tage stilling til asylansøgninger. Udleveringssagerne burde også med under nævnets kompetence, ligesom nævnet burde kunne tage stilling i sager, der vedrørte forhåndsgarantier — her tænktes på Cleaver sagen. Ministerens forslag sigtede i virkeligheden mod en regulering af antallet af indvandrende arbejdere. Her tænktes på bestemmelsen om den centrale registrering og på at medlemskab af sygekasse og arbejdsløshedsforsikring kunne gøres til en betingelse for opholdstilladelse. Administrativt var der — som et resultat af det under arbejdsministeriet siddende udvalg — blevet indført den regel, at man skulle have arbejdstilladelsen uden for Danmark. Han havde under 1. behandlingen sagt, at selve lovgrundlaget måtte reformeres i en mere fremskridtsvenlig retning, og heri måtte være indbefattet retten til spontan indvandring. Han ville af disse grunde undlade at stemme ved 3. behandling.
Det af ministeren stillede ændringsforslag blev vedtaget, medens det af Poul Dam stillede ændringsforslag blev forkastet.
Ved 3. behandling blev forslaget ensstemmigt vedtaget med 150 stemmer, medens 4 afholdt sig fra at stemme (VS, DKP og Kai Moltke).