Loven er en følge af den ændrede kommunale inddeling, der trådte i kraft den 1. april 1970, og indeholder en bestemmelse om, at den fikserede ejendomsskyld til staten i København, Frederiksberg og de områder, der umiddelbart forud for den 1. april 1970 henhørte under en købstadkommune, skal opkræves sammen med de kommunale ejendomsskatter, mens opkrævningen i øvrigt skal foretages af amtstuerne og amtsskatteinspektoraterne.

Endvidere indeholder loven en bestemmelse om, at finansministeren — uanset det lige foran anførte — efter forudgående forhandling med kommunerne kan pålægge disse at opkræve ejendomsskylden til staten sammen med de kommunale ejendomsskatter.

Denne bemyndigelse til finansministeren er foranlediget af en indstilling fra administrationsrådet, som går ind for, at alle ejendomsskatter skal beregnes og opkræves af kommunerne, således at ejere af fast ejendom kun modtager én skattebillet omfattende alle de ejendommen påhvilende skatter og afgifter. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at en sådan ordning vil betyde en væsentlig rationalisering og samtidig vil lette amtstuernes overgang til ligningsmæssige opgaver; overførslen til kommunerne kan dog først ske, efterhånden som den kommunale administration er tilstrækkelig udbygget.

Lovforslaget fik i folketinget en velvillig modtagelse af partiernes ordførere. Det henvistes til behandling i et udvalg, af hvis betænkning det bl. a. fremgår, at det ikke er tanken at overføre ejendomsskylden til staten til kommunerne isoleret, men at overførslen skal ske sammen med overførslen af de amtskommunale ejendomsskatter. Spørgsmålet om overførslen vil blive taget op af indenrigsministeriet i forbindelse med revisionen af loven om den amtskommunale beskatning.

Udvalget indstillede lovforslaget til vedtagelse uændret, og forslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 135 stemmer.