Loven stadfæstet 11-12-1968. Lovt. B. nr. 26.

Som anført i årbogen 1967-68, side 336 f, indeholdt normeringsloven for 1968-69 kun bestemmelser om tildeling af lønnings- og pensionsanciennitet til enkelte tjenestemænd og andre bestemmelser vedrørende enkelte tjenestemænd. Årsagen til, at loven ikke tillige omfattede oprettelse af nye tjenestemandsstillinger og bestemmelser om oprykning eller nedrykning af bestående tjenestemandsstillinger, var, at forslag herom agtedes indarbejdet i det udkast til normering og klassificering af samtlige tjenestemandsstillinger i et nyt tjenestemandssystem, der forberedtes under tjenestemands- kommissionen af 1965.

Da det imidlertid ikke viste sig muligt at gennemføre en samlet tjenestemandsreform i folketingssamlingen 1967-68, foretog lønnings- og pensionsministeriet en gennemgang af styrelsernes forslag om oprettelse af nye stillinger og om opeller nedrykning af bestående stillinger. Denne gennemgang tog sigte på en vurdering af, i hvilket omfang fremsatte forslag kunne gennemføres inden for den gældende lovgivnings rammer.

Samtlige forslag, der optoges i loven, var på forhånd godkendt af lønningsrådet.

Ud over bestemmelser vedrørende enkelte stillinger eller enkelte tjenestemænd indeholder loven bestemmelser, der muliggør, at tjenestemænd, der med lønningsrådets godkendelse har fungeret i unormerede stillinger, opnår samme retsstilling, som hvis almindelig normeringsbehandling var sket pr. 1. april 1967 og 1. april 1968.

I bemærkningerne til lovforslaget var oplyst, at de med lovforslaget forbundne udgifter for finansåret 1968-69 var beregnet til ca. 19 mill. kr., hvoraf ca. 14 mill. kr. medgik til oprettelse af nye stillinger og restbeløbet til forbedret placering af bestående stillinger. På længere sigt er den årlige udgift beregnet til ca. 46 mill. kr., hvoraf ca. 33 mill. kr. medgår til de nye stillinger og restbeløbet til de forbedrede placeringer.

Ved fremsættelsen af lovforslaget udtalte lønnings- og pensionsministeren bl. a.:

„Ved vurderingen af de beregnede udgifter må det erindres, at der ikke har fundet ordinær normeringslovbehandling sted siden finansåret 1966-67. De foreliggende forslag omfatter således en 2-årig periode. Af udgifterne falder den væsentligste del på nye stillinger, og det kan i denne forbindelse nævnes, at der ved politiet foreslås oprettet i alt 450 nye tjenestemandsstillinger. En del heraf medgår imidlertid til fastansættelse af tidligere godkendte aspiranter, og det forøgede stillingsantal har i øvrigt til formål at muliggøre en jævn tilgang til politikorpset under hensyntagen til politiskolens kapacitet. Af de resterende nye stillinger er hovedparten tiltænkt forskellige grene af den højere uddannelse.

De foreslåede oprykninger af bestående stillinger er fordelt på en række statsstyrelser, men særlig kan fremhæves toldvæsenet, som gennemgår en omfattende strukturændring i forbindelse med administrationen af forbrugsbeskatningen, herunder merværdiafgiften. Denne ændring finder sted uden varig udvidelse af personalestyrken, men en forøgelse af kravene til de enkelte personalegrupper danner grundlag for et betydeligt antal oprykninger."

Ved 1. behandling gav samtlige ordførere tilsagn om at ville medvirke til lovforslagets gennemførelse, selv om flere af dem havde indvendinger af principiel karakter. Dette gjaldt således Ivar Nørgaard (S), der betegnede lovforslaget som det første stykke vraggods fra det store tjenestemandsforlis, og det var derfor med blandede følelser, han deltog i redningsaktionen.

I overensstemmelse med hidtidig praksis henvistes lovforslaget til lønningsudvalget, der indstillede forslaget til vedtagelse med en enkelt redaktionel ændring. Et mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) tilkendegav dog ikke at ville medvirke til gennemførelsen af de i forslaget optagne bestemmelser vedrørende forsvaret og civilforsvaret.

I sin betænkning gav udvalget i øvrigt udtryk for flere principielle synspunkter, hvoraf fremhæves følgende:

I anledning af, at der ved lovforslaget søges oprettet et antal nye stillinger, har udvalget med lønnings- og pensionsministeren drøftet spørgsmålet om, hvorvidt der med henblik på at gøre gennemførelsen af administrative omlægninger i forbindelse med rationaliseringsforanstaltninger mere smidig vil være mulighed for på nuværende tidspunkt generelt eller individuelt at bestemme, at de personer, der ansættes i de nyoprettede stillinger, skal være pligtige at tåle en udvidelse af de ansættelsesområder, der efter praksis ellers ville være gældende for dem. I tilslutning hertil har udvalget endvidere med finansministeren og forsvarsministeren drøftet, hvorvidt oprettelsen af de ved lovforslaget søgte nye stillinger under henholdsvis toldvæsenet og forsvaret vil foregribe noget med hensyn til gennemførelsen af rationaliseringsforanstaltninger inden for arbejdsområder henhørende under henholdsvis finansministeriet (ved koordinering eller sammenlægning af kontrolarbejdet med indkomstbeskatningen og merværdiafgiften) og forsvarsministeriet (ved eventuel oprettelse af et fællesværn eller et enhedsværn) ...

Udvalget har ikke ment på nuværende tidspunkt at burde stille forslag om, at der gennemføres nye bestemmelser, der tilsigter en udvidelse af ansættelsesområderne for tjenestemændene eller grupper af disse. Udvalget forudsætter herved, at de enkelte ministerier og styrelser inden for den gældende lovgivnings rammer i tilfælde af nybesættelse af tjenestemandsstillinger inden for områder, hvor ændringer i den administrative opbygning er besluttet eller planlagt, søger gennemførelsen af sådanne ændringer smidiggjort derved, at der — under iagttagelse af de gældende forhandlingsretsregler — i stillingsopslagene og de for de pågældende tjenestemænd udfærdigede ansættelsesbreve tages et konkret forbehold om udvidelse af ansættelsesområdet. Udvalget skal endvidere henstille, at det tages op til overvejelse ved førstkommende revision af forsvarets personellov at søge ændret de regler, der for visse personelgrupper begrænser adgangen til at overføre mellem værn og myndigheder.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 149 stemmer.

165. Normeringslov for finansåret 1969-70. (Minister for statens lønnings- og pensionsvæsen Hastrup). [A. sp. 2337. a. sp. 337].

Skriftlig fremsættelse 11/1, (F. sp. 2375). 1. beh. 22/1 (F. sp.

2973). Partiernes ordførere: Ivar Nørgaard, Adam Møller,

Enggaard, Bilgrav-Nielsen, Morten Lange og Kjær Rasmussen.

Henvist til lønningsudvalget. Betænkning (B. sp. 961) afgivet

21/3. 2. beh. 25/3 (F. sp. 5142). 3. beh. 27/3 (F. sp. 5304). Loven stadfæstet 29. marts 1969. (Lovt. B. nr. 6).

Ved indkaldelsen af bidrag til normeringslovf or slaget havde ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsen meddelt de forskellige administrationsgrene, at der for så vidt

angik bidrag til § 1 måtte følges de ved tidligere normerings- behandlinger fulgte retningslinjer under anvendelse af de i lønnings- og pensionslovens § 84 indeholdte lønningsklasser.. Såfremt der på grundlag af arbejdet i tjenestemandskommis- sionen af 1965 kunne forelægges forslag til et nyt løn- og klassificeringssystem for statstjenestemændene til vedtagelse inden 1. april 1969, ville lønnings- og pensionsministeriet drage omsorg for, at normeringslovforslagene indarbejdedes deri.

Da man på daværende tidspunkt ikke kunne overse, hvornår forslag til et nyt løn- og klassificeringssystem for statstjenestemændene ville foreligge, havde man anset det for rigtigst at forelægge et normeringslovforslag efter de hidtil gælr dende retningslinjer med henblik på, at de i forslagets § 1 indeholdte bestemmelser kunne indarbejdes i den samlede reform.

De af ministerierne indsendte bidrag til normeringsbehand- lingen havde indeholdt i alt ca. 850 forslag om nye stillinger og oprykning af bestående stillinger. Efter en stedfunden gennemgang var imidlertid kun medtaget 434 forslag i lovforslaget. Hertil kom, at hovedparten af de medtagne forslag ikke ville medføre nogen forøgelse af det samlede antal tjenestemandsstillinger, idet et tilsvarende antal stillinger i bundklasserne samtidigt ville blive nedlagt. For samtlige ministerier under ét ville forøgelsen af antallet af tjenestemandsstillinger kun andrage 46 stillinger.

Ved fremsættelsen af lovforslaget oplyste lønnings- og pensions- ministeren, at de fra styrelserne indkomne forslag ligesom i tidligere

år havde været forelagt lønningsrådet, og at lovforslaget var i overensstemmelse med rådets udtalelser. Der havde i lønningsrådet været enstemmighed med hensyn til næsten alle udtalelser, men socialdemokratiets repræsentanter havde dog ikke kunnet tilslutte sig et enkelt punkt. Det drejede sig om et forslag om slettelse af en bestemmelse om nedlæggelse af en kontorchefstilling i landbrugsministeriets departement ved ledighed.

Lovforslaget fremsattes og behandledes i folketinget sammen med den nedenfor omtalte sag, lov om ændring af lov om lønninger op pensioner m. v. til statens tjenestemænd.

Ved 1. behandlingen kunne samtlige ordførere give tilslutning til lovforslagets gennemførelse. Oppositionspartiernes ordførere havde dog en del kritiske bemærkninger til forslaget. Dette gjaldt således

Ivar Nørgaard (S), som fandt, at forslaget var udtryk for, at regeringen ikke havde tilstrækkeligt klare hensigter med hensyn til den kommende tjenestemandsreform. Han redegjorde endvidere for, hvorfor hans parti i lønningsrådet var gået mod at slette bestemmelsen om nedlæggelse af en kontorchefstilling i landbrugsministeriet. Når regeringspartierne nu ønskede en sådan bestemmelse vedtaget, var dette efter hans opfattelse udtryk for, at regeringen ikke havde den store interesse i at rationalisere statsadministrationen, som man tidligere som opposition havde påberåbt sig.

Lovforslaget henvistes som sædvanligt til behandling i folketingets lønningsudvalg, der i sin betænkning bl. a. udtalte:

,,Ved forelæggelsen af lovforslaget oplyste lønnings- og pensions- ministeren, at lovforslaget ville medføre en nettoforøgelse af antallet af tjenestemandsstillinger med 46, og at merudgiften til oprettelse af nye stillinger ville andrage ca. 8 mill. kr. i finansåret 1969-70, idet det herved var taget i betragtning, at der til en del af de bestående stillinger, som efter lovforslaget var forudsat nedlagt, ikke var foreslået bevilget beløb til lønninger i nævnte finansår. Udvalget har til nærmere belysning heraf spurgt lønnings- og pensionsministeren om, hvor stor den reelle forøgelse af antallet af tjenestemandsstillinger ifølge lovforslaget er. Ministeren har i denne anledning oplyst, at der som anført i bemærkningerne til lovforslagets løbe-numre 515-542 ved lovforslaget nedlægges 89 stillinger under forsvaret alene som følge af en ændret normeringspraksis, idet der hidtil har været normeret et større antal stillinger, end der faktisk har været besat, samt at der herudover må regnes med, at et antal stillinger, som fordres nedlagt på finansloven, er ubesatte, hvorfor der ikke har været budgetteret med lønudgifter til disse stillinger, således at der ikke har kunnet fradrages besparelser ved opgørelsen af merudgiften til nye stillinger. Den faktiske stigning i antallet af tjenestemandsstillinger ifølge lovforslaget udgør herefter omkring 200, der forden overvejende dels vedkommende falder på undervisningsområdet, hospitaler og politiet. Udvalget finder efter det således oplyste ikke anledning til yderligere bemærkninger.

Med landbrugsministeren har udvalget drøftet det i lovforslaget under løbe-numrene 23 og 68 optagne forslag om ophævelse af bestemmelsen om nedlæggelse ved første indtrædende ledighed af en- stilling som kontorchef i landbrugsministeriet. Endvidere har lønnings- og pensionsministeren efter udvalgets anmodning dels afgivet en skriftlig redegørelse vedrørende baggrunden for dette forslag, dels fremsendt en fra administrationsrådet indhentet udtalelse om, hvorvidt der efter rådets opfattelse må antages at være arbejdsmæssigt grundlag for, at antallet af kontorchefer i landbrugsministeriet varigt fastsættes til 6.

På baggrund af de modtagne oplysninger, herunder at der efter landbrugsministerens opfattelse fortsat vil være behov for 6 kontor-

chefer i landbrugsministeriet, og at administrationsrådet ikke har ment på det foreliggende grundlag at kunne vurdere behovet, har udvalgets flertal (det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget) ikke ment at burde udtale sig imod, at landbrugsministeriet fortsat normeres med 6 faste kontorchefstillinger, således at den stilling, der nylig er blevet ledig, opretholdes. Flertallet vil dog finde det rigtigt, at bestemmelsen om nedlæggelse af en kontorchefstilling ved første indtrædende ledighed ligeledes opretholdes, således at spørgsmålet om antallet af kontorchefer i landbrugsministeriet på ny kan optages til overvejelse på et senere tidspunkt. Flertallet stiller derfor nedenstående ændringsforslag nr. 2 og 4 i overensstemmelse hermed. Man forudsætter herved, at de igangværende rationaliseringsundersøgelser vedrørende arbejdsområder under landbrugsministeriet fortsættes og fremskyndes mest muligt. Da landbrugsministeren over for udvalget har erklæret, at han vil være sindet at søge den ledigblevne stilling i landbrugsministeriet besat med en kontorchef i statens jordlovs- udvalg, hvorved antallet af jordlovsudvalgets kontorer i København vil kunne nedsættes til 3, hvilket vil være i overensstemmelse med en af administrationsrådet tidligere afgivet indstilling, stiller flertallet endvidere nedenstående ændringsforslag nr. 6 om, at der ved første indtrædende ledighed nedlægges en kontorchefstilling i jord- lovsudvalget. "

Heroverfor udtalte et mindretal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget), at man ikke havde kunnet tilslutte sig, at den ledigblevne kontorchefstilling i landbrugsministeriet opretholdes som en fast normeret stilling, heller ikke med den af flertallet foreslåede tilføjelse om nedlæggelse af en stilling ved ledighed. Når administrationsrådet ikke på det foreliggende havde ment at kunne vurdere, om der permanent burde være normeret 6 kontorchefer i landbrugsministeriets departement, var det mindretallets opfattelse, at der med bistand af administrationsrådet burde foretages en rationaliseringsundersøgelse af departementet og dettes administrative opbygning, inden man tog stilling til, hvorvidt den kontorchefstilling, der i overensstemmelse med lovens bestemmelse herom var bortfaldet ved ledighed, på ny skulle normeres som en fast stilling. Mindretallet fandt intet at indvende imod, at antallet af kontorer i landbrugsministeriet indtil videre uændret forblev 6, men dette nødvendiggjorde ikke normeringen af 6 kontorchef stillinger, idet man, indtil resultatet af den nævnte undersøgelse forelå, kunne overdrage ledelsen af et af kontorerne til en kontorchef, der kunne udlånes fra statens jordlovsudvalg, hvor der efter det oplyste var en overtallig kontorchef. Mindretallet stillede derfor ændringsforslag om, at antallet af kontorchefer i landbrugsministeriet skulle nedsættes med 1 til 5, og henstillede samtidig, at landbrugsministeren foranledigede iværksat en rationaliseringsundersøgelse af landbrugsministeriets departement som foran nævnt.

Endelig oplyste socialistisk folkepartis medlem af udvalget, at han ikke kunne medvirke til gennemførelsen af de i forslaget optagne bestemmelser vedrørende henholdsvis forsvaret og civilforsvaret.

Efter at de af flertallet foreslåede ændringer var vedtaget og de af mindretallet foreslåede ændringer var forkastet ved 2. behandling, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling enstemmigt med 156 stemmer; 2 medlemmer tilkendegav dog, at de hverken stemte for eller imod.