Loven giver — ved indsættelse af en ny § 62 a i folkeskoleloven — undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om regulering af folkeskolebyggeriet ud fra pædagogiske, planlægningsmæssige og økonomiske hensyn.

Som det fremgår af ministerens fremsættelse, er der ikke længere grundlag for at opretholde de hidtidige byggerestriktioner. Det vil imidlertid være nødvendigt at have mulighed for at føre en skole- byggepolitik, der i et vist omfang reducerer risikoen for gennemførelse af uhensigtsmæssige byggerier. Selv med den vidtgående decentralisering, som vil følge af kommunalreformen, vil der være behov for en vis statslig indflydelse på udbygningen af skolevæsenet i de forskellige amter, bl. a. for at sikre, at denne foregår efter samme retningslinjer både med hensyn til skolernes struktur og indretning, udstyr m. v.

Et andet formål med loven er at få indført fastprisordningen på folkeskolebyggeriets område. Det er således tanken i medfør af den gennemførte lovbestemmelse at fastsætte, at reglerne om faste priser og tidsfrister, jfr. boligministeriets cirkulære af 21. juni 1968, skal finde anvendelse på dette område.

Lovforslaget fik i folketinget tilslutning fra alle ordførere. Flere af disse kunne have ønsket, at det havde været nærmere præciseret, hvilke beføjelser der var tillagt ministeren, og efter hvilke retningslinjer den påtænkte regulering skulle finde sted.

I udvalgets betænkning siges det bl. a.:

Med hensyn til retningslinjerne for den påtænkte regulering af skolebyggeriet er det ved samrådet med ministeren oplyst, at der i forbindelse med kommunalreformen i de kommende år forudsættes udarbejdet en planlægning for udbygningen af folkeskolevæsenet for hvert enkelt af de nye amter efter retningslinjer tiltrådt af ministeriet. Indtil denne planlægning er gennemført, vil ministeriet ved konkret afvejning af de enkelte byggeønsker — der i denne overgangsperiode kræver ministeriets godkendelse i hvert enkelt tilfælde — så vidt muligt sikre, at disse byggerier på det givne tidspunkt vil passe ind i skolestrukturen såvel for den enkelte kommune som for det større område. Samtidig med lovforslagets ikrafttræden bortfalder den nuværende kvotebegrænsning.

Udvalget har i det nævnte samråd med undervisningsministeren drøftet visse af hovedprincipperne for skoleplanlægningen og modtaget oplysninger om nogle af de gennemførte områdeplanlægninger. Med hensyn til skoleoverbygningerne (realafdeling og 8.-10. klasse) bemærkes, at behovet for flere tilvalgsmuligheder gør det hensigtsmæssigt at sigte på større skoleenheder. Bestående skolebygninger forudsættes i rimeligt omfang indpasset i planlægningen under hensyn til den forventede befolkningsudvikling, ligesom planlægningen bør afpasses efter de forskellige egnes geografiske og befolkningsmæssige forhold. Små skoler (delskoler) kan i særlige tilfælde løse undervisningsproblemerne for de yngste årgange og sikre samlingslokaler m. v. for fritidsaktiviteter. Ikke-årgangsdelte skoler søges principielt nedlagt "

Lovforslaget vedtoges enstemmigt ved 3. behandling med 156 stemmer; 3 medlemmer (S og SA) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.