L 142 Lov om ændring af lov om kirkers brug, sognebåndsløsning m.m.

Af: Kirkeminister Arne Fog Pedersen ()
Samling: 1968-69
Status: Stadfæstet
Lov nr. 47 af 20-02-1969
Ved loven, der træder i kraft den 1. januar 1970, ophæves § 6, stk. 3, sidste pkt., i lov om kirkers brug, sognebåndsløsning m. m., jfr. lovbekendtgørelse nr. 151 af 30. maj 1961. Efter den anførte bestemmelse kan beløb, der af en valgmenighed udredes for brug af en sognekirke, ikke medregnes af valgmenighedens medlemmer ved benyttelsen af den i præstelønningslovens § 76, stk. 5, hjemlede ret til i de dem pålignede kirkelige afgifter at fradrage bidrag til valgmenigheden.

Loven er en konsekvens af den samtidig vedtagne ændring af præstelønningslovens § 76, hvorved medlemmer af valgmenigheder undtages fra ligning og opkrævning af kirkelige afgifter. Om baggrunden for lovforslagets fremsættelse i øvrigt og om dets behandling i folketinget henvises til omtalen på side 385.

Lovforslaget vedtoges enstemmigt ved 3. behandling med 123 stemmer.
Partiernes ordførere
Orla Møller (S), O. Vestergaard Poulsen (KF), Evan Jensen (V), Ole Samuelsen (RV) og Morten Lange (SF)