Denne redegørelse var i lighed med tidligere delt i en mundtlig fremstilling (åbningstalen) omhandlende de mere principielle synspunkter, og en skriftlig, i hvilken der blev givet en detaljeret oversigt over regeringens planer på en lang række områder.
Redegørelsen, hvis mundtlige del i uddrag, findes gengivet side 25ff, efterfulgtes i overensstemmelse med, hvad der foreskrives i den nævnte grundlovsparagraf, af en forhandling, åbningsdebatten.
Som ordførere talte: J. O. Krag (S), Haunstrup Clemmensen (KF), Henry Christensen (V), Niels Helveg Petersen (R V), Aksel Larsen (SF), Sigsgaard (VS) og Knud Hertling (Grønl.). Herudover havde Erling Dinesen (S), Lysholt Hansen (S), Per Hækkerup (S), Johan Nielsen (S), Erik Kragh (KF), Per Federspiel (V), Henry Sørensen (V), Svend Haugaard (RV), Gert Petersen (SF), Vivike (SF), Kjær Rasmussen (VS), Kai Moltke (u. p.) og Hanne Reintoft (u. p.) ordet. Endvidere talte følgende ministre: Statsministeren, udenrigsministeren, finansministeren, landbrugsministeren og økonomiministeren og ministeren for nordiske anliggender samt europæiske markedsanliggender.