Loven har følgende indhold:
„I § 1 i lov om kirkers brug, sognebåndsløsning m. m., jfr. lovbekendtgørelse nr. 151 af 30. maj 1961, indsættes som stk. 2:
„Stk. 2. Det gejstlige personel, som er ansat til betjening af forsvaret, har ret til at bruge kirkerne til gudstjenester for forsvaret efter regler, der fastsættes af kirkeministeren. Udgifterne ved sådan brug af kirkerne afholdes af statskassen.""
Om baggrunden for lovforslaget anførte kirkeministeren ved fremsættelsen følgende:
„Efter at der nu er truffet bestemmelse om ansættelse af gejstligt personel under forsvaret, omfattende 3 værnsprovster og et antal værnspræster (feltpræster, orlogspræster og flyverpræster) af linjen og reserven, er det et naturligt led i den således etablerede ordning med hensyn til den gejstlige betjening af forsvaret, at der tilvejebringes hjemmel for, at værnspræsterne på begæring kan få folkekirkens kirker overladt til afholdelse af gudstjenester for forsvaret. Den foreslåede bestemmelse herom vil navnlig være af betydning i tilfælde, hvor styrker af værnene i kortere eller længere tid har ophold på steder, hvor der ikke er fast garnison.
Bestemmelsen forudsætter, at der fastsættes nærmere regler om værnspræsternes brug af kirkerne, herunder om den betaling, der skal ydes for sådant brug. Disse regler tænkes udformet dels med henblik på tilfælde, hvor der er tale om periodisk tilbagevendende brug af en kirke, dels med henblik på lejlighedsvis brug af kirker, f. eks. under manøvrer. I den førstnævnte gruppe af tilfælde vil det antagelig vise sig praktisk at udfærdige regulativer for forsvarets brug af de pågældende kirker.
Da det ikke skønnes rimeligt, at de udgifter til opvarmning, belysning, rengøring m. v., som skyldes forsvarets brug af kirkerne, skal afholdes af den lokale kirkeligning, foreslås disse udgifter, som i øvrigt må antages at blive af et meget beskedent omfang, afholdt af statskassen."
I folketinget anbefaledes lovforslaget af partiernes ordførere bortset fra Morten Lange (SF), der af principielle grunde måtte tage afstand fra, at udgifterne afholdes af statskassen, og Kjær Rasmussen (VS), der udtrykte dyb modvilje mod feltpræster.
Lovforslaget henvistes til behandling i et udvalg, der indstillede det til vedtagelse uændret. Forslaget vedtoges ved 3. behandling med 119 stemmer mod 13 (SF og VS).