Ved lovændringen forhøjes renten ved for sen indbetaling af afgift fra 3/4 pct. til 1 pct. månedlig.

I ministerens fremsættelsestale siges det, at der under den nuværende pengeknaphed og med den høje bankrente vil være en betydelig risiko for, at der sker en stigning i afgiftsrestancerne. Ministeren henviste i denne forbindelse til, at en virksomhed ved at trække indbetalingerne til toldvæsenet så langt ud som muligt vel udsatte sig for, at toldvæsenet inddrev restancebeløbet ved udpantning, men at forholdet ikke var strafbart. For kildeskattens vedkommende havde ministeren allerede i forbindelse med ændringen af kildeskatteloven foreslået morarenten forhøjet fra ½ pct. til 1 pct.

Ved 1. behandling fik forslaget tilslutning fra alle sider. Grünbaum (S) rejste dog, støttet af Ømann (SF), spørgsmålet om, hvorvidt den foreslåede forhøjelse af renten ved for sen indbetaling af afgift burde suppleres med en bestemmelse om straf svarende til kildeskattelovens bestemmelser vedrørende for sen indbetaling for indeholdelsespligtige.

I det nedsatte udvalgs betænkning siges det, at finansministeriet i anledning af det ved 1. behandlingen rejste spørgsmål havde udarbejdet et notat, der blev optrykt som bilag. Det fremgår af notatet, at når merværdiafgiftsloven ikke som kildeskatteloven indeholder den omhandlede straffebestemmelse, så skyldes det bl. a., at de merværdiafgiftspligtiges undladelse af at indbetale afgift i rette tid næppe på samme måde, som det er tilfældet med de indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven, vil kunne karakteriseres som et underslæbslignende forhold. Udvalget tiltrådte denne betragtning og indstillede herefter lovforslaget til vedtagelse uændret.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget enstemmigt med 140 stemmer.