Ved loven foretages fra den 1. januar 1971 nogle få, men væsentlige ændringer i lov nr. 270 af 14. juni 1951 for Grønland om indførselsafgifter m. v., som ændret ved lov nr. 305 af 21. december 1957, lov nr. 61 af 21. februar 1962, lov nr. 46 af 10. marts 1965, lov nr. 136 af 26. april 1967, lov nr. 135 af 30. april 1968 og lov nr. 570 af 19. december 1969.
Efter ændringerne skal provenuet al indførselsafgifterne fordeles mellem landskassen og samtlige kommunekasser under ét efter et af Grønlands landsråd fastsat forhold. Fordelingsforholdet fastsættes første gang for en 3 års periode, særskilt for hvert af de omfattede år, og derefter hvert år for yderligere 1 år, således at fordelingsforholdet til enhver tid er fastsat for 3 år.
Kommunalbestyrelserne får herigennem mulighed for at planlægge forvaltningen og udviklingen i kommunen på noget længere sigt. Kommunernes samlede andel af afgiftsindtægterne fordeles derefter mellem de enkelte kommuner efter folketal, idet dette er fundet mest retfærdigt at give udtryk såvel for kommunernes behov for midler som for de bidrag, kommunernes faste befolkning yder til den lokale virksomhed.
Efter den hidtil gældende ordning har landsrådet bevillingsmyndigheden for landskassens midler såvel til den virksomhed, der udøves af landsrådet selv, som til den virksomhed, der administreres af kommunalbestyrelserne. Kommunernes budgetforslag forelægges således sammen med landskassens budgetforslag for landsrådet, der herefter af landskassen stiller midler til rådighed for kommunernes virksomhed i det kommende år.
Grønlandsudvalget af 1960 fandt, at forudsætningerne for landsrådets afgørende indflydelse på udviklingen og forvaltningen af de rent lokale anliggender i kommunerne var ændret siden ordningens gennemførelse i 1950. Udvalget mente, at der var grundlag for at ændre forholdet mellem landsrådet og kommunalbestyrelserne således, at der såvel udfra et lokalt som fra et helhedssynspunkt kunne og burde tillægges kommunalbestyrelserne større selvstændighed i forvaltningen af kommunernes anliggender. Med henblik herpå stillede udvalget i sin betænkning forslag om, at der blev søgt gennemført en ordning, hvorefter kommunerne fik en selvstændig ret til en på forhånd given andel af indførselsafgifterne.
I overensstemmelse med Grønlandsudvalgets forslag fremsattes lovforslaget, der i folketinget behandledes sammen med forslag til lov om ændring af lov om Grønlands landsråd og kommunalbestyrelser m. v. Lovforslaget blev ved 1. behandling modtaget med velvilje fra alle ordførernes side. Både Holger Hansen (V), Gunhild Due (SF) og Knud Hertling (Grl.) udtrykte dog utilfredshed med, at landsrådet skulle fastsætte fordelingen mellem landskassen og kommunerne. Gunhild Due rejste yderligere spørgsmålet om indførelse af en meget stor afgift på spilleautomater, de såkaldte enarmede tyveknægte.
Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til behandling i et udvalg, der i et samråd med ministeren for Grønland udtrykte betænkelighed over den vidtgående bemyndigelse, der ved lovforslaget blev tillagt landsrådet. Det fremgår imidlertid af udvalgets betænkning, at udvalget har tiltrådt, at der ikke på indeværende tidspunkt stilles ændringsforslag vedrørende dette spørgsmål, under hensyn til at der forestår en reform af beskatningen i Grønland, og at spørgsmålet om en byrdefordeling i forbindelse hermed kan forventes optaget til overvejelse. Betænkningen indeholdt desuden enkelte ændringsforslag, i det væsentlige af redaktionel art.
Med disse ændringer vedtoges lovforslaget ved 3. behandling enstemmigt med 130 stemmer.