Ifølge loven oprettes der et forskningsråd for hvert af følgende områder: naturvidenskaberne, de humanistiske videnskaber, samfundsvidenskaberne, lægevidenskaben samt jordbrugs- og veterinærvidenskaberne.
Rådene skal dels være rådgivende i forskningsanliggender og søge at samordne forskningen, dels være bemyndiget til inden for en rådighedssums rammer at tage initiativ til at gennemføre påtrængende forskningsopgaver, som ikke naturligt henhører under de bestående forskningsinstitutioner, eller som af finansielle eller af andre årsager ikke uden rådenes medvirken ville lade sig realisere ved disse institutioner.
Loven ophæver Statens almindelige Videnskabsfond, ligesom 3 kommissioner under Statens teknisk-videnskabelige Fond vil blive ophævet.
Hvert forskningsråd består af mindst 10 og højst 15 medlemmer, der beskikkes af undervisningsministeren. Et flertal af medlemmerne af hvert forskningsråd skal være forskere, og mindst en tredjedel af medlemmerne skal beskikkes efter indstilling af de fakulteter eller fagråd ved de højere læreanstalter m. v., hvortil de højeste uddannelser inden for det pågældende område er henlagt.
Der oprettes et Forskningsrådenes Centraludvalg, der består af repræsentanter for forskningsrådene, Atomenergikommissionen, Danmarks teknisk-videnskabelige Forskningsråd, Statens teknisk-videnskabelige Fond og Rask-Ørsted Fondet. Centraludvalget er ikke ment som et forskningsrådene overordnet organ, men skal alene fungere som et rent koordinerende organ. Det med virkning fra 1. oktober 1965 etablerede organ, Forskningens Fællesudvalg, som består af personligt udpegede medlemmer fra forskningsområderne, erhvervslivet og centraladministrationen, vil fortsat varetage sine opgaver som regeringens og folketingets rådgivende organ ved tilrettelæggelsen af den samlede forskningspolitik.
Loven skal tages op til revision 1971-72.
I fremsættelsestalen blev det nævnt, at der i finansåret 1968-69 ville være 15,2 mill. kr. til rådighed for de af lovforslaget omfattede områder, og at beløbet forudsættes forøget med 9 mill. kr. hvert af de to følgende finansår til henholdsvis 24 og 33 mill. kr. Det blev i fremsættelsestalen understreget, at den foreslåede nyordning med forskningsrådene som rådgivende og initiativtagende instans ville betyde, at dansk forskning fremtidig ville blive organiseret efter samme retningslinjer som i bl. a. Sverige og Norge.
Ved 1. behandling blev forslaget velvilligt modtaget. Orla Møller (S) rejste spørgsmålet om forholdet mellem Forskningsrådenes Centraludvalg og Forskningens Fællesudvalg. Han fandt endvidere, at de planlagte bevillinger til området var for små. Han var positiv over for loven i sin helhed.
Knud Bro (KF) fandt, at forslaget ville betyde en bedre udnyttelse af ressourcerne. Han understregede, at brugerne måtte med i forskningsrådene. Det måtte endvidere ikke udvikle sig derhen, at forskningsrådenes centraludvalg fordelte midlerne. Det var en politisk opgave.
Arne Christiansen (V) tilsagde sit partis medvirken til en grundig og velvillig behandling. Han ønskede brugsinteresser repræsenteret i forskningsrådene og rejste spørgsmålet om arbejdsdelingen mellem den forskning, der gennemføres for landbrugsministeriets bevillinger og koordineres af landbrugets samråd for forskning og forsøg, og den forskning, der ville komme under det jordbrugs- og veterinærvidenskabelige forskningsråd.
Bernhard Baunsgaard (RV) var ligeledes velvillig over for forslaget. Han var ikke sikker på, at man var gået langt nok i koncentrationen af de forskellige råd.
Morten Lange (SF) fandt, at bevillingerne burde være 2 eller 3 gange så høje som de nuværende, for at de kunne være nogenlunde rimelige. Han havde svært ved at se forskningens fællesudvalgs plads ved siden af forskningsrådets centraludvalg. Rask-Ørsted Fondet burde endvidere have været foreslået ophævet. Forslagets hovedindhold fandt han særdeles konstruktivt.
Hanne Reintoft (VS) kunne principielt støtte forslaget. Hun var bange for, at professorerne ville få for stor indflydelse på sammensætningen af rådene. 80 pct. af lærerkræfterne ved universiteterne var ikke professorer. Universiteterne og de højere læreanstalter skulle være særdeles velegnede arbejdspladser til gennemførelse af et højt udviklet medlemsdemokrati.
Det nedsatte udvalg indstillede lovforslaget til vedtagelse med enkelte af ministeren foreslåede ændringer. Tidspunktet for lovens revision blev foreslået fremrykket fra 1972-73 til 1971-72. Et ændringsforslag tydeliggjorde det enkelte forskningsråds kompetence, og et andet fremhævede centraludvalgets koordinerende karakter. Det fremgår af betænkningen, at udvalget særlig har lagt vægt på at få kompetenceforholdet mellem det enkelte forskningsråd, Forskningsrådenes Centraludvalg og Forskningens Fællesudvalg nærmere præciseret. Undervisningsministeren har over for udvalget givet tilsagn om, at der vil blive fastsat regler om samarbejdet mellem Centraludvalget og Forskningens Fællesudvalg, herunder at disse mindst én gang årlig holder et fælles orienterende møde.
Om de enkelte forskningsråds kompetence hedder det:
„Udvalget har lagt vægt på, at der fastsættes begrænsninger i de enkelte forskningsråds kompetence. Ministeren har i den anledning givet tilsagn om at fastsætte følgende begrænsninger:
1. Rådene bør ikke selv kunne være ansvarlige for forskning, der finansieres af rådene. Hvor bevillingerne ikke gives til en bestående institution, bør de ydes til en forsker, en gruppe af forskere eller en ad hoc nedsat bestyrelse som ansvarlig over for rådet for bevillingernes anvendelse.
2. Rådene kan ikke uden undervisningsministeriets godkendelse bevilge midler til opførelse af bygninger eller til væsentlige ombygninger.
3. Forskningsrådene kan ikke uden undervisningsministeriets godkendelse oprette forskerstillinger eller yde forskere honorarer eller lønninger, der ikke er knyttet til udførelsen af bestemte forskningsopgaver.
4. Rådene kan ikke uden undervisningsministeriets godkendelse binde sig til deltagelse i større internationale forskningsprojekter.
Udvalget kan tilslutte sig ovenstående retningslinjer for forskningsrådene, idet man dog forudsætter, at den i punkt 3 foreslåede praksis med hensyn til udbetaling af honorarer og lønninger til sin tid bringes i overensstemmelse med en ny tjenestemandslovs regler."
Undervisningsministeren har endvidere givet tilsagn om ophævelse af Rask-Ørsted Fondet ved den kommende revision samt at overveje, hvordan Danmarks teknisk-videnskabelige Forskningsråd og Statens teknisk-videnskabelige Fond efter de da indvundne erfaringer eventuelt kan inddrages direkte under den nu fastlagte organisatoriske ramme.
Ved 2. behandling blev ændringsforslagene vedtaget uden afstemning, og ved 3. behandling blev lovforslaget enstemmigt vedtaget med 153 stemmer.