Ved loven bestemmes det, at hartkornsangivelserne i de offentlige ejendomsregistre bortfalder på tidspunkter, der fastsættes af landbrugsministeren for de enkelte retskredse. Tidspunkterne bekendtgøres i Statstidende (§1).

I stedet for hartkornet indføres arealangivelserne Ira landbrugsministeriets matrikel i tingbøgerne.

Ved matrikelnumre, der er anført med skovskyldshartkorn, skal der i tingbøgerne foretages notering om, at de er undergivet fredskovspligt (§ 2).

I henhold til lovens § 3 bortfalder matrikelskylden i

Sønderjylland ved lovens ikrafttræden den 1. april 1969.

I § 4 bestemmes det, at der i adkomstdokumenter som identi- fikationsmiddel skal anføres arealstørrelse for hvert enkelt matrikelnummer, og at dommeren i tilfælde af, at dokumentet mangler angivelse af arealstørrelse, eller at størrelsen ikke stemmer med tingbogens angivelse, skal give dokumentet rets- anmærkning derom.

Fra lovforslagets bemærkninger skal følgende anføres:

,,Ved skattereformen af 1903 bestemtes det, at hartkornet ikke længere skulle danne grundlag for påligningen af ejendomsskatter, og hartkornets betydning for ejendomsbeskatningen ophørte helt i 1926. I Sønderjylland har den særlige matrikelskyld (Reinertrag) ikke siden genforeningen været benyttet som grundlag for beskatning.

Selv om hartkornsansættelserne således har mistet deres betydning for ejendomsbeskatningen, har de stadig i et vist omfang været benyttet ved vurdering og belåning af landbrugsejendomme, og de har indtil for få år siden været anvendt ved statistiske opgørelser over bevægelser i landbrugsejendommes værdi. Indtil bestemmelserne om hovedparcelstørrelser i den tidligere landbrugslov (lovbekendtgørelse nr. 259 af 8. august 1958) bortfaldt i juni 1962, anvendtes hartkornsansættelserne direkte ved administrationen af disse bestemmelser.

Hartkornet registreres foruden i matriklen også i tingbøgerne og i oppebørselsmyndighedernes registre, og hartkornsansættelsernes væsentligste betydning i dag er, at de tjener som identifikations- middel ved omsætning m. v. af faste ejendomme og derved bl. a. mindsker risikoen for fejl i skøder og andre dokumenter, jfr. herved bestemmelserne i § 11 i udstykningsloven (lovbekendtgørelse nr. 119 af 10. april 1967) og § 15 i tinglysningsloven (lov nr. 111 af 31. marts 1926).

I henhold til lov nr. 176 af 7. juni 1958 er hartkornet, henholdsvis matrikelskylden, bortfaldet for ejendomme i købstæderne og i flækkerne i Sønderjylland (folketingstidende 1957-58, sp. 2944, 3251, 4846, 5063, A. 1409, B. 1193 og C. 885), og ved kgl. anordning nr. 24 af 8. februar 1961 og kgl. anordning nr. 263 af 21. juni 1966, der begge er udstedt i henhold til nævnte lovs § 6, er hartkornsansættelserne afskaffet for ejendomme i en række kommuner med bymæssig bebyggelse. Ved hartkornets bortfald i de nævnte områder blev matriklens arealangivelser i henhold til lovens § 3 indført i tingbøgerne og oppebørselsmyndighedernes registre. I Københavns og Frederiksberg kommuner findes ikke hartkorn, men ejendommenes arealer er indført i tingbøgerne ...

Afskaffelse af hartkornet i resten af landet vil således betyde en væsentlig arbejdslettelse for de offentlige myndigheder; men også for andre, der beskæftiger sig med omsætning m. v. af faste ejendomme, vil reformen betyde en forenkling i det daglige arbejde. Foruden de fordele, der direkte opnås ved hartkornsregistreringens ophør, vil matrikelmyndighederne opnå en forenkling ved, at man kan ophøre med at anføre boniteringstakster på nye matrikelkort.

For matrikeldirektoratets vedkommende kan de arbejdsmæssige besparelser ved hartkornets bortfald anslås at svare til ca. ½ mill. kr.
årligt. "

Lovforslaget fik i folketinget tilslutning fra samtlige partiers ordførere. Det gennemførtes uden udvalgsbehandling og vedtoges enstemmigt ved 3. behandling med 126 stemmer.