Loven, der har ikrafttrædelsestidspunkt 1. oktober 1968, indeholder en række bemyndigelser til landbrugsministeren.

Efter § 1 fastsætter landbrugsministeren bestemmelser om, under hvilke omstændigheder kvæg skal anses for at være angrebet af enzootisk leukose eller mistænkt herfor.

Der skal foretages kontrolundersøgelser i landets kvægbesætninger for enzootisk leukose, og i henhold til § 2 fastsætter landbrugsministeren regler om undersøgelsernes omfang og gennemførelse samt om, hvorledes de stedlige mejeriers ledelse skal deltage i tilrettelæggelsen af undersøgelserne.

I henhold til § 3 fastsætter landbrugsministeren bestemmelser om, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at hindre udbredelse af smitte fra besætninger, der er angrebet af enzootisk leukose eller mistænkt herfor.

Landbrugsministeren fastsætter endvidere bestemmelser om diagnostiske undersøgelser i sådanne besætninger.

I § 4 bestemmes det, at kreaturernes ejer eller bruger uden vederlag skal yde dyrlægen den nødvendige hjælp ved undersøgelserne efter §§ 2 og 3. Hvis han ikke yder sådan bistand, kan veterinærdirektoratet antage den nødvendige medhjælp for hans regning.

Kreaturernes ejer, bruger eller den, der på deres vegne fører tilsyn med dyrene, skal efter anmodning give kredsdyrlægen eller anden fra veterinærdirektoratet udsendt dyrlæge alle oplysninger om besætningen, som kan have betydning for bedømmelsen af sygdommens forekomst og udbredelse.

Hvis ejeren lader et kreatur eller en besætning, der er angrebet af enzootisk leukose, slagte, ydes der tilskud af statskassen til delvis dækning af tabet efter regler, der fastsættes af landbrugsministeren. (§ 5).

Landbrugsministeren kan fastsætte regler for udstedelse af attester om kreaturers og besætningers sundhedstilstand, for så vidt angår enzootisk leukose. (§ 6).

De landbrugsministeren i medfør af denne lov givne beføjelser skal udøves efter forhandling med det af De danske Mejeriforeningers Fællesorganisation nedsatte landsudvalg til bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme, De samvirkende danske Landboforeninger og De samvirkende danske Husmandsforeninger. (§ 7).

Udgifterne ved de i §§ 2 og 3 omhandlede undersøgelser afholdes af statskassen. (§8).

Om baggrunden for lovforslaget anførte landbrugsministeren ved fremsættelsen:

„Da man i 1959 iværksatte bekæmpelse af den overførbare leukose hos kvæg og støttede bekæmpelsesarbejdet med en ordning, hvorefter der blev ydet tilskud til slagtning af de smittede besætninger, var det ud fra den antagelse, at det ville være muligt at fjerne det forholdsvis ringe antal besætninger, der var smittet, og dermed at få befriet dansk kvægbrug for denne sygdom. Udviklingen har vist, at denne antagelse var for optimistisk. Det har ikke været muligt på denne måde at komme sygdommen til livs. Udviklingen her i landet og udviklingen i andre lande har tillige vist, at det er nødvendigt, at få kvægleukosen udryddet, hvis vi skal regne med fremtidig eksport af avlskvæg. Den ordning, der blev etableret i 1959, byggede på tilskud af landbrugets egne midler, og den ordning, der nu foreslås i lovforslaget, bygger ligeledes på, at landbruget selv stiller en del af de nødvendige midler til tilskud til nedslagning til rådighed."

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det forventes, at det vil være muligt at rense landets kvægbesætninger for enzootisk leukose i løbet af 6 år. De årlige udgifter i 6 år i forbindelse med leukosebekæmpelsen er anslået til at udgøre 5.246.000 kr., hvortil kommer engangsudgifter på ca. 390.000 kr. Den årlige udgift på ca. 670.000 kr., som efter den hidtidige ordning ydes af statskassen i tilskud til udsættelse af smittede besætninger og til betaling af obduktion, bortfalder, når udbetaling af tilskud til de besætninger, der er konstateret smittet inden 1. oktober 1968, er afviklet. Landbrugsorganisationerne har givet tilsagn om at bidrage til leukosebekæmpelsen med 600.000 kr. årligt i 6 år.

Under 1. behandlingen i folketinget gav alle ordførerne tilslutning til lovforslaget. Det henvistes til behandling i et udvalg, og i udvalgets betænkning blev forslaget indstillet til vedtagelse med et af landbrugsministeren stillet ændringsforslag, som var af redaktionel karakter.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget enstemmigt.