Ved de gennemførte lovændringer er effektiviteten af boligtilsynsvirksomheden søgt styrket dels ved en ændret sammensætning af de boligkommissioner, der udøver boligtilsynet i de større kommuner, dels ved udvidede kriterier for nedrivningspåbud. Herudover indeholder loven en række redaktionelle rettelser og ændringer af mindre væsentlig betydning, herunder bestemmelser, der er ensbetydende med, at boligtilsynsreglerne både i formel og materiel henseende er blevet ensartede i hele landet.

Efter de tidligere regler skulle sammensætningen af boligkommissionerne godkendes af boligministeren. Bestemmelsen herom er blevet ophævet, efter at boligtilsynsloven er blevet ændret, således at den nu indeholder en direkte bestemmelse om kommissionernes sammensætning. De nye bestemmelser herom findes i lovens § 2, stk. 1-4, der har fået følgende ordlyd:

"Stk. 1. I kommuner med mere end 15.000 indbyggere udøves boligtilsynet af en boligkommission. I andre kommuner udøves boligtilsynet af sundhedskommissionen, medmindre boligministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen bestemmer, at boligtilsynet skal udøves af en boligkommission.

Stk. 2. En boligkommission vælges af kommunalbestyrelsen for dennes funktionsperiode og skal bestå af 11 medlemmer. 3 af medlemmerne skal tillige være medlemmer af kommunalbestyrelsen. 2 medlemmer vælges efter indstilling af henholdsvis de større grundejerforeninger og de større lejerforeninger i kommunen. Af de øvrige medlemmer skal 2 være læger og 4 besidde sagkundskab i henholdsvis juridisk, bygningsmæssig, brandmæssig og social henseende.

Stk. 3. Ved behandlingen af sager om ejendomme, der tilhører almennyttige boligselskaber, jfr. lov om boligbyggeri, erstattes det efter indstilling af grundejerforeninger valgte medlem af boligkommissionen dog af et medlem, der vælges efter indstilling af de pågældende boligselskaber i kommunen.

Stk. 4. Når boligtilsynet udøves af sundhedskommissionen, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at sundhedskommissionen under udøvelse af sin virksomhed i henhold til denne lov skal tiltrædes af et eller flere medlemmer med sagkundskab som nævnt i stk. 2, sidste pkt. Disse medlemmer vælges af kommunalbestyrelsen for dennes funktionsperiode."

Efter den hidtidige lovs § 21 kunne boligtilsynet påbyde nedrivning af en kondemneret bygning, når denne henstod helt eller delvis ubenyttet og som følge af forsømmelighed fra ejerens side forvoldte ulempe for de omboende. Erfaringen havde imidlertid vist, at ejere af kondemnerede bygninger undertiden undlod at nedrive bygningerne i forventning om, at en saneringsplan ville fremkomme, hvorved de opnåede mulighed for at få lån og tilskud til nedrivningsudgifterne, der indgår som en bestanddel af den samlede saneringsudgift. Da der imidlertid ofte vil kunne opnås en umiddelbar forbedring af de sundhedsmæssige og bebyggelsesmæssige forhold i området, såfremt de omhandlede bygninger fjernes, er der nu i lovens § 21 tilvejebragt hjemmel for, at boligtilsynet i disse tilfælde kan meddele påbud om nedrivning.

Da der i virkeligheden er tale om en foregrebet sanering, er bestemmelsen blevet udbygget med regler om, at nedrivningen kun kan påbydes efter indstilling fra kommunalbestyrelsen, at der tillægges ejeren ret til erstatning af kommunen for det tab, han måtte lide som følge af nedrivningspåbuddet, og at staten udreder halvdelen af erstatningen, svarende til reglerne i saneringsloven om fordelingen af et saneringstab. Som hidtil vil erstatning ikke kunne ydes, når nedrivningspåbuddet skyldes, at bygningen som følge af ejerens forsømmelighed volder ulempe for de omboende.

Lovforslaget fremsattes og behandledes i folketinget sammen med forslaget til lov om sanering og forslaget til lov om ændring af byggelov for staden København, se den foregående og den følgende sag. Forslaget gav dog ikke anledning til mange kommentarer under behandlingen i folketinget og vedtoges enstemmigt ved 3. behandling med 143 stemmer, efter at det ved 2. behandlingen var undergået et par mindre ændringer.