Loven stadfæstet 18-06-1969. Lovtidende B. nr. 14.

Tillægsbevillingsloven for 1968-69 udviser, for så vidt angår drifts- og anlægsbudgettet, en merudgift på ca. 235 mill. kr. og en mindreindtægt på ca. 325 mill. kr. sammenlignet med finanslovens tal. Hertil kommer en forøgelse af nettoudgifterne på kapitalbudgettet på ca. 40 mill. kr., således at der i alt bliver tale om en forringelse på 600 mill. kr. fra finanslovens kasseoverskud på ca. 450 mill. kr. til et underskud på ca. 150 mill. kr.

Som bemærkninger til underskuddet siges det i fremsættelsestalen:

„...Det må imidlertid bemærkes, at der ved beregningen af kasseunderskuddet som kapitaludgift er medtaget statens genudlån af SAAB-lån med 73 mill. kr., medens omvendt statens modtagelse af låneprovenuet i overensstemmelse med praksis ved optagelse af statslån ikke medtages som kapitalindtægt ved beregningen af kasseoverskud eller -underskud, men naturligvis påvirker statens konto i nationalbanken."

I fremsættelsen siges det endvidere:

Som i de to foregående finansår er tillægsbevillingslovforslaget udarbejdet med henblik på at registrere samtlige bevægelser, der er indtrådt i finansåret, således at finanslovens og tillægsbevillingslovens bevillinger sammenholdt skulle ligge så nær som muligt ved de endelige regnskabstal for 1968-69. Da der ikke vil være mulighed for ministerierne til at fremsætte ændringsforslag, vil der imidlertid kunne forekomme visse afvigelser hidrørende fra bevægelser indtrådt i finansårets sidste måned og i supplementsperioden.

På finansloven for 1968-69 var budgetteret indtægter på drifts- og anlægsbudgettet på ca. 25.550 mill. kr. og udgifter på ca. 24.000 mill. kr., således at drifts- og anlægsbudgettet viste et overskud på ca. 1.550 mill. kr. På kapitalbudgettet på finanslovens § 30, der endnu i 1968-69 indeholder budgettet bl. a. for udlån og ejendomserhvervelser, var budgetteret nettoudgifter på ca. 1.100 mill. kr., således at der ifølge finansloven skulle fremkomme et kasseoverskud på ca. 450 mill. kr.

I efteråret 1968 afgav finansministeriet til finansudvalget et revideret skøn over den statsfinansielle udvikling i 1968-69. Det var på det tidspunkt besluttet at forlænge fristen for landbrugets indbetaling af merværdiafgift, hvilket medførte et provenutab for statskassen på ca. 320 mill. kr. i 1968-69. Samtidig måtte det skønnes, at provenuet af momsen i øvrigt ville blive forringet med ca. 180 mill. kr. og provenuet af andre forbrugsafgifter med ca. 150 mill. kr. i forhold til provenuskønnet på finansloven som følge af nedsat stigning i den økonomiske aktivitet, medens de direkte skatter på den anden side ville give et provenu på ca. 200 mill. kr. mere end ansat på finansloven. Indtægterne forventedes således i forhold til finansloven formindsket med et nettobeløb på ca. 450 mill. kr.

På udgiftssiden måtte ventes stigninger i lovbundne tilskud på ca. 425 mill. kr., hvoraf 340 mill. kr. udgjorde et skøn over merudgifter i statens betaling til arbejdsløshedskasserne som følge af, at arbejdsløsheden var større, end det var forudsat ved udarbejdelsen af finansloven. Ud over stigningen i de lovbundne udgifter kom udgiften på 100 mill. kr. i ekstraordinært tilskud til landbrugets dispositionsfond.

Som følge af disse bevægelser måtte det i efteråret ventes, at finanslovens kasseoverskud på ca. 450 mill. kr. ville blive ændret til et kasseunderskud i 1968-69 af omtrent samme størrelse, omkring 500 mill. kr. Dette blev også anført ved fremsættelsen i slutningen af november af finanslovforslaget for 1969-70.

Siden disse pessimistiske skøn i efteråret 1968 har der kunnet registreres en forbedring af stillingen på statsbudgettet, idet skønnet for indtægterne atter har kunnet reguleres noget opad, samtidig med at skønnet for udgifterne har kunnet reguleres nedad. Denne udvikling hænger sammen dels med den prisstabilitet, som blev opnået i 1968, og som også har påvirket statens udgifter i retning af at holde dem nede, dels med den indtrådte aktivitetsfremgang, der allerede for 1968-69 har medført, at momsprovenuet har kunnet reguleres [50 mill. kr. opad og skønnet for betalingerne til arbejdsløshedskasserne 50 mill. kr. nedad.

Kasseunderskuddet i 1968-69 er derfor blevet væsentligt mindre end skønnet i efteråret. I den økonomiske årsoversigt blev der anført et foreløbigt skøn for kasseunderskuddet på 30 mill. kr. Det må nu forventes, at kasseunderskuddet snarere vil ligge i nærheden af 150 mill. kr., som det fremgår af forslaget til tillægsbevillingslov.

Set i forhold til finansloven viser det foreliggende forslag mindreindtægter på drifts- og anlægsbudgettet på nu kun ca. 325 mill. kr. Denne nedgang svarer omtrent til virkningen på momsprovenuet i 1968-69 af forlængelsen af indbetalingsfristen for virksomheder inden for landbrug og fiskeri m. v. De øvrige indtægtsændringer ophæver stort set hinanden; det drejer sig om en reduktion i øvrigt på ca. 130 mill. kr. i provenuet af merværdiafgiften og den tidligere nævnte reduktion på ca. 150 mill. kr. i provenuet af andre told- og forbrugsafgifter, samt et merprovenu på 210 mill. kr. på personskatter, folkepensionsbidrag og arveafgift, et merprovenu på ca. 30 mill. kr. på andre skatter og afgifter — navnlig stempelafgift — og en merindtægt på ca. 35 mill. kr. i indbetaling af overskud fra nationalbanken i forhold til finanslovens skøn.

På udgiftsstiden viser tillægsbevillingsforslaget nu kun merudgifter på drifts- og anlægsbudgettet på ca. 235 mill. kr. Denne bevægelse er nettoresultatet af, at der er en stigning i forhold til finansloven i lovbundne tilskud på ca. 550 mill. kr., hvortil kommer de 100 mill. kr. i ekstraordinært tilskud til landbruget, medens der er en reel besparelse på omkring 50 mill. kr. på ikke-lovbundne poster og en mindreudgift til pris- og lønstigninger på godt 350 mill. kr. i forhold til det reservebeløb, der er afsat hertil på finansloven.

Stigningen i de lovbundne tilskud hidrører som nævnt for en væsentlig del fra betalingerne til arbejdsløshedskasserne, idet denne stigning dog nu er begrænset til ca. 290 mill. kr. Hertil kommer en stigning på 110 mill. kr. i invalidepension ud over satsregulering; denne stigning, der ikke var konstateret i de skøn, der blev meddelt i efteråret, er fremkaldt af en betydelig forøgelse i antallet af invalidepensionister. De øvrige væsentlige stigninger i lovbundne tilskud vedrører sygedagpengefonden med ca. 40 mill. kr. og refusionen af de kommunale vejudgifter med 65 mill. kr.

På de ikke-lovbundne udgifter er der som nævnt en reel besparelse i en størrelsesorden af 50 mill. kr. i forhold til finansloven. Det fremgår heraf, at de besparelser på ca. 600 mill. kr., der gennemførtes ved ændringsforslag til finanslovforslaget, er blevet overholdt for det ikke-lovbundne område som helhed. En gennemgang af det samlede tillægsbevillingsforslag viser, at spareplanen også er overholdt for de enkelte bevillingsposter, der berørtes af nedsættelserne.

Specielt om forsvarsministeriets budget skal jeg bemærke, at der af den samlede nedsættelse på 125 mill. kr. allerede på finansloven var foretaget en nedsættelse af rammebeløbene med i alt 52 mill. kr. for militære og civile anlægsarbejder, medens nedsættelsen af driftsbudgettet med 73 mill. kr. foreløbig blev foretaget med et samlet beløb på finansloven på § 22. Denne nedsættelse er nu på tillægs- bevillingsforslaget fordelt med 19 mill. kr. på hæren, 13 mill. kr. på søværnet, 35 mill. kr. på luftvåbnet og 3 mill. kr. på hjemmeværnet og fællesudgifter samt 3 mill. kr. på det civile driftsbudget.

Reserven til dækning af stigninger i priser, lønninger og pensioner m. v. i forhold til finanslovens budgetteringsniveau pr. april 1967 var på finanslovforslaget for 1968-69 ansat til 1.900 mill. kr. Heraf var ca. 400 mill. kr. afsat til dækning af prisstigninger på statens varekøb, herunder merudgifter som følge af overgang fra oms til moms. Ved ændringsforslag blev reservebeløbet forhøjet med 550 mill. kr. til dækning af udgifter som følge af, at pristallet for januar 1968 havde udløst 2 dyrtidsportioner i stedet for 1 dyrtidsportion som forudsat ved afsættelsen af de 1.900 mill. kr., samt til dækning af forventede prisstigninger på statens varekøb og andre merudgifter som følge af devalueringen i november 1967 og forhøjelsen af merværdiafgiften fra april 1968.

På tillægsbevillingsforslaget er merudgifter som følge af prisog lønstigninger på driftsbudgettet opgjort til ca. 2.025 mill. kr. og prisreguleringen af motorvejsanlægsudgifterne til ca. 60 mill. kr. Tilsammen ligger disse reguleringer således ca. 365 mill. kr. under den samlede afsatte reserve på 2.450 mill. kr. Forklaringen herpå er for et mindre beløbs vedkommende, at der ved reservens afsættelse også var taget hensyn til virkningen af devalueringen og af overgangen til moms og momsforhøjelsen for varekøb, der falder inden for anlægsbudgettet, hvor disse bevægelser ikke er opgjort særskilt og på tillægsbevillingsforslaget fremtræder som et reelt merforbrug. Men forklaringen er navnlig, at den i 1968 opnåede prisstabilisering har medført lavere prisstigninger på statens varekøb, end det ved reservens afsættelse kunne forudsættes. Det har også spillet en vis rolle for statens udgifter, at lønglidningen på arbejdsmarkedet i 1968 blev mere moderat, end det ved finanslovens tilblivelse kunne forudsættes.

Det øvrige forbrug af reserver på finansloven svarer nogenlunde til reservebeløbene. Det gælder merudgifter ved nye love, hvortil der var afsat et reservebeløb på 60 mill. kr.; og det gælder reserverne på i alt 135 mill. kr. til nye bevillingsforslag; heraf er der ved særlige aktstykker af finansudvalget tiltrådt merudgifter på ca. 110 mill. kr."

Ved 1. behandling henvistes tillægsbevillingslovforslaget uden forhandling til finansudvalget, i hvis betænkning om sagen det hedder:

„Finansudvalget har gennemgået lovforslaget og de deri opførte forslag om tillægsbevillinger og haft samråd med udenrigsministeren, ministeren for Grønland, ministeren for kulturelle anliggender, den fungerende indenrigsminister og undervisningsministeren.

Herudover har udvalget fra udenrigsministeren, ministeren for Grønland, ministeren for kulturelle anliggender, den fungerende indenrigsminister, landbrugsministeren, ministeren for offentlige arbejder, boligministeren og arbejdsministeren efter anmodning herom modtaget en række supplerende oplysninger vedrørende en del af de i lovforslaget opførte tillægsbevillingsforslag m. v.

Et flertal (det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget) indstiller herefter lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget), der ligeledes kan medvirke til lovforslagets vedtagelse, ønsker dog at tilkendegive, at socialdemokratiet ved lovforslagets 2. behandling vil stemme imod det under § 11. Landbrugsministeriet, konto 10.04.61. opførte ekstraordinære tilskud på 92 mill. kr. til landbrugets dispositionsfond og den hertil knyttede tekstanmærkning under nr. 9 til § 11. Herudover vil socialdemokratiet hverken stemme for eller imod det under § 30.I.A.2.14.2. Tilgang, nr. 5, foreslåede beløb på 14.325.000 kr. til erhvervelse af en kontorejendom i Birkerød til brug for kildeskattedirektoratet eller de under § 30.I.A.2.20.2. Tilgang, nr. 17 og 18, foreslåede beløb på henholdsvis 5.625.000 kr. og 637.500 kr. til erhvervelse af ejendommen Købmagergade 52, København K. og det deri værende cafeteria.

Et andet mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) udtaler, at hans parti kan medvirke til gennemførelse af lovforslaget med undtagelse af de deri opførte bevillingsforslag vedrørende et ekstraordinært tilskud til landbrugets dispositionsfond på 92 mill. kr., køb af en kontorejendom i Birkerød til brug for kildeskattedirektoratet samt de til militære formål opførte bevillinger, hvorfor man ved lovforslagets 2. behandling vil stemme imod § 11. Landbrugsministeriet (konto 10.04.61. Til dispositionsfonden) og § 22. Forsvarsministeriet (hovedkontiene 10, 11-15, 17, 20, 22-25, 27, 30, 40, 50, 60, 62 og 78-82), medens man hverken vil stemme for eller imod § 13. Indenrigsministeriet, § 27, Anlægsudgifter, eller § 30. Bevægelserne på statens formue- og kapitalkonti."

Under 2. behandling rejste Lysholt Hansen (S) spørgsmålet om en bevilling til et nyt EDB-anlæg til Risø under tillægsbevillingslovens § 20.6.15.59.3. Han fik svar af undervisningsministeren, den fungerende finansminister og arbejdsministeren. Derefter vedtoges lovforslagets paragraffer med eller uden afstemning, hvorefter forslaget overgik direkte til 3. behandling.

Under 3. behandling, der efter sædvane formede sig som en almindelig politisk debat, tog foruden de politiske ordførere følgende medlemmer ordet: Kai Moltke (u. p.), Kjær Rasmussen (VS), J.O. Krag (S), Gert Petersen (SF), Grünbaum (S), Peter Jørgensen (S), Kjeld Olesen (S), Albertsen (S), Ove Hansen (S). Af ministrene talte statsministeren, udenrigsministeren, den fungerende finansminister og økonomi- og markedsministeren.

Grünbaum (S) stillede under debatten følgende dagsordensforslag: „Idet folketinget pålægger regeringen at nedsætte den ved 2. behandling af udskrivningslovforslaget vedtagne udskrivning af statsindkomstskat for kildeskattens første år med i hvert fald de 520 mill. kr., som finansministeren ville forhandle om, fortsætter tinget behandlingen af tillægsbevillingslovforslaget."

Dette forslag blev afvist af regeringen og regeringspartierne, men fik støtte af SF, VS og SA. Haunstrup Clemmensen (KF) fandt det en højst usædvanlig statsretlig fremgangsmåde at pålægge regeringen at ændre noget, folketinget havde vedtaget ved 2. behandling.

Aksel Larsen (SF) fremsatte følgende dagsordensforslag under forudsætning af, at det af Grünbaum fremsatte blev forkastet

„Idet folketinget udtaler, at det ikke har tillid til regeringen, går tinget over til næste sag på dagsordenen."

Dette forslag fik støtte af S, VS og SA.

Efter at begge de fremsatte dagsordensforslag var blevet forkastet med 94 stemmer mod 71 blev lovforslaget vedtaget med 162 stemmer mod 3 (VS og Kai Moltke).