L 161 Lov om ændring af lov om udlån til yngre landmænd.

Af: Landbrugsminister Peter Larsen (V)
Samling: 1968-69
Status: Stadfæstet
Lov nr. 282 af 18-06-1969
Ved loven foretages følgende ændringer i lov nr. 259 af 9. juni 1967 om udlån til yngre landmænd som ændret ved lov nr. 232 af 6. juni 1968:

Der åbnes mulighed for, at landbrugsministeren kan dispensere fra bestemmelsen om, at lån kun kan ydes landmænd, der "første gang erhverver en landbrugseiendom", da det har vist sig, at denne absolutte regel i visse tilfælde har ført til mindre rimelige resultater, idet man ikke har kunnet se bort fra tidligere ejendomserhvervelser, der ikke er foretaget med henblilc på etablering som selvstændig landmand.

Ved en ændret formulering af lovens § 3 bestemmes det, at værdien af bygningsforbedringer og arealforbedringer ved jordkøb og grundforbedring, der er sket mellem købet af ejendommen og låneansøgningens indgivelse, nu kan indgå i den handelsværdi, på grundlag af hvilken kursudligningslån beregnes.

Tilskudsbestemmelserne i §§ 7, 7 a og 7 b har nu følgende ordlyd:

„§ 7. Landbrugsministeren kan yde et tilskud på 1 y2 pct. af ejendommens handelsværdi, jfr. § 3, stk. 2, til landmænd, der har erhvervet en landbrugsejendom efter 31. marts 1969, og som opfylder betingelserne i § 1.

Stk. 2. Ansøgning om tilskud skal indgives inden 1 år efter ejendommens overtagelse.

§ 7 a. Landbrugsministeren kan endvidere yde tilskud for finansåret 1969-70 og senere finansår, jfr. § 7 b, stk. 2 og 3, til landmænd, der

1) første gang har overtaget en landbrugsejendom i den 5 års periode, der udløber 31. december i det finansår, for hvilket tilskuddet ydes,

2) var under 40 år ved denne ejendoms overtagelse,

3) stadig ejer og driver en landbrugsejendom og har landbrug som hovederhverv og

4) ikke for det samme finansår opnår tilskud efter § 7.

Stk. 2. Ansøgning om tilskud skal indgives inden 1. februar i det finansår, for hvilket tilskuddet søges.

§ 7 b. Tilskud efter § 7 a for finansåret 1969-70 beregnes i forhold til den skattemæssige værdi ved ans0gerens formueansættelse for skatteåret 1969-70 af hans nuværende landbrugsejendom med besætning, bortset fra pelsdyr. Er ejendommen erhvervet efter det tidspunkt, der danner grundlag for nævnte formueansættelse, beregnes tilskuddet i forhold til den for ejendommen på overtagelsestidspunktet senest forud for 14. almindelige vurdering ansatte ejendomsværdi med tillæg af værdien af besætningen — bortset fra pelsdyr — på samme tidspunkt, ansat efter de ved skatteligningen for skatteåret 1969-70 fastsatte normalpriser. Tilskuddet kan dog højst beregnes i forhold til 600.000 kr. Ejendommens grundværdi kan ved beregningen af tilskuddet kun medregnes i det omfang, den efter § 6 i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme kan være genstand for beskatning med nedsat grundskyldpromille.

Stk. 2. Tilskuddet for finansåret 1969-70 udgør for landmænd, der første gang har overtaget en landbrugsejendom i kalenderårene 1965, 1966, 1967, 1968 og 1969, 0,75 pct. af den efter stk. 1 beregnede værdi.

Stk. 3. For de følgende finansår fastsætter landbrugsministeren efter forhandling med De samvirkende danske Landboforeninger og De samvirkende danske Husmandsforeninger de nærmere regler for beregning af tilskud efter § 7 a."

Det bemærkes herved, at driftstilskuddet til unge landmænd, der har overtaget deres landbrugsejendom inden for de sidste 5 år, og som efter lovforslaget skønsmæssigt androg 7 mill. kr., under forslagets behandling i folketinget forhøjedes med godt 3 mill. kr., idet landbrugsministeren efter de i udvalget stedfundne forhandlinger stillede forslag om en forhøjelse af satserne på 50 pct. i de første 4 år for at skabe bedre balance mellem landmænd, der i de senere år har købt ejendom, og de noget ældre landmænd.

Forslag om revision af loven skal forelægges folketinget i folketingsåret 1969-70.

Lovforslaget fik i folketinget en velvillig modtagelse. Socialdemokratiet ville dog undlade at stemme under hensyn til, at de i forslaget indeholdte beløb var indregnet i den samlede støtte til landbruget, som socialdemokratiet ikke kunne tage noget medansvar for. Socialistisk folkeparti ville efter omstændighederne støtte forslaget omend med alvorlige betænkeligheder på baggrund af regeringens samlede landbrugspolitik.

Udvalgsarbejdet resulterede i et enkelt ændringsforslag, der er omtalt foran, og ved 3. behandling vedtoges lovforslaget herefter med 101 stemmer mod 2 (VS); 54 medlemmer (S) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
Chr. Thomsen (S), Jens Chr. Christensen (V), Asger Jørgensen (RV), Bernhard Baunsgaard (RV), Holger Vivike (SF) og Morten Lange (SF)