Loven går ud på en 2-årig forlængelse af den ved lov nr. 65 af 9. marts 1959 om erhvervsskattens afløsning i visse kommuner m. v., som ændret senest ved lov nr. 59 af 15. marts 1967, gennemførte afløsningsordning for erhvervsskatten i 9 byområder og fiksering af de økonomiske udligningstilsvar, der betales af Frederiksberg og Gentofte til Københavns kommune. De to ordninger, der siden 1959 er blevet forlænget fire gange, senest i 1967, har begge karakter af en erstatning til centralkommunen i forbindelse med ophævelse af kommunal erhvervsbeskatning af omegnskommunernes skatteydere. Erhvervsbeskatningen faldt bort i de 9 byområder i 1959, men var allerede i 1937 bortfaldet mellem København på den ene side og Frederiksberg og Gentofte på den anden. De i forbindelse med erhvervsskattens ophævelse i visse byområder i 1959 fastsatte tilsvar udgør årligt i alt godt 20 mill. kr., hvoraf ca. 15 mill. kr. betales København af dennes omegnskommuner.

Som følge af den stedfundne almindelige forøgelse af den kommunale personbeskatning har der fundet en ikke uvæsentlig formindskelse af tilsvarsbeløbenes betydning sted. Medens afløsningstilsvarene i skatteåret 1959-60 således betød en belastning for de betalende omegnskommuner svarende til gennemsnitlig ca. 7 pct. af deres udskrivning af opholdskommuneskat, udgør tilsvarsbeløbet for indeværende skatteår kun gennemsnitlig ca. 1, 7 pct. af omegnskommunernes udskrivning af opholdskommuneskat. De i 1959 fikserede udligningstilsvar, der årligt svares til Københavns kommune, udgør ca. 16,5 mill. kr. for Gentoftes vedkommende og ca. 8,1 mill. kr. for Frederiksbergs vedkommende.

Ved fremsættelsen af lovforslaget udtalte indenrigsministeren bl. a.:

„... Uanset den kritik, der også fra venstres og det konservative folkepartis side tidligere har været fremført mod de gentagne uændrede forlængelser af denne lovgivning, må det efter regeringens opfattelse anses for mindre heldigt nu at foretage ændringer af de gældende afløsnings- og udligningsordninger, idet disses endelige udformning naturligt bør ske i sammenhæng med løsningen af en række andre problemer, der for tiden er genstand for overvejelse. Jeg kan i så henseende navnlig henvise til det meget aktuelle spørgsmål om en ændring af opgave- og byrdefordelingen i forbindelse med kommunalreformen.

Jeg har herefter ment at burde foreslå revisionen af denne lovgivning udskudt i yderligere 2 år..."

Ved lovforslagets 1. behandling anbefaledes det af Børge Schmidt (S), Asger Jensen (KF), Holger Hansen (V) og Niels Helveg Petersen (RV), der dog alle understregede, at der navnlig i hovedstadsområdet var et stærkt behov for en løsning af udligningsproblemerne. Uhrskov (SF) udtrykte sin utilfredshed med de stadige lapperier på en udligningsordning, der af alle erkendtes som ganske utilstrækkelig. Han ville afvente resultatet af udvalgsbehandlingen, før han tog stilling til lovforslaget. Sigsgaard (VS) kunne ikke støtte lovforslaget, som han fandt ganske utilstrækkeligt. Han foreslog dog, at man overvejede at lade staten overtage afløsningstilsvaret i de tilfælde, hvor skatteprocenten i den pågældende forstadskommune er mindst 2 højere, end den er i modtagerkommunen.

Efter en kort udvalgsbehandling vedtoges lovforslaget ved 3. behandling enstemmigt uden ændringer med 100 stemmer, idet 2 medlemmer undlod at stemme.