L 182 Lov om ændring af lov om invalidepension m. v.

(Om forhøjelse af ydelser og om ydelse af børnetillæg).

Af: Socialminister Nathalie Lind (V)
Samling: 1968-69
Status: Stadfæstet
Lov nr. 401 af 11-12-1968
Lovforslaget fremsattes og behandledes sammen med forslag til lov om ændring af lov om folkepension. (Forhøjelse af grundbeløb m. v.), forslag til lov om ændring af lov om pension og hjælp til enker m. fl. (Forhøjelse af grundbeløb) samt forslag til lov om ændring af lov om omsorg for invalidepensionister og folkepensionister. (Forhøjelse af beløb til personlige fornødenheder).

Ved loven er gennemført en forhøjelse af invalidepensionens grundbeløb, invaliditetsbeløbet, erhvervsudygtighedsbeløbet, bistands- og plejetillæggene samt invaliditetsydelsen. De nævnte ydelser m. v. er i henhold til lovgivningen fastsat i et bestemt forhold til folkepensionens grundbeløb, og forhøjelserne må derfor ses som en konsekvens af forhøjelsen af det nævnte grundbeløb, hvorom der henvises til det ovenfor på side 491 anførte. Ved loven er endvidere gennemført ændringer af reglerne om pensionisternes adgang til at få børnetilskud udbetalt svarende til de på nævnte sted refererede.

For så vidt angår baggrunden for lovforslaget i øvrigt samt dets behandling henvises ligeledes til.det om forhøjelsen af folkepensionens grundbeløb anførte.

Lovforslaget blev enstemmigt vedtaget ved 3. behandling.
Partiernes ordførere
Niels Mørk (S), Clara Munck (KF), Evan Jensen (V), Aage Valbak (RV), Chr. Madsen (SF) og Svend Erik Kjær Rasmussen (VS)