Ved loven foretoges en række ændringer i lov om valg til folketinget, jfr. lovbekendtgørelse nr. 270 af 21. juni 1966 som ændret ved lov nr. 209 af 3. juni 1967 og lov nr. 576 af 19. december 1969.

1. Om ændringerne i valgkredsinddelingen skal følgende anføres:

Det fremsatte lovforslag indeholdt om valgkredsinddelingen kun sådanne ændringer, som måtte anses for absolut påkrævede af hensyn til den gennemførte kommunalreform, og indebar, at opstillingskredse med under 10.000 vælgere blev nedlagt, hvorved antallet af opstillingskredse nedsattes fra 126 til 119, idet antallet nedsattes fra 46 til 45 i øernes område og fra 58 til 52 i Jyllands område. Under lovforslagets behandling i folketinget fandt man det imidlertid ønskeligt med en mere vidtgående ændring og anvendte som grundlag for forhandlingerne et af indenrigsministeren udarbejdet udkast med opstillingskredse på ikke under 14.000-15.000 vælgere. Efter dette udkast nedsattes antallet af opstillingskredse fra 126 til 111, idet antallet nedsattes fra 22 til 20 i hovedstadens område, fra 46 til 41 i øernes område og fra 58 til 50 i Jyllands område. Under folketingsudvalgets gennemgang af de enkelte amtskredse fandt udvalget det hensigtsmæssigt at foreslå nogle yderligere sammenlægninger af opstillingskredse i amtskredsene, således at antallet af opstillingskredse efter loven nedsættes fra 46 til 39 i øernes område og fra 58 til 45 i Jyllands område.

I konsekvens af de foreslåede sammenlægninger af opstillingskredse i amtskredsene foretog udvalget en gennemgang af kredsinddelingen inden for hovedstadens område, som ikke var medtaget i det af indenrigsministeren fremsatte lovforslag. Udvalget fandt det også her ønskeligt, at. der blev foretaget en sammenlægning af de mindste opstillingskredse, således at antallet af opstillingskredse i hovedstadens område efter loven nedsættes fra 22 til 19 kredse, ligesom der iøvrigt foretages en række ændringer i de bestående kredses områder.

Folketingets behandling af spørgsmålet om valgkredsinddelingen indebærer herefter, at antallet af opstillingskredse i hele landet efter loven er nedsat med 23 fra 126 til 103 kredse.

2. I tilslutning til spørgsmålet om ændringer i valgkredsinddelingen drøftede folketinget spørgsmålet om ændringer i reglerne for den stedlige mandatfordeling. I henhold til grundlovens § 31, stk. 3, skal der ved den stedlige mandatfordeling tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed, og i valgloven er det i overensstemmelse hermed bestemt, at fordelingen skal foretages på grundlag af forholdstal, der for hver kreds (område, stor- og amtskreds) bestemmes som summen af 1) kredsens folketal, 2) kredsens vælgertal samt 3) kredsens areal i km2 multipliceret med en arealfaktor. Arealfaktoren fastsattes ved grundlovsforhandlinger i 1915 til 10, og ved valgloven af 1948 forhøjedes den til 25; på grund af senere stedfundne stigninger i folketal og vælgertal ville den ved den stedlige mandatfordeling, efter folketællingen i 1970, antagelig blive ca. 30. Da det imidlertid var folketingets opfattelse, at det ikke længere er påkrævet at tage samme hensyn til tyndt befolkede dele af landet, som man gjorde tidligere, nedsættes arealfalctoren til 20, hvilket indebærer, at 2 mandater flyttes fra Jyllands område til hovedstadens og øernes område.

3. Under lovforslagets behandling i folketinget blev indføjet en bestemmelse, der giver adgang til stemmeafgivning pr. brev for syge vælgere og for vælgere, der er indsat i en af fængselsvæsenets institutioner. Bestemmelsen om syge vælgere omfatter vælgere der er indlagt på statslige, kommunale eller private sygehuse eller på sådanne syge- og plejeinstitutioner, der drives af en offentlig myndighed (f. eks. kommunale syge- og plejehjem samt syge- og plejeafdelingerne på kommunale alderdoms- og forsorgshjem). En privat institution anses i denne forbindelse som offentlig, såfremt den er statsanerkendt i henhold til lovgivningens regler om særforsorg (lov om offentlig forsorg § 70). Endvidere omfattes patienter på private alderdomshjem eller plejehjem, med hvilke en kommunalbestyrelse har indgået overenskomst efter omsorgslovens § 7. Bestemmelsen om de indsatte vælgere omfatter ikke alene personer, der er indsat i en fængselsinstitution med henblik på fuldbyrdelse af en strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, men også anholdte og varetægtsfængslede. Bestemmelsen vil være anvendelig på såvel de statsfængsler og særanstalter, der ledes af en fængselsinspektør eller en overlæge, som på arresthusene, der ledes af vedkommende politimester og arrestforvarer.

4. Loven indeholder endvidere nogle ændringer om valglisternes fremlæggelse, om nedlæggelse af afstemningsområder og om af stemning stiderne. — Den indenrigsministeren for visse større kommuners vedkommende tillagte bemyndigelse til at tillade, at fremlæggelse af valglister til eftersyn kun skal ske på ét sted i kommunen, selv om denne måtte være delt i flere afstemningsdistrikter, er udvidet til at gælde for samtlige kommuner. En lignende dispensationshjemmel er indført med henblik på i særlige tilfælde at tillade nedsættelse af den daglige fremlæggelses- tid. — Bestemmelsen om adgangen for 10 pet. af vælgerne i et afstemningsområde til at modsætte sig en af kommunalbestyrelsen besluttet nedlæggelse af området er ændret, således at indsigelse fra det nævnte antal vælgere ikke kan forhindre nedlæggelse i de tilfælde, hvor der er tale om kommunesammenlægninger. — For så vidt angår afstemningstiden, har loven nu følgende regel:

„Afstemningen begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 21, og så længe der endnu derefter indfinder sig vælgere, men sluttes, når efter kl. 21 ingen vælgere melder sig for at afgive stemme, uanset at der gives opfordring hertil. I kommuner med under 6.000 indbyggere kan kommunalbestyrelsen bestemme, at afstemningen afbrydes mellem kl. 13 og kl. 15, ligesom kommunalbestyrelsen kan bestemme, at afstemningen afsluttes kl. 20."

5. Herudover indeholder loven en ændring til bestemmelserne vedrørende sideordnet opstilling. Såfremt 2 eller flere kandidater for samme parti opstiller sig i samme opstillingskreds, skal disse kandidater efter regelen i § 32, stk. 6, opføres på stemmesedlen i alfabetisk rækkefølge. Konsekvensen af denne bestemmelse er, at i tilfælde af sideordnet opstilling i samtlige opstillingskredse inden for en amtskreds (fuldstændig sideordnet opstilling) vil den kandidat, hvis efternavn begynder med et bogstav, der er først i alfabetet, stå øverst på samtlige stemmesedler i hele amtskredsen.

Bestemmelsen er ved loven ændret, således at det vil være muligt at opføre kredsens nominerede kandidat først på stemmesedlen i vedkommende opstillingskreds.

6. Endelig skal det nævnes, at der under lovforslagets behandling i folketinget blev foretaget en ændring, således at der gives udenrigstjenestens udsendte medarbejdere og de med disse personer samlevende ægtefæller adgang til at stemme ved valg til folketinget. Bestemmelsen omfatter udover personer, der er udsendt til tjeneste ved en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation i udlandet, også personer, der af en statslig myndighed er beordret til tjeneste i udlandet ved en international organisation eller lignende.

De omhandlede personer optages på valglisten i Københavns kommune, jfr. herved den særlige værnetingsbestemmelse i retsplejelovens § 237. Optagelsen, der i lighed med den gældende ordning om optagelse på tilflytterlisten vil blive betinget af, at vælgeren fremsætter begæring derom, vil alene berettige til deltagelse i folketingsvalg og folkeafstemninger, idet valgret til de kommunale råd er betinget af fast bopæl i en bestemt kommune.

7. Loven trådte i kraft den 1. juli 1970.

Lovforslaget gav i folketinget anledning til et langvarigt og vanskeligt udvalgsarbejde, hvori indenrigsministeriets konsulent i valgspørgsmål deltog. Fra den af udvalget afgivne betænkning skal følgende anføres vedrørende spørgsmålet om adgang til stemmeafgivning for syge vælgere og for vælgere, der er indsat i en af fængselsvæsenets institutioner:

„Folketingsvalglovens bestemmelser om stemmeafgivning kræver vælgerens personlige fremmøde på et afstemningssted eller på et folkeregister, og der er ikke hjemmel til etablering af særlige afstemningsordninger for vælgere, som på grund af sygdom eller indsættelse i en af fængselsvæsenets institutioner er afskåret fra at afgive stemme på normal måde.

De betænkeligheder, der for syge vælgeres vedkommende har gjort sig gældende mod indførelsen af en adgang til at stemme på sygehusene, har navnlig været begrundet i den fra et lægeligt synspunkt uheldige uro og forstyrrelse, som en afstemning og den deraf følgende valgagitation vil kunne skabe på sygehusene. For så vidt angår hjemmeliggende syge, har det allerede af hensyn til risikoen for brud på valghemmeligheden ikke været muligt at gennemføre en særlig stemmeafgivning.

Udvalget finder det imidlertid forsvarligt at foreslå reglerne om stemmeafgivning pr. brev udvidet til også at omfatte patienter på sygehuse eller andre offentlige helbredelses- og plejeinstitutioner. Da der i en række kommuner ikke findes kommunale plejehjem m. v. og kommunerne derfor i en vis udstrækning er henvist til at indlægge plejehjemspatienter på private pleje- og alderdomshjem, med hvilke de respektive kommunalbestyrelser har indgået overenskomst, har man endvidere fundet det rimeligt at tillade afstemning pr. brev på sådanne hjem; af hensyn til den nødvendige kontrol med, at afstemningen overalt bliver gennemført på betryggende måde, har man dog fundet, at afstemningen på disse hjem skal forestås af en repræsentant for det stedlige folkeregister.

Af hensyn til valghemmeligheden har udvalget derimod ment at måtte afstå fra at foreslå stemmeafgivning pr. brev udvidet til også at omfatte de vælgere, der er sengeliggende i hjemmet.

Vælgere, der er indsat i en af fængselsvæsenets institutioner, har hidtil kun haft mulighed for at stemme, såfremt de har opnået udgangstilladelse. Der er imidlertid ikke hjemmel til at meddele sådan tilladelse alene med henblik på stemmeafgivning, og en sådan ordning ville i øvrigt såvel ud fra et administrativt som et sikkerhedsmæssigt synspunkt være uheldig.

Da strafbare forhold ikke bør medføre tab af borgerlige rettigheder, jfr. straffelovens § 78, stk. 1, og da de indsattes rettigheder derfor så vidt muligt kun bør gøres til genstand for indskrænkning i det omfang, hvori hensynet til sikkerheden og den anstaltsmæssige orden gør det påkrævet, finder udvalget, at der også bør tillægges vælgere, der er indsat i en fængselsinstitution, adgang til at stemme pr. brev."

Betænkningen indeholder følgende mindretalsudtalelse:

„Et mindretal (Aksel Larsen) ønsker at redegøre for sit principielle syn på, hvorledes valgloven burde være, og i den forbindelse at fremsætte skitser til valgmetoder.

Den gældende valglovs princip med opstillingskredse, der almindeligt, men fejlagtigt opfattes som enkeltmandskredse, strider mod systemet med amtskredse og tillægsmandater. De såkaldte kredsmandater er ikke mandater fra enkeltmandskredse, men amtskredsmandater. Tillægsmandaterne fordeles på partierne inden for de tre områder i forhold til partiernes stemmetal i amts- og storkredse — med anvendelse af den gældende regel med divisor 1-4-7 osv. Dette bevirker, at kandidater, opstillet i store kredse, har større valgchancer end kandidater, opstillet i mindre kredse, og fører ved mandatfordelingen til, at vise kredse får valgt flere af de i kredsen eller kredsene opstillede kandidater, mens andre kredse ikke bliver repræsenteret ved nogen i kredsen opstillet kandidat.

Når man accepterer, og hvis man bibeholder systemet med amts(stor-)kredse, ville det logiske være, at et partis kandidater i amts(stor-)kredsen opstilledes på en partiliste, hvor rækkefølgen måtte fastsættes af partiets amtsorganisation efter de i vedkommende parti gældende opstillingsregler (det udelukkes ikke, at der ved lov som i Norge kunne fastsættes bestemmelser for nominering, som skulle sikre demokratiske opstillinger). Med en sådan ændring af valgloven ville det nuværende amts-(stor-)kredssystem kunne fungere under forbehold af, at tillægsmandaterne bibeholdes. Dog vil det med den nuværende inddeling af landet i meget store, store og mindre amter være belastet med skævheder, idet de største amter må suge uforholdsmæssig mange tillægsmandater til sig.

Den valglovsreform, der nu arbejdes med, og som i alt væsentligt går ud på ændring af opstillingskredsenes antal og størrelse, bør kun betragtes som en midlertidig ordning, gennemført på grund af tidnød. En gennemgribende valglovsrevision bør snarest foretages, og hertil foreslår mindretallet følgende skitser:

SKITSE I: Valglov uden tillægsmandater.

Danmark opdeles i maksimum 10 valgområder eller storkredse. Hvert valgområde tildeles et i forhold til vælgertallet afpasset antal folketingsmedlemmer, som vælges ved valg inden for området. Der foretages ingen udjævning mellem områderne, tillægsmandater findes ikke. Dette system, som med modifikationer kan kaldes det „norske" eller det „svenske" system, vil sikre partierne tilnærmelsesvis repræsentation i folketinget i forhold til deres stemmetal i hele landet og i hvert fald ikke være belastet med større (om end andre) skævheder end det nuværende system. Det sikrer samtidig, at man fra hvert område bliver repræsenteret ved i området opstillede kandidater, og at der ikke som nu forekommer tilfælde, hvor stemmer afgivet i et amt giver valg i et andet, ja, hvor stemmer afgivet i én landsdel giver mandat i en helt anden. Valgsystemet blive overskueligt og mandatudvælgelsen forståelig for vælgerne.

Forslagsvis kunne landet opdeles således:

[Se tabel i Folketingsårbogen, 1969-70, side 254-255]


SKITSE II: Valg i enkeltmandskredse med tillægsmandater.

Landet inddeles i et antal opstillingskredse (valgkredse) af nogenlunde samme størrelse, hvad vælgertal angår. I hver kreds vælges et folketingsmedlem, således at den kandidat, der får det største stemmetal, umiddelbart erklæres for valgt. Der sikres et antal tillægsmandater, stort nok til at imødekomme grundlovens krav om ligelig repræsentation af de forskellige politiske anskuelser i befolkningen. Tillægsmandaterne fordeles på partierne efter en landsliste, opstillet af partiernes hovedbestyrelser eller landsmøder.

Mulig variant af denne skitse:

Hver vælger får to stemmer og afgiver den ene på en kandidat i kredsen, den anden på et partis landsliste (det „tyske" system).

Det må under alle omstændigheder anses for nødvendigt, at valglovsændringen med tilpasning af det hidtidige system på den nugældende amtsinddeling betragtes som midlertidig, og at der tages fat på arbejdet med en grundigere valglovsændring. Dette arbejde bør påbegyndes i udvalget, når det foreliggende valglovsforslag er færdigbehandlet af folketinget.

Mindretallet beklager, at de af ministeren og af udvalget tiltrådte ændringsforslag vedrørende syges og andres adgang til at afgive stemme kun delvis løser problemet med hensyn til syges udøvelse af stemmeretten. Det bør tilstræbes, at også syge, der henligger i hjemmet, kan komme til at afgive stemme under betryggende former, så meget mere som disse vælgere i mange tilfælde opholder sig hjemme, fordi der mangler plads på sygehusene. Mindretallet har ikke formået at udarbejde ændringsforslag herom, da problemet er administrativt kompliceret, men forbeholder sig at vende tilbage til sagen.

Mindretallet tilslutter sig forslaget om de ændrede bestemmelser vedrørende sideordnet opstilling. Da det må anses for at være en dårlig ordning, at kandidaterne i en amts- eller storkreds principielt opføres på stemmesedlen i alfabetisk orden, foreslås det dog, jfr. nedenstående underændringsforslag, at partiernes amtsorganisationer får adgang til at bestemme, i hvilken rækkefølge kandidaterne i amts- (stor-)kredsen skal opføres på stemmesedlerne, dog således at den i kredsen nominerede altid skal opføres først på stemmesedlen i kredsen.

Mindretallet anser valglovens spærreregler for udemokratiske og stridende mod grundlovens bestemmelser, der foreskriver en ligelig repræsentation af de forskellige anskuelser blandt vælgerne. Socialistisk folkeparti har ved en tidligere valglovsrevision stillet forslag om, at ethvert anerkendt parti, der opnåede mindst 1/175 af stemmerne i hele landet, skulle repræsenteres i folketinget i forhold til sit stemmetal. Da dette forslag blev forkastet af folketingets flertal med den begrundelse, at det dog var for vidtgående, stilles nedenstående ændringsforslag, der tilsigter på dette område at føre valgloven tilbage til den skikkelse, den havde før 1953."

Efter de i udvalget stedfundne drøftelser indstillede et flertal (udvalget med undtagelse af Aksel Larsen) lovforslaget til vedtagelse med en række af ministeren stillede ændringsforslag, som er omtalt foran under gennemgangen af lovens indhold. Et mindretal (Aksel Larsen) indstillede lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren foreslåede ændringer samt de to af mindretallet stillede ændringsforslag, som er omtalt foran i mindretalsudtalelsen.

Ved 2. behandling blev det fra alle sider understreget, at der var tale et kompromis for at opnå bred enighed, og at ingen af parterne derfor havde fået samtlige ønsker opfyldt. Kjær Rasmussen (VS) gav tilslutning til de af mindretallet stillede ændringsforslag, hvorimod han stillede sig kritisk til mindretallets skitser til en gennemgribende valglovsreform. Han foreslog i stedet „ophævelse af kredsopdelingen og den fiktive lokalrepræsentation, opstilling på landsbasis og mandatfordeling udelukkende i forhold til stemmetal."

I den af folketingsudvalget afgivne tillægsbetænkning er optrykt en skrivelse fra det retsvidenskabelige institut ved Københavns universitet, i hvilken professorerne dr. jur. Bent Christensen og dr. jur. Allan Philip udtaler, at det efter deres skøn ikke vil være i strid med grundlovens § 29 at indføre en lovregel, hvorefter der tillægges udenrigstjenestens udsendte medarbejdere adgang til at stemme ved valg til folketinget. Indenrigsministeren stillede herefter ændringsforslag i overensstemmelse hermed, og udvalget indstillede lovforslaget til endelig vedtagelse med denne ændring. Udvalget indstillede endvidere, at det vedbliver at bestå indtil samlingens slutning.

Ved 3. behandling blev det således ændrede lovforslag vedtaget enstemmigt med 151 stemmer; 3 medlemmer (VS og Ejner Nielsen (S)) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.