Ved loven gives en ny affattelse af folkeskolelovens § 21, som omhandler undervisningen i realafdelingen.
Den i paragraffens stk. 1 angivne fagrække for undervisningen i realafdelingen svarer til den hidtidige.
Der åbnes ved den nye affattelse mulighed for, at der som en almindelig og for de enkelte skolevæsener frivillig ordning vil kunne gennemføres praktiske forsøg i realafdelingen dels med undervisning fælles for dennes og 8.-10. klassernes elever, dels med større valgfrihed for det praktisk-musiske fagområde. Herved muliggøres det, at der — samtidig med iværksættelse af egentlige videnskabeligt kontrollerede forsøg — vil kunne indhentes erfaringer på et bredere grundlag.
Den fælles undervisning af realafdelingens og 8.-10. klassernes elever er dog for dansk og orienteringsfagenes vedkommende begrænset til 8. og 9. skoleår og kan ikke omfatte fremmedsprog, regning/matematik og naturlære. For de sidstnævnte fags vedkommende er det fundet nødvendigt at opretholde en niveaugruppering af eleverne som den almindeligt gældende ordning, idet afvigelser herfra dog kan gennemføres som forsøgsundervisning i henhold til lovens § 64.
For det 10. skoleår er fællesundervisningen begrænset til det praktisk-musiske fagområde. Dette skyldes bl. a. ønsket om indtil videre at bevare realeksamen i dens nuværende former som en rettighedsgivende afgangsprøve for et meget stort antal elever.
Herudover åbner den nye affattelse af folkeskolelovens § 21 mulighed for, at enkelte elever i 8.-10. klasse, som har forudsætningerne herfor, kan følge undervisningen i et eller flere fag i realafdelingen og aflægge prøve i de pågældende fag på real- eksamensniveau på skoler, hvor denne eksamen i forvejen er etableret. Dette svarer til hidtidig praksis, der dog kun har omfattet 8.-10. klassernes valgfrie fag.
Endelig indeholder loven enkelte mindre ændringer i folkeskoleloven, som til dels er konsekvenser af de foran nævnte ændringer i § 21.
Loven træder i kraft den 1. august 1969.
Loven afviger væsentligt fra det oprindeligt fremsatte lovforslag, som alene tilsigtede at lade 2. punktum i folkeskolelovens § 64, stk. 1 udgå. Efter denne bestemmelse kan for realafdelingens vedkommende afvigelser fra lovens regler med henblik på forsøg kun godkendes, for så vidt de ikke har til følge, at elevernes muligheder for at gøre brug af deres skoleuddannelse som grundlag for videregående studier eller for rettigheder i andre henseender forringes.
Ordføreren for forslagsstillerne (K. B. Andersen) anførte i sin fremsættelse bl. a.:
„Lovforslaget må ses på baggrund af den udvikling, der i disse år er i gang henimod en ændret skolestruktur, som i højere grad tager hensyn til elevernes individuelle behov og ønsker og bygger på en enhedsskole med undervisningsdifferentiering fremfor elevsortering eller elevdifferentiering.
En afgørende forudsætning for, at en sådan skolereform kan føres ud i livet, er, at der gennem en forudgående omfattende forsøgsvirksomhed er tilvejebragt det tilstrækkelige erfaringsmateriale.
Den nugældende bestemmelse i folkeskolelovens § 64 giver ikke mulighed for at gennemføre forsøg med undervisningsdifferentiering for realafdelingens elever eller for praktiske skoleforsøg med samlæsning mellem realafdelingen og 8.-10. klasserne bl. a. med henblik på enhedsstrukturen. Dette skyldes først og fremmest formuleringen af bestemmelsen i paragraffens stk. 1, 2. punktum. Det foreslås derfor at lade denne bestemmelse udgå af loven ......"
Undervisningsministeren gav ved lovforslagets 1. behandling udtryk for, at det efter hans opfattelse kun ville indebære en meget lille ændring, og at det, man burde drøfte, i virkeligheden var indholdet af fol keskolelovens § 21. Herved førtes man frem til en drøftelse af folkeskolens struktur, og han henviste i denne forbindelse til det forslag til principbeslutning om folkeskolens udbygning, som han agtede at fremsætte, og hvori også de her omhandlede problemer ville være optaget (se side 628). Han havde en hel del sympati for den intention, der lå bag forslaget, men fandt, at spørgsmålet måtte gribes anderledes an.
Der blev fra ordførernes side givet udtryk for vilje til at drøfte lovforslaget i undervisningsudvalget, og der blev fra flere sider udtrykt stor interesse for et udvidet forsøgsarbejde. På den anden side erkendtes det, at spørgsmålet var en del af et større problemkompleks, som man senere skulle tage stilling til.
I udvalgets betænkning fremsatte undervisningsministeren ændringsforslag, hvorefter lovforslaget fik den nye affattelse, hvis indhold er omtalt i det foregående. Ændringsforslaget var tiltrådt af hele udvalget.
Et mindretal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis med- lemmer af udvalget) gav dog bl. a. udtryk for beklagelse over, at det ikke havde været muligt at få gennemført hjemmel til forsøg med 10-årig enhedsskole som tilsigtet med det oprindelige forslag.
Det fremgår i øvrigt af betænkningen, at det hidtidige forsøgsudvalg snarest agtes afløst af et folkeskolens forsøgsråd, der skal bestå af 7-8 medlemmer, repræsenterende ministeriet, læseplansudvalget, lærerhøjskolen, pædagogisk institut og forsøgscentret i Rødovre, ligesom der også i øvrigt må forventes væsentligt forbedrede vilkår for forsøgsarbejdets finansiering og ledelse.
Efter at ændringsforslaget var vedtaget ved 2. behandling, vedtoges lovforslaget i den således ændrede form enstemmigt ved 3. behandling med 137 stemmer.