Forslaget går ud på at indsætte en bestemmelse i straffeloven, hvorefter det bliver strafbart at indsamle, opbevare eller videregive fortegnelser over personer tilhørende lovlige politiske sammenslutninger med henblik på at benytte fortegnelsens oplysninger i efterretningsøjemed. Forslaget var en genfremsættelse fra den forrige folketingssamling. Forslaget er gengivet i Folketingsårbogen 1968-69, s. 611-12.

Ved 1. behandlingen året før havde justitsministeren sagt, at lovforslaget byggede på en misforståelse, idet regeringens beslutning af 30. september 1968 om, at efterretningstjenestens registrering ikke måtte finde sted alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed, havde fundet udtryk i en instruks fra ministeren til chefen for efterretningstjenesten, og chefen havde meddelt dette videre til alle underordnede. Forholdet ville herefter ligge ganske klart. En overtrædelse som den, forslagsstillerne forestillede sig, ville foruden gennem forfølgning efter reglerne i tjenestemandsloven kunne rammes efter reglerne i straffelovens § 156.

I bemærkningerne til det fremsatte lovforslag siges det hertil, at regeringsbeslutningen og den dermed forbundne instruks vil kunne ændres, uden at folketinget får mulighed for at behandle sagen, og uden at offentligheden informeres. Beskyttelsen består kun, sålænge regeringen ønsker det. Begrebet „tjenestepligt", som nu ses anført som basis for ansvar i anledning af ulovlig registrering, har vist sig alt for ubestemt og uskarpt til, at der — i 1941 som nu — kan placeres et ansvar for de katastrofale følger, der dengang var og i dag kan være forbundet med politiets kartoteksvirksomhed."

Ved 1. behandlingen gentog justitsministeren sin opfattelse fra den forrige samling, nemlig at forslaget var overflødigt, idet de pågældende forhold allerede var strafbare som overtrædelse af en tjenestepligt. Ingen ordførere tog ordet udover ordføreren for forslagsstillerne (Kjær Rasmussen). Desuden talte Kai Moltke (socialistisk arbejdsgruppe), der støttede forslaget. Han beskæftigede sig især med en konkret sag. Med henvisning til denne fandt han ikke lovforslaget tilstrækkeligt omfattende.

Kjær Rasmussen forsøgte at få justitsministeren til at svare på spørgsmålet: „Vil ministeren benægte, at en regering kan lave en instruks af nogenlunde samme indhold som den, ministeren afskaffede med regeringserklæringen af 30. september 1968?"

Dette nægtede ministeren at svare på, hvilket foranledigede Poul Dam (SF) til at komme med følgende udtalelse: „Jeg vil da gerne svare på justitsministerens vegne, selv om han ikke har bedt mig om det. Der er ingen parlamentarisk mulighed for at ændre den praksis, at registrering er opført."

Hermed afsluttedes debatten. Forslaget blev henvist til et udvalg, der ikke afgav beretning eller betænkning over forslaget.