L 115 Lov om ændringer i vejlove som følge af ændringerne i den kommunale styrelseslovgivning m. v.

Af: Minister for offentlige arbejder Ove Guldberg (V)
Samling: 1969-70
Status: Stadfæstet
Lov nr. 127 af 25-03-1970
Ved loven ændres 4 love, lov om bestyrelse af de offentlige veje, lov om hovedlandeveje, lov om tilskud til de offentlige veje og lov om forskrifter om gader, veje og vandløb i København. Lovændringerne indeholder de ændringer, som var nødvendige, som en konsekvens af kommunalreformens gennemførelse fra den 1. april 1970. Ændringerne tilsigter i princippet ensartede regler for de hidtidige købstadkommuner og sognekommuner med hensyn til konpetence, tilsyn, godkendelse og anke inden for vejlovgivningen, således at alle primærkommuner underlægges amtsrådene som tilsyns- godkendelses- og klagemyndighed. Fra denne hovedregel gøres der dog den undtagelse, at strækninger af hovedlandeveje og landeveje, som indtil 1. april 1970 har henhørt under et byråds bestyrelse, forbliver under bykommunernes bestyrelse.

I ministerens fremsættelsestale siges det, at primærkommunernes organisationer har peget på de praktiske, administrative hensyn, der kan vanskeliggøre en administration ved amternes vejvæsen inde i byerne med hensyn til renholdelse, snekastning, ledningsforhold og benyttelse af de tilstødende ejendomme. Ministeriet har ment, at disse hensyn gør sig særlig gældende i byernes centrale sammenbyggede dele, men at det på den anden side vil være praktisk ugørligt inden den nye kommunallovgivnings ikrafttræden den 1. april 1970 at foretage en adskillelse imellem de veje, der bør være under amtsrådenes bestyrelse, og de veje, der mest hensigtsmæssigt bør forvaltes — på lige fod med amtsrådenes forvaltning af det øvrige hoved- og landevejsnet — af de primærkommuner, som afløser købstæderne. Det siges endvidere i fremsættelsestalen, at man ved det videre arbejde med klassificeringen efter vejestyrelsesloven måtte søge frem til en hensigtsmæssig fordeling mellem amtsveje og kommunale veje i de pågældende byområder. § 6 i vejbestyrelsesloven indeholder derfor den bestemmelse, at de strækninger af hovedlandeveje og landeveje, som indtil 1. april 1970 har henhørt under et byråds bestyrelse, forbliver under bykommunens bestyrelse. Fremtidige ændringer vil ske efter bestemmelsen i vejbestyrelseslovens § 9, stk. 1, 1. pkt., der ved lovændringen fik følgende formulering: „Ministeren for offentlige arbejder kan efter forhandling med de respektive amtskommunale og kommunale myndigheder og efter indhentet erklæring fra vejnævnet foretage forandring i klassificeringen af de i vej registeret opførte landeveje og biveje, bestemme, at bestyrelsen af hovedlandeveje og landeveje skal overgå fra en vejbestyrelse til en anden, samt i vejregistret optage nyanlagte veje som landeveje."

Ud over ændringerne, der er nødvendige som følge af kommunalreformen, indeholder lovændringen to andre ændringer, der bør nævnes. Den ene er, at vejtilskudslovens § 9 ophæves. Den bestemte, at der kunne ydes særlig refusion til kommuner, hvis vejnet belastedes af koncessionerede omnibusruter. Endvidere ophæves lov om sikring af færdselen ved vejkrydsninger samt krydsninger mellem veje og jernbaner.

Ophævelsen medfører, at de rådgivende udvalg nedsat efter denne lovs §§ 2 og 4 bortfalder, og at de særlige opgaver overtages af vejbestyrelserne og vejdirektoratet.

Ved lovforslagets 1. behandling fik det principiel tilslutning fra alle sider. Ministeren udtalte m. h. t. spørgsmålet om, hvem der skulle være vejbestyrelse for landevejene i de gamle købstæder, at det var for tidligt at finde en løsning. Det var ikke sikkert, at der skulle laves en linealløsning. Det var overordentlig vanskeligt at skære igennem over for de to synspunkter, der stod over for hinanden, fra de gamle amter og de gamle købstæder. Tanken var at lade spørgsmålet ligge, som det var, men samtidig lukke op for, at det kunne blive behandlet, ikke som hidtil mellem købstæder på den ene side og amter på den anden side, men i det fællesskab, som blev etableret efter 1. april 1970.

Det nedsatte udvalg indstillede lovforslaget til vedtagelse med en række ændringer foreslået af ministeren. Ændringerne, der i det væsentlige var udarbejdet på foranledning af henvendelsen fra de kommunale organisationer og Københavns kommune, tilsigtede at præcisere kommunebegrebet samt Københavns og Frederiksberg kommuners særstilling i forhold til de øvrige kommuner. I betænkningen havde ministeren endvidere stillet et ændringsforslag om vejnævnets sammensætning. Ved dette ændringsforslag blev det bestemt, at 5 medlemmer skulle udpeges af amtsrådsforeningen og 5 medlemmer af Kommunernes Landsforening. Med hensyn til ordningen af bestyrelsesforholdene for hovedlandeveje og landeveje i bykommunerne siges det, at udvalget har drøftet et af amtsrådsforeningen fremsat ønske om, at det pålægges ministeren at tilendebringe denne klassificering inden 1. april 1973. Ministeren har i sine kommentarer til henvendelsen fra amtsrådsforeningen udtrykt betænkelighed ved at binde sig til en bestemt dato for gennemførelsen af den nævnte klassifikation. I tilslutning til dette henstillede udvalget, at klassifikationen blev fremskyndet sådan, at den så vidt muligt kunne gennemføres inden for den af amtsrådsforeningen foreslåede frist. I et bilag til betænkningen er henvendelserne fra de kommunale organisationer tillige med ministerens kommentarer hertil optrykt. Ved 2. behandlingen blev de af ministeren stillede ændringsforslag vedtaget, og ved 3. behandling blev lovforslaget enstemniigt vedtaget med 130 stemmer.
Partiernes ordførere
Christian R. Christensen (KF), Gustav Holmberg (V), Ejnar Amtoft (RV) og Arne Larsen (SF)