Ved loven stilles i overensstemmelse med reglerne i lov om opførelse af arbejderboliger på landet, jfr. lovbekendtgørelse nr. 118 af 10. april 1967, de fornødne midler til rådighed for finansåret 1968-69 til gennemførelse af den i den nævnte lov omhandlede udlånsvirksomhed m. v.

Lovforslaget fremsattes første gang af landbrugsministeren den 8. december 1967, men nåede ikke at blive behandlet, inden valget blev udskrevet, jfr. nærmere omtalen på side 437.

Loven er enslydende med det oprindeligt fremsatte lovforslag bortset fra følgende to ændringer, som var foreslået af landbrugsministeren ved fremsættelsen: Rådighedsbeløbet til udlån er ligesom i finansåret 1967-68 fordelt således, at 22 mill. kr. er stillet til rådighed efter reglerne i kap. IV til opførelse af arbejderboliger for arbejdernes regning, mens 3 mill. kr. er stillet til rådighed efter reglerne i kap. VI til opførelse af arbejderboliger for landmandens regning. I det forslag, der blev fremsat i folketinget den 8. december 1967 var rådighedsbeløbet til udlån foreslået fordelt med henholdsvis 23 mill. kr. og 2 mill. kr. Endvidere er renten for lån efter kap. IV, forhøjet fra en effektiv rente på 3½ pct. p. a. til 5 pct. p. a.

Lovforslaget blev i folketinget mødt med tilslutning fra de forskellige partiers ordførere, og denne lovgivnings store menneskelige og sociale betydning blev især understreget af A. W. Larsen (S), Lindegaard Rasmussen (RV) og Gunhild Due (SF). Burgdorf (KF) var lige så lidt som tidligere begejstret for lovforslaget og mente, at rådighedsbeløbet kunne anvendes på en bedre og endnu mere fornuftig måde. Niels Eriksen (V) anførte, at man indenfor hans parti havde set med betydelig sympati på denne lovgivning igennem en lang årrække, men han rejste ligesom Burgdorf spørgsmålet, om tiden måske nu var inde til en revision med henblik på, at dette lovgivningsanliggende fremover overføres til boligministeriet. Landbrugsministeren var enig i, at der er tale om en egentlig boliglov, og at der som følge af de strukturændringer, der finder sted i landbruget, er opstået problemer, der ikke helt eksisterede, dengang man startede lovgivningen. Ministeren fandt det derfor rimeligt, at man prøver på at overveje — måske i landbokommissionen — om denne lovgivning bør opretholdes i den nuværende form.

Lovforslaget henvistes til behandling i et udvalg, i hvis betænkning landbrugsministeren stillede et ændringsforslag vedrørende lovens ikrafttrædelsestidspunkt (ændredes fra 1. april 1968 til: „straks"). Udvalget indstillede lovforslaget til vedtagelse med denne ændring.

Efter at landbrugsministeren ved 2. behandling havde bekræftet, at ministeriet på tilsvarende måde som ved udlån i henhold til statshusmandsloven fremover ville søge praksis ændret således, at en enkes overtagelse af statslånene kan ske på uændrede rentevilkår, vedtoges lovforslaget enstemmigt ved 3. behandling med 139 stemmer.