Loven afløste fra den 1. juli 1969 lov nr. 256 af 9. juni 1967 om afsætning af danske landbrugsvarer m. m. (årbog, 1966-67, side 226 ff.) og viderefører den lovgivning, der blev indledt i 1958 med henblik på at fremme afsætningen af danske landbrugsvarer, og som indeholder grundlaget for landbrugets støtteordninger samt de bestående hjemmemarkedsordninger og rapsordningen.

Den kontante støtte til landbruget er forhøjet dels med 105 mill. kr. som kompensation for landbrugets direkte merudgifter til løn i henhold til de fornyede overenskomster på landbrugsområdet samt til dækning for visse andre omkostningsstigninger, dels med 177 mill. Jer. i devalueringserstatning, som man i begyndelsen af 1968 beregnede, at landbruget havde krav på. Den kontante støtte efter loven vil herefter i alt udgøre 800 mill. kr. årlig.

De gældende hjemmemarkedsordninger videreføres, men for at opnå bedre afbalancering af hjemmemarkedspriserne er der med virkning fra 1. januar 1970 foretaget en forhøjelse af prisen for okse- og kalvekød med 36 øre pr. kg og en nedsættelse af priserne for fjerkrækød og æg med henholdsvis 1 kr. 20 øre pr. kg fjerkræ i opskåret (grydeklar) stand og 20 øre pr. kg æg.

Det årlige tilskud til mælkeproduktionen er forhøjet med 50 mill. kr. svarende til den devalueringserstatning, der hidtil er ydet til smørproduktionen og fordelt til mælkeproducenterne gennem afregningstallet for smør.

Det af statskassen i finansåret 1968-69 ydede beløb på 200 mill. kr. til dispositionsfonden er forhøjet med de 105 mill. kr., hvormed den generelle landbrugsstøtte er forhøjet. Endvidere er tilskuddet til dispositionsfonden forhøjet med et beløb på 127 mill. kr. svarende til den hidtil på årsbasis ydede devalueringserstatning til svineproduktionen. Sidstnævnte beløb skal udbetales løbende direkte til svineproducenterne.

Det er ved tilføjelse i lovteksten tydeliggjort, at anvendelsen af dispositionsfondens midler foruden til iværksættelse af foranstaltninger til fremme af afsætningen af danske landbrugsprodukter også skal tilstræbe en hensigtsmæssig produktions- tilpasning.

Endelig skal det nævnes, at tilskudsbeløbet til avl af dansk rapsfrø er begrænset til et maksimum på 35 øre pr. kg for frø af standardkvalitet, således at eventuelt restbeløb tilføres dispositionsfonden.

Loven skal optages til revision allerede i folketingsåret 1969-70. Baggrunden herfor er regeringens erklærede hensigt om at lade en gruppe eksperter repræsenterende henholdsvis landbruget og regeringen undersøge landbrugets forhold og inden udgangen af 1969 fremsætte forslag til en mere langsigtet landbrugspolitik.

Lovforslaget blev i folketinget behandlet sammen med de neden for omtalte forslag til lov om en hornordning, forslag til lov om ændring af lov om handel med foderstoffer samt forslag til lov om afsætning af frisk danslc frugt og danske gartneriprodulcter.

Under behandlingen i folketinget udgjorde landbrugets vanskelige økonomiske situation baggrunden for mange af de mere politiske udtalelser, partiernes ordførere fremkom med. Der må herom nærmere henvises til folketingets forhandlinger side 7245 ff og side
8147 ff. (2. beh.). Sammenfattende skal her anføres, at regeringspartiernes ordførere Niels Ravn (KF), Niels Eriksen (V) og Svend
Haugaard (RV) alle kunne anbefale nærværende lovforslag til vedtagelse. Chr. Thomsen (S), kunne ikke medvirke til lovforslagets vedtagelse under hensyn til at beløbsrammen alene var fastsat på grundlag af et forlig mellem de tre regeringspartier uden landbrugets deltagelse, og man fra oppositionens side ikke havde mulighed for at vurdere beløbets størrelse, da man ikke kendte beregningsgrundlaget. Morten Lange (SF) og Kjær Rasmussen (VS) kritiserede begge skarpt den førte landbrugspolitik og ville stemme imod lovforslaget. Uden for ordførernes rækker talte Anders Andersen (V), der indgående redegjorde for landbrugets vanskeligheder og på landbrugets vegne udtrykte skuffelse over, at der ikke var opnået enighed mellem regeringen og landbruget om beløbsrammen. Om den langsigtede landbrugspolitik sagde han bl. a., at den må have følgende 3 hovedformål 1) en fortsættelse af strukturudviklingen, 2) en styrkelse af de effektive producenter inden for landbruget og 3) tilvejebringelse af en rimelig indkomstevne for disse producenter. I sin svartale til ordførerne udtalte landbrugsministeren bl. a. følgende om nedsættelsen af det sagkyndige udvalg: „Jeg kan oplyse, at jeg har bedt direktør Krogstrup fra Dansk Landbrugs Realkreditfond om at være formand . Jeg tillægger det overordentlig stor værdi, at man nu prøver på for første gang at tage fat på en samlet løsning, og jeg tillægger det overordentlig stor værdi, at det sker, samtidig med at landbokommissionen kommer med udspil vedrørende strukturlovene og vedrørende finansieringen, og at man også i denne sammenhæng har spørgsmålet om de unge med inde i billedet.

Udgangen af dette skulle gerne blive det, man efterlyser fra alle sider: en langsigtet landbrugspolitik. Jeg skal ikke spå om mulighederne for at skabe noget sådant. Det bliver ikke nogen let opgave. Vi kender de vanskelige afsætningsvilkår, de stærkt svingende vilkår og de påvirkninger udefra, som spiller en afgørende rolle. Jeg kan blot henvise til, at vi i dag har mangler, hvor vi for et halvt år siden havde overflod. Men uanset den vanskelige opgave er det en meget vigtig opgave at få taget fat på disse ting og bl. a. få fjernet den usikkerhed, som råder i mange landbohjem i øjeblikket ..."

Lovforslaget henvistes til behandling i et udvalg, i hvis betænkning det bl. a. anføres, at landbrugsministeren over for udvalget har bekræftet, at det er hensigten at den anpart i devalueringserstatnin- gen til svineproduktionen, der hidtil er tilgået kødkonservesindustrien, fremtidig udredes af dispositionsfondens midler.

Ved 3. behandling oplyste Anders Andersen, at han sammen med Søren Jensen, Arne Christiansen og Niels Jørgen Nielsen (alle V) ville undlade at stemme for nærværende lovforslag ud fra den betragtning, „at både forløbet af landbrugsforhandlingerne og slutresultatet ikke har været tilfredsstillende". Lovforslaget blev herefter vedtaget uændret med 89 stemmer mod 10 (SF og VS); 49 medlemmer (S samt ovennævnte medlemmer af venstre) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.