Loven er en følge af, at skattekredsinddelingen fra den 1. april 1970 skulle tilpasses den ændrede kommunale og amtskommunale inddeling, idet skattekredsinddelingen bygger på denne inddeling.

Ved loven indføjedes som ny paragraf i lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten, jfr. lovbekendtgørelse nr. 610 af 17. december 1969:

,,§ 31 A. Finansministeren bemyndiges til at nyinddele landet i skattekredse pr. 1. april 1970 samt til senere at ændre inddelingen, hvis der sker ændringer i den kommunale og amtskommunale inddeling, eller hvis befolkningsudviklingen inden for amtskommunerne taler derfor. Ingen kommune må deles mellem flere skattekredse, og ingen skattekreds må strække sig ind i flere amtskommuner.

Stk. 2. I hver skattekreds skal der oprettes et skatteråd med 5 medlemmer og 5 stedfortrædere. I skattekredse med 100.000 indbyggere eller derover kan finansministeren dog forøge antallet af medlemmer til 7. Finansministeren beskikker medlemmerne og stedfortræderne, ligesom han bestemmer, hvem af medlemmerne der skal være formand og næstformand. Medlemmer og stedfortrædere beskikkes for 6 år, således at halvdelen fratræder hvert 3. år.

Stk. 3. Personer, der på tiltrædelsestidspunktet er fyldt 68 år, kan ikke beskikkes eller genbeskikkes til medlem af eller stedfortræder i et skatteråd. Ingen kan samtidig være medlem af et skatteråd og medlem af nogen ligningsmyndighed, der hører under skatterådet.

Stk. 4. Dør et medlem, eller udtræder han af andre årsager, gælder beskikkelsen for den, der beskikkes i hans sted, kun for den tilbageværende del af beskikkelsestiden.

Stk. 5. For at rådet kan foretage nogen skatteansættelse eller afsige nogen kendelse, skal samtlige medlemmer eller stedfortrædere for disse deltage i afgørelsen, der træffes ved stemmeflerhed. I skattekredse, hvor antallet af medlemmer efter stk. 2, 2. pkt., er forøget til 7, kan skatterådene ikke træffe nogen afgørelse, medmindre foruden formanden eller næstformanden mindst 3 medlemmer deltager i afgørelsen. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller næstformandens stemme afgørende. Ingen af medlemmerne eller stedfortræderne kan deltage i afgørelsen af en klage over den for hans eget vedkommende stedfundne ansættelse af den skattepligtige indkomst og formue."

Loven indeholder desuden forskellige overgangsbestemmelser.

Om baggrunden for lovforslaget udtalte finansministeren ved fremsættelsen bl. a.:

,,.... Skattekredsinddelingen må fra 1. april 1970 tilpasses den ændrede kommunale og amtskommunale inddeling.

Jeg har derfor bedt det udvalg, der beskæftiger sig med opbygningen af den statslige skatteadministration, om forlods at behandle problemerne omkring skattekredsinddelingen.

Det er skatterådenes opgave at sikre, at skatteligningen bliver ensartet og effektiv. For at tilgodese dette formål finder udvalget det ønskeligt at have skattekredse med et væsentlig større folketal, end flertallet af de nuværende skattekredse har. Udvalget henviser til den udvikling, der har fundet sted inden for erhvervslivet med den kraftige vækst inden for handel, industri og transport og koncentrationen af befolkningen i bysamfundene, og foreslår, at de nye skattekredse som regel omfatter et område med et folketal på ca. 60.000.

Med skattekredse af denne størrelse vil det være muligt at gennemføre en bedre kontrol med indkomst- og formueansættelserne og gennemføre en mere rationel tilrettelæggelse af skatterådenes arbejde.

Jeg kan tilslutte mig udvalgets synspunkter, som vil medføre, at antallet af skattekredse vil kunne nedbringes fra 87 til omkring 65 for hele landet, og det forelagte lovforslag tager sigte på at give finansministeren den fornødne bemyndigelse til administrativt at gennemføre en nyinddeling af landet i skattekredse...."

Ved lovforslagets 1. behandling i folketinget mødte det tilslutning fra alle ordførerne, der var enige om at fremhæve betydningen af skatterådenes arbejde. Hans Lund (S) rejste spørgsmålet om at styrke skatterådenes position ved at give dem selvstændige sekretariater. Jens Foged (V) var betænkelig over, at kredsenes udstrækning i de nordjyske og vestjyske egne kunne blive for stor. Man burde også tage hensyn til arealfordelingen. Ømann (SF) tilsluttede sig Hans Lunds tanker om øget sekretariatsbistand til skatterådene. Han gjorde sig tillige til talsmand for, at lønmodtagerne blev repræsenteret i skatterådene ved en del af erhvervsrepræsentanterne. 80 pct. af de erhvervsaktive var lønmodtagere.

Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til behandling i et udvalg. Udvalgets gennemgang af aldersbetingelserne i lovforslaget, der — ligesom de gældende bestemmelser — giver mulighed for, at skatterådsmedlemmerne i et vist omfang vil kunne fungere ud over det fyldte 70. år, gav anledning til, at udvalget henstillede til finansministeren at tage dette spørgsmål op til fornyet overvejelse.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget derefter med nogle få ændringer af redaktionel art enstemmigt med 135 stemmer.