Forslaget gik ud på at overføre straffebestemmelser for skattesnyderi fra kontrolloven til straffeloven samt at skærpe straffen for mere alvorligt skattesnyderi.

Forslaget blev fremsat sammen med forslag til lov om ændring af lov om selvangivelse af indkomst og formue, om foranstaltninger til kontrol med selvangivelsen og straffen for skattesvig m. v., forslag til folketingsbeslutning om udnyttelse af bestemmelser i kontrolloven, forslag til folketingsbeslutning om bogføringspligtens omfang og indhold samt forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et enhedsorgan til kontrol af overholdelse af skatte- og afgiftslovene.

I den skriftlige fremsættelsestale siges det, at straf nok ikke i almindelighed virker præventivt, men at forslagsstillerne tror, at den præventive virkning af skærpede straffebestemmelser for bevidst og køligt tilrettelagt skattesnyderi, vil være betydelig. Man finder det iøvrigt urimeligt, når den lille tyv i dag straffes hårdere end den store skattesnyder.

Under 1. behandlingen udtrykte finansministeren tilfredshed med, at der i folketinget var en almindelig interesse for at skærpe kontrollen med skatteligningen og for at begrænse skatteunddragelserne mest muligt. I de gældende lovbestemmelser havde man stort set de beføjelser, der var påkrævet for at gennemføre en effektiv skatte- og afgiftsforvaltning. Det man manglede var tilstrækkeligt personale til at udnytte disse bestemmelser. I tilknytning til spørgsmålet om at ændre kontrollovens straffebestemmelser og samtidig overføre dem til straffeloven oplyste finansministeren, at han på justitsministerens vegne kunne oplyse, at spørgsmålet om en ændring af kontrollovens straffebestemmelser for tiden blev overvejet i en arbejdsgruppe, der bestod af repræsentanter for skattedepartementet, justitsministeriet, statens ligningsdirektorat og Københavns politi. Arbejdsgruppen regnede med at afslutte sit arbejde i den kommende vinter. Justitsministeren ville pålægge arbejdsgruppen at overveje spørgsmålet om at overføre kontrollovens straffebestemmelser til straffeloven.

K. Axel Nielsen (S) mente ikke, at der umiddelbart kunne drages en sammenligning mellem en berigelsesforbrydelse ifølge skatteloven og en berigelsesforbrydelse ifølge straffeloven. Det var ikke sikkert, at der ved de strafbare manipulationer, der fører til skattesvig, var udvist samme forbryderiske sindelag som f. eks. ved tyveri eller ved underslæb. Spørgsmålet om en overførelse til straffeloven måtte overvejes nærmere, bl. a. måtte straffelovrådet høres samtidig med, at man overvejede om andre straffebestemmelser i særlovgivningen skulle flyttes.

Asger Jensen (KF), Jens Foged (V) og Martin Pedersen (RV) henholdt sig til finansministerens redegørelse og udtalte sig ikke specielt om det her foreliggende forslag.

Ømann (SF) var enig med forslagsstillerne i, at frihedsberøvelse var en elendig straffeform, men ville ikke afvise en lovmæssig skærpelse af straffen og også gerne markere dette ved at flytte bestemmelserne fra kontrolloven hen i straffeloven. Man kunne nu påberåbe sig princippet om almenfarlige forbrydelser, ligesom man også kunne anvende princippet om, at hvor risikoen for opdagelse er lille og chancen for at slippe godt fra det altså stor, må man anvende hårdere straffe end ellers.

Forslaget blev henvist til det såkaldte skatteudvalg, som ikke afgav betænkning over nærværende lovforslag.